Et liv
uden vaner
"Et liv uden vaner og rutiner er uudholdeligt".
Sådan står der på side 120 i bogen "Gå Glip" af Svend Brinkmann.
Jeg har lige læst bogen for fjerde gang indenfor de sidste to ugers tid, og det skulle ikke undre mig, om jeg går i gang med den en gang mere i løbet af week-enden. Først lånte jeg den på biblioteket i Ellinge, men nu har jeg købt mit eget eksemplar, som allerede er fyldt med understregninger og notater.
Bogens hoved-emne handler om kunsten at begrænse sig i den nærmest grænseløse tid vi lever i. En tid, hvor stort set alt er muligt. Hvor en masse mennesker hele tiden skal have endnu et oplevelses-trip, lige skal spænde buen en gang mere, og endnu en gang skrue på skruen uden ende.
Bogen diskuterer årsager og virkninger, og slutter med forslag til handlinger, med fokus på "ritualer".
Ritualer er naturligvis de store ritualer som dåb, konfirmation, bryllup, jul og så videre. Men det er også de små daglige ritualer, som for eksempel hvordan vi hilser på hinanden. Hej hej. Give hånd. Et lille kram. Et stort kram, og så videre.
Bogen diskuterer årsager og virkninger, og slutter med forslag til handlinger, med fokus på "ritualer".
Ritualer er naturligvis de store ritualer som dåb, konfirmation, bryllup, jul og så videre. Men det er også de små daglige ritualer, som for eksempel hvordan vi hilser på hinanden. Hej hej. Give hånd. Et lille kram. Et stort kram, og så videre.
Ind imellem kører Svend Brinkmann længere ned i stoffet, og kommer med gode illustrerende eksempler.
Her vil jeg køre ned i den lille sætning som er i bogen på side 120:
"Et liv uden vaner og rutiner er uudholdeligt".
Tænk på en simpel ting som oprydningen efter aftensmåltidet.
Forestil dig, at du hver eneste gang skulle "opfinde" hvordan man "organiserer" oprydningen og opvasken.
Her vil jeg køre ned i den lille sætning som er i bogen på side 120:
"Et liv uden vaner og rutiner er uudholdeligt".
Tænk på en simpel ting som oprydningen efter aftensmåltidet.
Forestil dig, at du hver eneste gang skulle "opfinde" hvordan man "organiserer" oprydningen og opvasken.
Det kunne måske forløbe sådan:
Alle tomme glas bliver samlet sammen og lagt ud i opvaskebaljen, som fyldes med varmt vand. Imens vandet løber, skal der ledes efter opvaskesæbe, for hvor mon den står i dag?
Så kommer du tilfældigvis forbi spisebordet, og samler sauce-kanden og kartoffelskålen sammen, og sætter dem ud på køkkenbordet til venstre for vasken.
Så bliver der slukket for vandet, for det har rendt ud over vaskebaljen og i afløbet et stykke tid.
Sauce-kanden ser lidt ulækker ud, så den skal lige skylles af.
Vasken er optaget af baljen med glassene, så baljen med indhold bliver lige sat ned i gryde-skabet. Så bliver sauce-kanden skyllet af i varmt vand, og sat på bordet til venstre for vasken.
Der skal lige igen ledes efter opvaskesæben, og på vej rundt, kommer du lige forbi spisebordet, og samler skålene med surt og sødt sammen, og sætter dem ud på køkkenbordet til højre for vasken, og begynder at lede efter krukkerne med sødt og surt.
Den eftersøgning resulterer i, at du finder opvaskesæben, som stod i køleskabet ved siden af marmeladen.
Alle tallerkener med rester af sovs og udmaste kartofler bliver stablet oven i hinanden og båret ud i køkkenet og sat på højre side af vasken.
Det brugte bestik bliver samlet ind, og lagt ned i vasken, for opvaskebaljen er blevet væk. Så bliver der hældt varmt vand og opvaskesæbe ned over det brugte bestik.
Du har aldrig fået købt en opvaske-bakke, så når du tager en gaffel op og får den skrubbet ren, skal du have fat i et viskestykke, så gaflen kan blive tørret af.
Men hvor i alverden er der et viskestykke?
Alle tomme glas bliver samlet sammen og lagt ud i opvaskebaljen, som fyldes med varmt vand. Imens vandet løber, skal der ledes efter opvaskesæbe, for hvor mon den står i dag?
Så kommer du tilfældigvis forbi spisebordet, og samler sauce-kanden og kartoffelskålen sammen, og sætter dem ud på køkkenbordet til venstre for vasken.
Så bliver der slukket for vandet, for det har rendt ud over vaskebaljen og i afløbet et stykke tid.
Sauce-kanden ser lidt ulækker ud, så den skal lige skylles af.
Vasken er optaget af baljen med glassene, så baljen med indhold bliver lige sat ned i gryde-skabet. Så bliver sauce-kanden skyllet af i varmt vand, og sat på bordet til venstre for vasken.
Der skal lige igen ledes efter opvaskesæben, og på vej rundt, kommer du lige forbi spisebordet, og samler skålene med surt og sødt sammen, og sætter dem ud på køkkenbordet til højre for vasken, og begynder at lede efter krukkerne med sødt og surt.
Den eftersøgning resulterer i, at du finder opvaskesæben, som stod i køleskabet ved siden af marmeladen.
Alle tallerkener med rester af sovs og udmaste kartofler bliver stablet oven i hinanden og båret ud i køkkenet og sat på højre side af vasken.
Det brugte bestik bliver samlet ind, og lagt ned i vasken, for opvaskebaljen er blevet væk. Så bliver der hældt varmt vand og opvaskesæbe ned over det brugte bestik.
Du har aldrig fået købt en opvaske-bakke, så når du tager en gaffel op og får den skrubbet ren, skal du have fat i et viskestykke, så gaflen kan blive tørret af.
Men hvor i alverden er der et viskestykke?
Fortsæt selv historien.
En uges tid efter fandt du forresten opvaskebaljen, og nogle vinglas, som du have gået og savnet nogle dage.
En uges tid efter fandt du forresten opvaskebaljen, og nogle vinglas, som du have gået og savnet nogle dage.
Jeg kendte engang en person som aldrig lagde sine nøgler samme sted, men lagde dem lige dér, hvor hånden første gang kom i ro efter hjemkomsten.
Dagen efter skulle der igen og igen bruges tid på at finde nøglerne.
En gang var nøglerne væk i flere dage, indtil de blev fundet inde bagest i køleskabet.
Når der blev søgt efter nøglerne, var det ofte med stor irritation til følge. Ufred og vrede ord, og forsinkelser.
Dagen efter skulle der igen og igen bruges tid på at finde nøglerne.
En gang var nøglerne væk i flere dage, indtil de blev fundet inde bagest i køleskabet.
Når der blev søgt efter nøglerne, var det ofte med stor irritation til følge. Ufred og vrede ord, og forsinkelser.
Når man har nogle ritualer eller vaner eller spilleregler for hvordan oprydningen efter aftensmaden kan gøres, bliver det nemmere, hurtigere og mere økonomisk gennemført, og der bliver i stedet plads og tid til positiv kreativ udfoldelse.
Et liv uden vaner og rutiner er uudholdeligt
Men det kan naturligvis bliver for meget, så hele tilværelsen kører på de samme vaner og rutiner, og hvor der ikke er plads til en eneste afvigelse fra rutinen.
"Alting med måde - også mådeholdet" ("Gå Glip", side 82-83).
Men det kan naturligvis bliver for meget, så hele tilværelsen kører på de samme vaner og rutiner, og hvor der ikke er plads til en eneste afvigelse fra rutinen.
"Alting med måde - også mådeholdet" ("Gå Glip", side 82-83).
Når nogen spørger mig, hvad jeg er mest bange for, er ekstremister altid blandt de første tre ting, jeg nævner.
Ekstreme holdninger. Ekstreme ordensmennesker. Ekstreme rodehoveder. Ekstrem vrede. Ekstrem kærlighed.
Ekstreme holdninger. Ekstreme ordensmennesker. Ekstreme rodehoveder. Ekstrem vrede. Ekstrem kærlighed.
Svend Brinkmann's sidste sætning i bogen er: "Man kunne kalde den [bogen] ekstrem moderat, hvis man er glad for paradokser".
Verner Eg
15. september 2018.
15. september 2018.