Gå til indhold

Ellinge Spillet - Den Gamle Eg

Den Gamle Eg
Fotos, Billeder, Tanker og Nyheder
Spring menu
Den Gamle Eg
Spring menu
Ellinge Spillet
Ellinge Spillet er et spil, hvor det ikke gælder så meget om at vinde, men mere om at grine.

Mens spillet er i gang, kommer deltagerne en tur rundt i Ellinge, med start ved bus-stoppestedet på Ferritslevvej, og slut ved Ellinge Forsamlingshus.
Undervejs kommer spillerne ud for forskellige forhindringer og opgaver.



Hent først

Spilleregler
Spilleregler - og print (1 side).


Spilleplader
Spilleplade side 1 - og print den (1 side).
Spilleplade side 2 - og print den (1 side).
Spillepladerne klippes langs den stiplede linie - stødes sammen, og tapes på bagsiden.
Spillekort
Spillekort - og print dem  (ialt 13 sider).
Spillekortene klippes langs de stiplede linier, og lægges i nummerorden (Kortene med nr. 00 forrest).




Spillebrikker
Der følger ikke spillebrikker med til spillerne.
Man laver eller finder selv sine brikker. Det kan for eksempel være mønter, Ludo-brikker, LEGO-klodser,
eller kulørte papir-clips som bukkes, så de ser ud som på billedet her under (så er spillebrikken nemmere at få fat på).


Spille-brikkerne stilles på bordet ved siden af spillepladen.


Spillet begynder

Dirigent
Hver spiller slår med en terning, én gang.
Den der først slår en firer er dirigent, og skal have sedlen med Spillereglerne, samt alle Spillekortene i hånden.

En firer for at komme ind
Man spiller uret rundt, og Dirigenten lægger ud.
Hver spiller slår kun én gang.
Slår spilleren en firer sættes spillebrikken på P-Pladsen ved Bus-stoppestedet, som er på pladsen lige før nummer 1.
Bus-stoppestedets P-Plads er den eneste plads, hvor der kan stå mere end én spiller.
Slå spilleren ikke en firer, går terningen videre til den næste.

Er man kommet ind på pladen, skal man næste gang man slår, tælle det antal pladser frem, som terningen viser.
Er pladsen optaget, går terningen videre til den næste.

Er pladsen fri, flytter man sin spillebrik hen på pladsen, og af Dirigenten modtager spilleren en Nummerseddel med den pågældende plads nummer.
Spilleren skal læse det der står på Nummersedlen og udføre de instruktioner der eventuelt måtte være.

Slut
Spillet er slut, når den første spiller lander på nr. 47.
Man skal slå det præcise antal for at komme i mål.

- Eksempler:
Hvis spilleren står på nr. 45, og altså kun mangler to i at være i mål, men slår en firer, rykkes alle fire felter, det vil sige, at to af dem går frem, men to går tilbage, og spilleren lander på samme felt igen.
- Står der noget på Nummersedlen om en opgave som spilleren skal udføre, så gør spilleren det straks, hvorefter sedlen leveres tilbage til Dirigenten.

Slår spilleren i stedet en sekser, rykkes alle seks felter, altså to frem og fire tilbage.
Men hvis pladsen er optaget, mister spilleren sin tur.

Hvis spilleren står på nr. 46, og slår en en'er, har spilleren vundet. (Eller slår en to'er fra plads nr. 45, o.s.v.).


Den Gamle Eg
Tilbage til indhold