DP - Den Gamle Eg

Den Gamle Eg
Fotos, Billeder, Tanker og Nyheder
Den Gamle Eg
Gå til indhold
DP
  Dansk Personalebladsforening
Dansk Personaleblads forening
DP er nok den forening hvor jeg har oplevet, arbejdet og lært mest.

Som menigt medlem var jeg vildt betaget af de mange og spændende arrangementer der blev inviteret til.
Det faglige indhold var altid i højsædet, og det var meget dygtige og kompetente undervisere og foredragsholdere, som styrede os igennem.
Men det sociale stod ikke tilbage. Der var altid en festlig stemning, når Jørgen Høpfner (formand) og Kay Nielsen (næstformand) satte gang i noget.

Meget hurtigt kom jeg ind i bestyrelsen, og på et tidspunkt var jeg næstformand, mens Kay Nielsen var formand.

Senere blev Inge-Margrethe Madsen formand, og det klarede hun med bravour i mange år.

Jeg har så mange erindringer og oplevelser fra de mange år, jeg var med i DP.

Redaktørens Håndbog
På et tidspunkt blev jeg bedt om at skrive "Redaktørens Håndbog", og den blev flittigt brugt af redaktører og skrivende, og har endda i en del år været benyttet i undervisningen på SDU.



Kursus i Århus 1985




Det var Jørgen Høpfner og Kay Nielsen, sammen med nogle af de hyggelige og dygtige lektorer på Journalisthøjskolen i Århus, der år efter år stablede et spændende, sjovt, fagligt helt i top og givende kursus på benene. Selv var jeg med en del gange, og her er deltagerne fra kursus i 1985.

Billederne er kopieret fra et rastet oplæg, så kvaliteten kunne være bedre.



Lille ”p” lavede fotosafari i Dyrehaven og på Bakken en gang i 1980’erne.
Det kom der en masse billeder ud af, og de blev sat sammen til en collage, der senere igen medførte, at nogle af os tog til München for at underholde ved FEIEA’s årlige konference.
Jeg har stadig alle billeder, negativer, collage og overheads liggende.

Her er det fra venstre mig selv, Ingelise (Mus) Leth, som iøvrigt i nogle år havde en lækker restaurant i Nyborg - Teglværksskoven.
Så er det Stig Boolsen og Inge-Margrethe Madsen.
Den dag havde Stig sin datter med. Hun hedder Miriam, kaldet Mimse.

En gang i 1980’erne holdt ”p” en fotosafari i Dyrehaven.
Her er det Stig Boolsen og mig selv, som underholder, mens vi får en kold øl på Bakken.


”Lille p” på fotosafari i Dyrehaven
Er det det man mener, når man taler om at være med i en trekant?




Vi var nogle stykker fra ”p”, som af Dansk Personalebladsforening blev inviteret til at tage med, og underholde ved FEIEA’s kongres i München.
Det kom er meget sjov ud af.
Her får vi en fadbamse i Hofbrauhaus.


Stadig München.
Her med Børge Jørgensen, DR, og Stig Boolsen, KD i baggrunden.



Med Dansk Personalebladsforening
på besøg hos Odense Stålskibsværft i 1983

Det blev en uforglemmelig dag.
Det var koldt, og som man kan se, ligger sneen godt fast. Til gengæld fik vi godt med brændstof om bord.
På værftet fik vi en herlig frokost - det var flot.
Da vi kørte fra værftet, tog vi hen til en herregård, ikke så langt væk, og der vi et overdådigt Julebord. Flæskesteg, rødkål, blodpølse, medister, sild og snaps - det hele var der - undtagen plads i maverne.
Da vi endelig ikke kunne rokke mere med ørerne, tog vi med bussen i retning af København. Og på Storebæltsfærgen var der reserveret bord - med en herlig middag - den var der ikke mange der rørte.

Herren i venstre side, som står og ser op - lidt i tvivl, om det holder - er Jørgen Høpfner, FLS. Han fik ret, for kranen faldt sammen under orkanen i 1999.
Damen - nummer tre fra højre, er Inge-Margrethe Madsen, TI.
De to herrer, som får en sludder cirka midt i billedet er, med briller Kay Nielsen, GTO, og med skæg, Verner Eg, Nea-Lindberg.
Til venstre for mig, med mørk frakke og støvler, er det Lis Hedelund, Haustrups Fabriker.
Alle de andre er gode, gamle venner fra nogle herlige arrangementer i DP.




Den dag var jeg sur

Det sker ellers ikke så tit. Men den dag var jeg eddikesur.
Jeg havde arrangeret en tur til Malmö for medlemmer af Dansk Personalebladsforening. Det var sket i samarbejde med en svensk redaktør-kollega, og han havde ansvar for alt det, der skulle ske i Sverige, mens jeg havde det der foregik i Danmark.
Problemet var bare det, at han ikke havde gjort noget af det, som var aftalt.
Jeg talte endda med han i telefon dagen forinden, og han fortalte, at alt var på plads.

Det var første gang mange af os skulle se hvordan man kunne redigere et blad ved hjælp af en computer. Det var første gang jeg så en it-mus, og første gang jeg så, hvordan man kunne flytte tekst og billeder rundt på en skærm.
Men intet var på plads i Sverige. Vi blev endda nødt til at tage med bussen, for at komme fra det ene sted til det andet. Et sted, var værten ikke klar over at vi kom.
Katastrofe.
Jeg har ikke talt med ham siden, bortset fra den skideballe, jeg fik afleveret til ham dagen efter.




DP Kursus 1984

Dansk Personalbladsforening afholdt en gang om året et kursus for personalbladsredaktører på Journalisthøjskolen i Århus.
Den gang var det Jørgen Høpfner og Kai Nielsen der var drivkræfterne, og de lavede sammen med flere af skolens lærere nogle af de bedste kurser, jeg har deltaget i.
Her er det fra kursus i januar 1984.

Vi arbejdede i grupper, og her er det fra venstre:
Verner Eg, Nea-Lindberg A/S
Lissie Mørch Christiansen, IP
Irmeli Mustonen (siddende), Finske Socker AB
Eva Neveling, Svenska Unilever
Ove Dam Sørensen, Kommunedata


Diploma of Honour
I 1991 havde jeg den store ære at modtage Diploma of Honour.




Besøg i Ellinge  i 2003

Inge-Margrethe Madsen (har taget billederne), John Hartvig og frue Annie, var på besøg i Ellinge en gang i 2003.
John og Annie var efter mange år på Thorvaldsensvej i København, flyttet til Frederiksberg, ved Sorø. John sluttede sin karriere i Sorø Kirke, hvor han nåede at styre mange handlinger igennem, inden han gik helt på pension.
Annie er desværre ikke mere hos os.
John bor stadig på Frederiksberg.

Jeg lærte de tre at kende via Dansk Personalebladsforening.
John var dengang bestyrelsesmedlem. Jørgen Høpfner var formand og Kay Nielsen, næstformand.
Senere blev Kay formand, og jeg blev næstformand, og senere igen var det Inge-Margrethe, der overtog formandsposten, som hun bestred med stor iver, dygtighed, engagement og succes i mange år.

John Hartvig var meget imponeret over Havsteen-Mikkelsen’s maleri på altertavlen i Ellinge.

 

 



En underlig tur til Stockholm
En dag i 1980’erne modtog jeg hjemme en kuvert uden afsender, men jeg kunne se på frimærket, at brevet var afsendt fra Tyskland.
Inde i kuverten var der ikke noget brev, men en flybillet - tur/retur til Stockholm.
Jeg undrede mig en del, for jeg havde ikke bestilt billetten, så jeg ringede til SAS og spurgte om billetten var gyldig - det var den.

Så jeg tog et par fridage, og mødte op i Københavns Lufthavn, for at tage med flyet til Stockholm.
Der var mange som skulle med, men jeg kendte ingen af dem.
Efter landingen i Arlanda, blev jeg vist ud til en limousine, hvor andre også var ved at stige ind. Vel placeret i vognen, begyndte vi at spørge hinanden om, nogen vidste hvad der skete. Ingen anelse.
Vognene - der var nemlig flere limousiner - kørte i kortege ind til Stockholm, og ned til havnen, lige overfor Grand Hotel, hvor tur-bådene ligger.
Vi blev vist om bord, og straks flot beværtet med et overdådigt morgenbord (selv om vi lige havde spist morgenmad i flyet).
Så kom der champagne på bordet, og endelig blev det afsløret, at vi var med i en reklamehappening for en stor messe i Tyskland, og vi var alle journalister og andre skrivende medarbejdere.
Dagen var fyldt med sjove konkurrencer - blandt andet skulle vi ud på dækket og fiske. Jeg fik bid inden der var gået to minutter - gevinsten var endnu mere champagne. Der var også andre flotte præmier.
Sådan blev det ved. Mad, drikke og underholdning. Sjov og ballade.
Det fortsatte - og resten af historien sluttede først et par dage senere.

I dag havde jeg nok ikke turdet tage med, uden at vide noget mere først.

Jeg er stadig i tvivl om dette skal være under Dansk Personalebladsforening, eller under DAVS.
Jeg var med i begge foreninger, og begge havde interesse i den omtale messe i Tyskland.


John Hartvig
1927 - 2010

John’s selvportræt, som han skrev det til Dansk Personalebladsforenings Jubilæumskursus i Århus i 1985.
________________________________
JOHN HARTVIG

En portrætskitse

- Bastilledagen! siger han altid, med gloire i stemmen, når han bliver spurgt om sin fødselsdag. Det med årstallet kommer lidt mere trægt: 1927. Men han er til tider yngre af sind end som så, og kan i venners lag finde på lidt af hvert, og ikke altid til udelt begejstring for kolleger i DP's bestyrelse.

Multinationalt udlært i "handel" hos Philips. Ødslede for megen tid tid på sport, og en overgang på hæren. Fastholdt imidlertid sin loyalitet over for den elektriske branche og kom via Louis Poulsen til Kemp & Lauritzen, hvor han aldrig er faldet helt til ro i et job: først instrumentmand, dernæst lampesælger i Køben­havn og "hele" Sverige, otte år som sælger i Europa, da diretionssekretær og nu - indtil videre - informationschef.

Før rejseriet tog han afgangseksamen i engelsk fra Translatør­skolen og senere, i en temmelig opløben alder, blev han merkonom i marketing.

Blev af sin direktion beordret til at starte personaleblad i 1969. Efter i et stykke tid at have manglet "blod på tanden" fandt han frem til den store værdi af intern kommunikation, og har udtrykt det således: - Er der noget om det, man har på hjertet, og "kridter man støvlerne", kan man godt komme et stykke vej. Deraf følger, siger John, at vi må se os selv mere som "brobyg­gere" end som redaktører og journalister. Og så påstår han, at han er den eneste, der altid har fået sit blad (månedsblad) ud til tiden.

Medlem af DP siden 1969. Blev i 1972 "manipuleret" ind i besty­relsen af Jørgen Høpfner, hvis sekretærpost han overtog. Sene­re var han bestyrelsesmedlem, og fra 1975 til 1979 nød han tilvæ­relsen som formand. Mener selv, at han for ofte gør "hvad der bliver sagt", og måske er det derfor han, siden 1982, har været generalsekretær i FEIEA (Federation of European Industrial Edi­tors Association).

________________________________

John Hartvig var en dejlig ven, som altid var klar med et godt råd, en kommentar og en håndsrækning. En verdensmand, som altid havde begge ben på jorden, og alligevel rakte langt op i skyerne.

Vi er mange som vil savne ham.

Verner Eg


Inge-Margrethe Madsen
1941 - 2018




I går blev min dejlige veninde Inge-Margrethe Madsen bisat fra Farum Gamle Kirke.
Jeg har mange gode minder om IMM.
Denne akvarel fra 1984 er et af dem.

Verner Eg


Den Gamle Eg
Tilbage til indhold