1999 Paris - Den Gamle Eg

Den Gamle Eg
Fotos, Billeder, Tanker og Nyheder
Den Gamle Eg
Gå til indhold
Feriebilleder
Paris 1999

Jeg var blevet alene, og havde desuden et par møder med kunder i Paris,
så det blev en kort, men hektisk lille ferie.
Alligevel blev det til en del billeder, og der er så mange,
at jeg har delt dem op i seks ture.







Alle billederne er taget med et generation-2 digitalt kamera,
så kvaliteten kunne være bedre.


Tur 1
Et hurtigt smut rundt, blandt andet Luxemburg-haven,
Saint-Germain-des-Prés, forbi Louvre og Rue Rivoli.

Netop ankommet til hotellet "Danemark" lige ved siden af Gare de L'Est. Lille værelse, men rent og stille.
I mellemtiden har hotellet skiftet navn et par gange.


Udsigt fra værelset.



Jeg kigger ind i den port hver eneste gang jeg kommer forbi Rue Saint-Martin.


Her fik jeg før i tiden den lækreste Appelsin-And.
De har fået ny ejer, nye toner og ringere kvalitet.

Hotel de Ville. Det vil sige Rådhuset.

De utroligt gamle mure på Notre Dame.



Lige inde og få den traditionelle velkommen-til-Paris-Øl, med udsigt til Notre Dame.

Fred og ro i Jardin Luxemburg.



Tårnet Montparnasse set fra Luxemburg-haven.





Der er altid børn og voksne og både dér.

Hvem har egentlig vigepligt?







Frokostpause.

Saint-Germain des Pres.

Ikke et sprunget vandrør, men moderne kunst.

Han burde aldrig være blevet savfører.
Det lød skrækkeligt.

Saint-Germain des Pres.

De gør noget ved det, når et byggeplads-stillads bliver dækket af.
Her er det ved Louvre.

Altid tæt trafik i Paris.

Louvre.

Der er mange hundeejere i Paris.

Pyramiden ved Louvre.



Et kig igennem en lille triumfbue ved Louvre,
op til den store Triumfbue for enden af Champs-Élysées.

Et kig fra Louvre, igennem Jardin des Tuilleries,
obelisken på Place de la Concorde,
op igennem Champs-Élysées til Triumfbuen,
og bydelen La Defense i baggrunden.

Eiffel-tårnet dukkede lige op.

Pyramiden står flot der foran Louvre.



Jeg mødte den samme figur i Rom.

Jeg holder meget af den franske dekoration, som her ved en nedgang til Metroen.



På Rue Rivoli lige ved Palais-Royal.

Han underholdt i en lille times tid, mens jeg nød en formiddags Café au Lait.

Centre Pompidou var pakket ind i stillads og vindjakke.



Vindjakken.

Den strammer lidt på udsatte steder.

Jeg fik aftensmad på en lille fortovsrestaurant ved Fontaine Stravinsky.

Et kig ned ad Rue Saint-Merri.



Der er træer på hver en lille plads, og de giver hygge.





Et andet kig ned ad Rue Saint-Merri.



Église Saint-Merri.



Ved Fontaine Stravinsky.

Rue des Juges Consuls.
Flot navn til sådan en lille smøge.

Hotel de Ville.

Imponerende med alle de gevaldige brandmure.

Igen en dekoration omkring et stillads.



Selvom det var tæt ved midnat,
var hundelufterne på gaden.





Der hvor Rue Saint-Martin krydser Boulevard St. Denis,
og går over i Rue de Faubourg Saint-Martin.
Bygningsværket aner jeg ikke hvad hedder.



Dekoration, og Non-dekoration.







Bristede forhåbninger?

Hotel du Danemark.


Tur 2
Via Rue Rivoli til Eiffel-tårnet.



Da man lavede håndmalede reklamer direkte på væggen.

Fontaine des Innocents.

Jeanne d'Arc på Rue Rivoli, lige udenfor Hotel Regina.

Place de la Concorde med obelisken i forgrunden, og Eiffel-tårnet i baggrunden.

Himmelstræbere eller Fallos-symboler?





Orangerie var i en elendig forfatning, men ombygningen var påbegyndt,
og nogle dage kunne man komme ned i kælderen og se Monet's åkander.







Seinen hen mod broen Pont Alexandre III.

Broen Pont Alexandre III.



Han fløjtede, dyttede og truede en bil med nogle VIP'er igennem trafikken.



Konstruktionen under broen Pont Alexandre III.

Jeg bliver aldrig træt af af kigge på detaljer i konstruktionen af Eiffel-tårnet.

Her ligger båden som er søster til Titanic, og hvor jeg holdt juleaften i 1989.

Man kan vist sige, at den har alle antennerne ude.



Der var den dag præcis 97 dage til årtusind-skiftet.



Flotte dekorationer lige midt i alt det tekniske.

Udsigten fra toppen. Her ned ad Champ de Mars.

Ude for enden af øen L'ile aux Cygnes
står Frihedsgudinden og stritter med faklen.

Allerøverstoppe.

Fra toppen over mod Jardins du Trocadero.

Et kig over mod bydelen La Defense og Spreckelsens Kube.

Den gode gamle Triumfbue.

Sacré Cæur.

Et kig lige ned.
Helle for ikke at skulle ud og reparere den antenne.



Forrest ses Gare d'Orsay, så er det Louvre, og derefter Centre Pompidou.

Der bor altså nogen næsten lige neden under Eiffel-tårnet.

Place de la Corcorde.





Sacré Cæur.



Jeg fandt aldrig ud af, hvor det parisehjul stod.

Hun sad lige så stille og legede,
mens forældrene spiste tre retter
på 1. sal i Eiffel-tårnet - Restaurant Jules Verne.

Laaaang kø for at komme op. Men den er set længere.

















Jeg besluttede at gå ned fra 1. sal.
Flot. Imponerende flot at gå lige inde midt i konstruktionen.











Det må have været med nogen kriller i maven da den blev boltet fast.
Var retningen og vinklen nu også rigtig?











97 dage til år 2000.



Set fra Jardins du Trocadero.



Rigtige, ægte vandkanoner.





Sådan en paraply har jeg ofte ønsket mig, når jeg var tvunget til at fotografere i regnvejr.

Efter seancen spurgte jeg om det var Tai Chi, og det var det.
Lige midt i Paris på Avenue du President Wilson.











Skiltene er ikke alle lige vellykkede.



Den gode gamle Triumfbue er fyldt med inskriptioner og dekorationer.

Lige midt i en rundkørsel.











Et kig ned ad Champs Élysées.







Der ligger det Danske Hus.



Og her er Monte Cristo.
Den dag var der kursus i Salsa-dans,
og jeg kiggede kort indenfor, men heden
og stanken af sved og parfume var for heftig.






Tur 3
Montmartre og Sacre Coeur.



I dag er det glas og stål, uden dikkedarer.
Den gang var der pynt på drengen - endda som her,
hvor det er en snyde-facade.

Sacre Coeur.

Der er elevator, så man kan slippe for de mange trapper.
Metro-billetterne dur som betaling.







Centre Pompidu fylder en del i billedet.







Håndlavet dekoration.

En helt andet stil, men én som passer til det der sælges i forretningen.

Det var iøvrigt dér jeg købte min trøje med Paris på maven.
Det var pludselig blevet køligt, og jeg frøs.





Trappen ned forbi vinmarken midt i Paris.

Typografien er ikke helt i top lige her.

Men på trods af faldstammer, er det her mægtigt dekorativt.

S'erne er kiksede, de er for store for oven.
(Eller for små for neden).

Der er vinmarken.



Hver gang jeg kommer forbi der, tænker jeg på den maler, som sad der i 1977. Se ham på næste billede.


Fra 1977.



Der er druer.

Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror at det er Stade de France,
den store bygning med den hvide kant og de mange bære-anordninger til taget.

Et kig ned ad Rue des Saules.

Rendestens-vaske-system.





Han forsøgte at sælge sig selv som karikaturtegner.

Hun blev vist mopset.

Han havde heller ikke heldet med sig.

Han stod og stod og stod, mens jeg bestilte,
modtog og spiste og betalte min frokost.



Selv om det regnede, så stod han og tegnede.

Han lignede ikke rigtigt en kunstner, men han fik bid hele tiden,
og lavede vellignende karikaturer på et par få minutter.

Han stod og vurderede sine egne malerier.

Igen og igen.

En tjener, men ingen kunder.

Det regnede igen, og blev køligere.
Godt at jeg havde købt min nye Paris-trøje.



Så tog jeg det billede igen.
Første gang var i 1977, og det kan du se på næste billede.


Samme motiv fra 1977.

Jeg savne pludselig Steen der hjemme.
Men naboen passede godt på ham.

Kirkegården Montmartre.

En noget andet stil, end den danske.

Det er tanken der tæller.



Det er godt at være forudseende, men alligevel.





Edouard - hvem han så var.

Hvem mon har placeret deres Hoved Kvarter lige dér?









Det må være koldt om tæerne.







Faldet og knækket.

Det var alt hvad der stod på den store flotte sten.






Tur 4
La Defense og Kuben.



Jeg var lige inde for at checke afgangstiderne,
for jeg ville til Vernon og Monets Have dagen efter.

På vej op til Kuben, er der udsigt bagud til Triumfbuen.



Der ligger Kuben. Ren, flot, imponerende.







Den gang blev der konstant bygget nyt ude i La Defense.
Og det gør vist nok endnu her mere end 20 år senere.





  

Gammelt, lige midt i alt det nye.





  

  



Godt man ikke er vinduespudser dér.

  

Der ligner et flyvende tæppe.





Alle de mange vinduer giver ind imellem nogle pudsige billeder.



Et par af de mange wirer, som holder det flyvende tæppe oppe.

  



  



Johan Otto von Spreckelsen tegnede Kuben,
og forfattede en tekst, som endda også står på dansk.
Teksten kommer over flere billeder om lidt.



Store ruder som tager det værste af vinden,
som eller hyler godt helt der oppe.



IDE, EN ÅBEN KUBE,

ET VINDUE UD MOD VERDEN,

ET SYMBOL PÅ HÅB

FOR FREMTIDEN,

OM AT ALLE MENNESKER KAN

MØDES FRIT.





Skitse af idéen.

Kuben er drejet lidt i forhold til den linie
som går hele vejen fra Louvre, gennem Triumfbuen
og ud til Kuben.
Det ses på fliserne her.

Underligt, at langemand giver helt andre associationer end tommelfingeren.


Tur 5
Vernon og Monets Have.

Alle de andre vælter rundt og aser og maser for at
komme først til bus og taxa ud til Monets Have.
Jeg går over på den anden side og får en øl,
og når den er væk, er der masser af plads i bus og taxa.



Det er sjældent jeg ser kalkuner i Danmark,
men i Frankrig sker det ofte.

Monets bolig i Giverny.

Tallerkensmækkerne dækker alle de store gange.

  



Ovre på den anden side af gaden ligger søerne,
broerne, piletræerne og alle åkanderne.







  









  



  

  







  





Jeg forstår godt at Claude Monet var begejstret for haven i Giverny.

  



Stativ til at bære gamle tunge grene.



  





  



















  





  



  









  

  

  
Undergangen mellem huset og åkanderne.





  



  
Grande Allé er afspærret, så gæsterne ikke tramper på Tallerkensmækkerne.

  

Jeg har ikke manipuleret med billedet. Sådan så det ud.

Måske det pæneste og reneste offentlige toilet jeg har set.



Her malede Monet sine åkande-billeder.

  
Og her er han, affotograferet fra portrætter i atelieret.







Den lille gade, hvor ind- og udgang til museum, atelier og have findes.

Det er ude på landet.

Men der er butikker og spisesteder for turisterne.

Her har jeg spist en del gange.

Dejlige detaljer.

Men skuffende med plastic-blomster
efter den skønne natur-oplevelse 50 meter der fra.

Maden til gengæld, er ikke skuffende.
Det er den lækreste champignon-omelet der kan opdrives,
og salaten er frisk og sprød.





Miljøvenlig air-condition.











Jeg hygger mig over alle de små nicher,
som er på mange franske huse,
hvor de har anbragt religøse figurer.

Den her var overraskende.





Der var engang en bro. Den forsvandt en gang i 1940'erne.





Efter min opfattelse, er det en lidt vovet tilbygning.







Vernon ligger cirka halvvejs mellem Paris og Rouen.

Vernon bymidte er ældgammel, vind og skæv, og utrolig malerisk.

Slikforretninges reklameskilt er lavet i porcelæn!



Ude af bymidten kommer man til den moderne stationsbygning.
Det vil sige, kun en lille del af den er ny.







Og sikkerheden er tip top.

Supermoderne.
Jeg har tit spekuleret over, om den anden ende af snoren mon er bundet om Banechefens storetå.



Tur 6
Sidste aften og så ellers hjem.



Den sidste aften var det stille og lunt,
og jeg gik hele vejen fra hotellet og ind til bymidten,
hvor jeg spiste til aften på en af de små restauranter
ved de gamle haller.

Efter aftensmaden spadserede jeg rundt i byen.

Der har jeg fået morgenkaffen rigtigt mange gange.

Tour Saint-Jacques.

Altid en summen af trafik i Paris.



Det er sent, og der er ikke mange gæster tilbage.





  
Og så pludselig er der plakater med danske film på Boulevard Saint Michel.


Sidste tur i metroen på denne ferie.



Og så lå han bare og snorkede, da jeg kom hjem.






Den Gamle Eg
Tilbage til indhold