Aller Pladen
En sensation
da den blev præsenteret.
Den gang kunne en almindelig offset-plade klare måske 10.000 - 30.000 tryk. Ofte blev trykkvaliteten ringere allerede efter 10.000 tryk eller tidligere, og efter 30.000 var den færdig.
Aller Pladen klarede mere end 1 million tryk, uden at trykkvaliteten blev ringere.
De traditionelle trykplader var meget sårbare, og en fingernegl hen over et billede kunne nemt ødelægge pladen.
Da Aller Pladen blev præsenteret i USA, blev der produceret en plade, mens gæsterne fulgte processen.
Da pladen var klar til tryk, lagde den danske direktør pladen på gulvet, inklinerede for en dame og tog sig en lille svingom på pladen, hvorefter pladen blev monteret i trykkerimaskinen, og leverede et fejlfrit tryk.
Den var en sensation.
Nærfoto af en Aller Plade.
Den er cirka 0,5 mm tyk, og man kan se, at trykfladerne (den sorte tegning) i princippet ingen højde har.
Nærfoto af bogtryks kliche (højtryk).
Man kan se, at trykfladerne er løftet op fra selve trykpladen.
Offset tryk - Aller Pladen
Princippet
(Denne tegning er lånt fra det læremateriale jeg modtog, da jeg var i lære. Jeg har lagt farverne på).
Pladecylinderen kører rundt.
Først møder den fugteværket, hvor pladen får tilført vand, men de trykbærende områder er fedtede, og afviser derfor vandet.
Når pladecylinderen har kørt nogle omgange, og der er sikkerhed for, at hele pladen er fugtet, bliver farveværket koblet til.
Nu føres der farve til hele pladen, men de fugtige omåder afviser farven, som kun sætter sig på de trykbærende områder.
Pladecylinderen kører videre, og nu bliver farven ført over på Gummidugscylinderen, som aftager en stor del af farven.
Gummidugscylinderen kører videre og møder nu papiret, som af Trykcylinderen bliver presset ind imod Gummidugscylinderen, og papiret henter farven fra Gummidugscylinderen.
Aller Pladen
Sådan forberedes Aller Pladen til at køre i offset-rotationsmaskinen i 17 trin.
Her er den færdige Aller Plade ved at blive monteret i rotationspressen.
(Foto fra præsentation-brochuren om Aller Press A/S, som jeg modtog, da jeg kom i lære).
Men forinden
Inden pladen gøres klar til tryk, er der sket to ting.
Galvanisering
Nede i Galvanoafdelingen har man taget en plade, som allerede har været benyttet i rotationspressen (eller en helt ny). Den har måske leveret det blå tryk til det nyeste nummer af Familie Journalen. Nu skal den på arbejde igen.
Først bliver pladen ætset helt fri for kobber-trykflader, så den nu har en hel, ren flade af rustfrit stål.
Derefter kommer den op i en kar som er fyldt med vand, sand og tusindvis af små kugler. Hele karret blev sat til at vibrere, og vand, sand og kugler har efter nogle timer på den måde lavet millioner af små huller i stålet.
Derefter kommer pladen op i galvaniseringskarret, og ved en kemisk-elektrisk proces får pladen et tyndt lag kobber.
Efter galvaniseringen er pladen blevet skyllet grundigt og så påført et lag bekyttende gummi-arabicum, og sat på lager.
Montage
I montage-afdelingen er alle filmene til den næste produktion blevet samlet.
Der er en masse film-stykker med tekster og billeder, og i æsker rundt omkring ligger der andre film-stumper til noget som går igen i hvert nummer, for eksempel logoer til faste artikler.
Efterhånden bliver alle filmene til 24 sider tryk samlet på en stor Chromofan (et stykke glasklart plastic, som er næsten lige så stort som lysbordene, og lige så stort som trykpladerne).
Det er et stykke arbejde, som kræver stor koncentration, og der arbejdes hele tiden med lup. Orden, præcision og hundrededel millimeters nøjagtighed.
Min lup, som jeg stadig bruger ved forskellige opgaver.
Jeg fik den da jeg kom i lære.
Et kig ind i montage-afdelingen.
(Foto fra præsentation-brochuren om Aller Press A/S, som jeg modtog, da jeg kom i lære).
Bagest og ude til højre er der små lysborde, hvor filmene til de mere komplicerede sider, som for eksempel "Fra Thule til Gedser" i Familie-Journalen er blevet sammenmonteret til hele sider.
Hver side repræsenteres af fire montager - en for den gule farve, en for den røde, en for den blå, og en for den sorte.
På de store lysborde foran bliver de hele sider monteret sammen til 24 sider.
Efter endelig godkendelse bliver de fire Chromofaner lagt ind på deres hylde, og venter nu på produktionsordre.
Når Produktionsordren er kommet, begynder arbejdet med Aller Pladen.
(Foto fra præsentation-brochuren om Aller Press A/S, som jeg modtog, da jeg kom i lære).
Henriksen er ved at rense en plade i den store firkantede vask (1).
Bagved er en arbejdsmand ved at folde cellstof-servietter, som der brugtes mange af til rengøring af pladerne.
Til venstre er en plade lagt op i centrifugen, og gøres klar til at påføre den lysfølsomme hinde (2).
Til højre står Mogens og venter på, at kulbuelampen (3) slukker, så han kan flytte den belyste plade ind ved siden af, hvor et makkerpar er klar til at tage sig af fremkaldelsen.
1. Klargøring
Pladen vaskes af med forforsyre og skrubbes med pimpsten, for at fjerne gummilaget som er påført fra Galvano-afdelingen.
Pladen skylles grundigt på for- og bagside.
2. Lysfølsom hinde påføres
Pladen slynges ved ca. 120 omdrejninger, mens Allers Schicht påføres i en jævn strøm fra et metal-kræmmerhus.
Slyngevarmen må ikke overstige 50-60 grader Celcius.
3. Belysning
Den tørre plade lægges i lysbordet, og den monterede chromofan lægges omhyggeligt på efter pasmærkerne.
Luften suges ud, og plade og film bliver dermed presset helt sammen, så der ikke kommer falsk lys ind under motiverne på filmene.
Belyses med kulbue-lampe i 8-12 minutter.
4. Fremkaldelse
Den belyste plade skal fremkaldes omgående.
Det anbefales at begynde fremkaldningen med en fremkalder der har 45 Be-grader. Derefter, hvis nødvendigt 42 Be-grader.
Dersom et enkelt hjørne af et billede ikke er rigtigt gennemfremkaldt, kan man benytte en fremkalder der har 36 Be-grader, men man skal være forsigtig med en så stærk fremkalder, da hinden let krakelerer ved overfremkaldning.
(Foto fra præsentation-brochuren om Aller Press A/S, som jeg modtog, da jeg kom i lære).
Pladen er færdig-fremkaldt, og nu gælder det om få den renset helt for fremkalder, og det gøres ved en grundig afspritning.
Ved bordene bagved sidder Arne Olsen og Wingberg og er ved at uddække (6) - det vil sige at dække alle film- og tape-kanter med uddækningsfarve. Det gælder også eventuelle støvkorn eller andet, som ikke skal med på trykket.
5. Afspritning.
Afspritningen skal foregå hurtigt og omhyggeligt. Der må ikke være rester af fremkalder på pladen.
6. Uddækning
Uddækning er nødvendig, fordi tapekanter og filmkanter samt støvpartikler kan holde lyset fra kulbuelampen så meget tilbage, at den lysfølsomme hinde ikke bliver hærdet tilstrækkeligt, og dermed bliver fjernet under fremkaldelsen.
Kun de motiver (tekster og billeder) som er på filmene må være udækkede af hinde, inden processen kører videre.
Uddækning kan foretages med Allers Schicht, altså den samme som hinden, men almindeligvis bruges Howters grønne uddækningsfarve, som ikke har tendens til så let at krakelere, især i fugtig sommervarme.
Pladen efter belysning.
Pladen efter fremkaldelse.
Pladen efter uddækning.
7. Beskyttelse af trykflader (pkt. 7-11)
Pladen påføres et lag sølv - SilvaFix.
SilvaFix skal have en temperatur på ca. 10-15 grader C, da der ellers kan fremkomme skjolder, som først ses på selve trykket.
SilvaFix har den mission at holde og beskytte kobberet, altså selve trykfladerne, under afætsningen.
Samtidig har SilvaFix den fordel, at fedtede partier beholder kobberets gul-røde farve, mens rene trykflader bliver grå. Det er så nødvendigt at rense de fedtede partier med lidt spyt, og derefter igen bearbejde med SilvaFix, til alle trykflader er blevet grå.
8. Afspritning. Pladen må overhovedet ikke være fedtet.
9. Pladen skal nu have et jævnt lag lak med Allers Positiv Grundlack.
Denne lak skal også beskytte kobberet under afætsningen.
Lakken skal påføres i et jævnt lag, da der ellers kan fremkomme toninger i trykket.
10. Pladen indvalses nu i Allers Beskyttelsesfarve i et tyndt og jævnt lag, så man lige kan skimte trykfladerne.
Det anbefales at køre kanten af valsen i beskæringer og lignende, da kanter i for eksempel midt i et billede kan give ret ubehagelige striber i trykket.
Denne farve skal også beskytte kobberet ved afætsningen.
11. Pladen talkumeres for at gøre farven hård.
Trykflader som er blevet beskyttet.
12. Hinden fjernes
Hinden fjernes i et kar med saltpetersyre, ca. 10%. Dette varer cirka 20-30 minutter.
Afdækningsfarven forsvinder samtidig med hinden.
13. Pladen skylles i vand, og med et stykke bomuld fjernes overskydende talkum.
Pladen tørres grundigt.
Hinden er blevet fjernet.
14. Retouche
En ekstra fordel. Her kan man fjerne eventuelle huller i billeder og tekst, som man ikke har kunne lide at fjerne i uddækningen.
Man fjerner med en almindelig film-skraber.
Man kan også "sætte til", for eksempel ved et læderet bogstav. Det gøres med Asfaltlak. Jeg har sat en del prikker over i'et på den måde.
Min skraber, som den gang blev brugt både til at retouchere Aller Plader, og til at fritskrabe film.
Rundt omkring stod der den gang slibesten, så man hurtigt kunne få skærpet sin skraber.
15. Afætsning
Det overskydende kobber fjernes med en kraftig syre. Præcis hvad det er, det ved jeg ikke, men det var nødvendigt med både gummiforklæde, lange gummihandsker og beskyttelsesbriller. Og kom der et lille stænk på kitlen, så var var der hul dagen efter.
Jeg mener at huske, at det var Jernklorid, men jeg er ikke sikker, men noget aggressivt stads, det var det.
Arbejdet blev derfor også gjort med nogle meget rolige og glidende bevægelser.
Derefter en meget grundig afskylning på både for- og bagside, og af gummihandskerne.
Efter afætsning.
16. Pladen renses
Farve, lak og SilvaFix fjernes med ½ benzin + ½ alkohol + pimpsten. Der skrubbes grundigt over hele pladen.
Afskylning.
Der hældes 2% saltpetersyres + en svag jodfortyndning på pladen, som hurtigt skylles af igen. Denne blanding skal fjerne eventueller sidste rester af SilvaFix.
Til sidst skrubbes pladen med pimpsten og skylles.
Pladen efter rensning.
17. Præservering
Pladen fugtes med 2% svovlsyre og indsværtes med pennefarve.
Pladen fugtes igen og indvalses også med pennefarve.
Pladen tørres over med en vandsvamp, for at fjerne svovlsyren, der ellers kan angribe kobberet.
Almindelig Gummi Arabicum påføres i et jævnt lag og tørres.
Pladen er nu klar til maskinen.
Pladen er præserveret.
Når Aller Pladen er beskyttet med pennefarve og gummi arabicum, kan den stå på lager i meget lang tid.
Jeg har set plader som har stået ude på gangen i mere end et år blive taget frem, vasket af og sat i trykkerimaskinen, og de kørte med det samme.
Årsagen til at plader stod stille i mere end år var, at det blandt andet var plader som blev brugt til emballage (poser), og efter aflevering af en produktion blev pladen sat på lager, til kunden kom igen med en ny ordre.
Der var den gang fremstillet nogle specielle vogne, hvor pladerne kunne står oprejst i beskyttende rammer.
Der blev sat dækpapir over, hvis pladerne skulle stå i længere tid.
Reparation i maskinen
Det kunne ske, at der blev opdaget mindre fejl, efter rotationspressen var begyndt at køre.
Sjældent var det så graverede, at man blev nødt til at vente de timer det tager, at få produceret en ny plade. Men så var der også ballade.
Men det kunne ske, at der var en mindre fejl, som hurtigt kunne repareres, mens pladen blev siddende i maskinen.
Så der stod en lille "reparations-kasse" klar, og den indeholdt blandt andet en lille flaske med kobbersulfat, et batteri, nogle små pinde, ledninger, mild fosforsyre, tape, vat-rondeller, cell-stof servietter, svamp med mere. Mit skrabejern og luppen lå altid i lommen på kitlen.
Jeg har et par gange spadseret over til den store rotationspresse med den lille reparations-kasse i hånden, og sat et lille hjørne på et læderet bogstav, eller det sidste punktum i en artikel. En enkelt gang var det et lille manglende hjørne i et foto, og da var det med først at sætte kobber til, og bagefter skrabe det overskydende væk, så kun billedets raster-prikker var tilbage. Et pillearbejde, som fungerede, men ikke noget jeg fik ros for, husker jeg.
Jeg har et par gange spadseret over til den store rotationspresse med den lille reparations-kasse i hånden, og sat et lille hjørne på et læderet bogstav, eller det sidste punktum i en artikel. En enkelt gang var det et lille manglende hjørne i et foto, og da var det med først at sætte kobber til, og bagefter skrabe det overskydende væk, så kun billedets raster-prikker var tilbage. Et pillearbejde, som fungerede, men ikke noget jeg fik ros for, husker jeg.
Bemærk!
På alle tegninger er størrelser og tykkelser overdrevet meget, for at anskueliggøre principperne.
Verner Emil Eg
23. januar 2020