Gå til indhold

Fodbold og mig - Den Gamle Eg

Den Gamle Eg
Fotos, Billeder, Tanker og Nyheder
Spring menu
Den Gamle Eg
Spring menu
Fodbold og Mig

I mange år drog jeg rundt og holdt kurser i indland og udland.
Det blev til mange overnatninger på hoteller rundt omkring.
Blandt de hoteller og kursussteder jeg kom til at kende rigtigt godt var:
- Hotel Munkebjerg ved Vejle
- Kryb-i-Ly nær Kolding
- Hotel SAS Scandinavia på Amager
- Hotel Sheraton i København
- Hotel Klinten i Faaborg
- Hotel Phønix i Aalborg
- Hotel Atlantic i Århus
- Kolle Kolle nær Farum
- Andelsskolen i Middelfart og
- Hotel Marina i Vedbæk.

Hotel Marina er nok det sted jeg har holdt flest internat-kurser. Internatkurser har det med at give oplevelser og overraskelser.
Især en oplevelse på Hotel Marina står meget klart og tydeligt.

Det var i 1992.
Danmark havde kort tid forinden vundet Europamesterskabet i fodbold.
Da jeg ankom til Hotel Marina, og kørte hen til "min sædvanlige" p-plads, var det næsten ikke til at komme frem for fotografer, tv-kameraer og hylende piger.
Jeg fik kantet mig ind til receptionen, og inden jeg fik præsenteret mig, fik jeg nøglen til mit værelse udleveret - det var en af fordelene ved at komme der ofte - jeg havde endda det samme værelse, så godt som hver gang.
Nå. Jeg spurgte lidt til, hvad årsagen var til al den ståhej udenfor, og receptionisten fortalte, at Landsholdet, Europamestrene, skulle spille kamp i København dagen efter, og at de, som sædvanlig, havde været i træningslejr på hotellet et par dage.
Jeg havde tidligere hilst på medlemmerne af landsholdet, men da fodbold ikke interesserer mig særligt, havde det ikke gjort det store indtryk.
Der var så mange andre interessante og spændende mennesker jeg havde nikket til på hotellet. Statsmænd, forfattere, skuespillere og berømte musikere.

En times tid efter begyndte mine kursister at ankomme, og de var helt oppe og køre på grund af Landsholdet.
Klokken ti begyndte kursus.
De første par timer tid var altid noget med de praktiske forhold, udlevering af kursusmapper, lære hinandens navne at kende, spisetider, andre regler og den slags.
Men alligevel var det svært at holde fast i kursisternes opmærksomhed. De var alle sammen mentalt henne i det store lokale, hvor de lige havde set Landsholdet gå hen.

Klokken tolv var der frokost.
Frokosten på Hotel Marina var den gang noget af det mest storslåede.
Jeg ved ikke hvordan det er i dag, men den gang var der så meget lækkert, at det kunne være svært at vælge.
Jeg fik øje på Landsholdets træner Richard Møller Nielsen (ham havde jeg trods alt set i tv), som stod og snakkede med en stor mand med en pibe i munden, og de diskuterede hvilken af de mange lækre fiske-retter de ville have på tallerkenen.
Jeg henvendte mig til Richard Møller Nielsen, præsenterede mig, og fortalte ham om mit problem med fastholdelse af kursisternes opmærksomhed, og spurgte, om mine kursister kunne få lov til at møde spillerne, få autografer, og helst så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme til at arbejde videre.
Han grinede og sagde, at når vi var færdige med frokosten, så ville Landsholdet komme hen forbi vores kursuslokale og skulle de nok være instrueret i at bruge lidt tid på os.
Tak for det.

Min interesse for fodbold kan ligge på et meget lille sted, men den oplevelse står alligevel helt klart i min erindring.
Især et lille kort intermezzo.
Da Landsholdet kom tilbage efter frokost, kom der en meget stor, lyshåret mand hen til mig og sagde: "Hej Verner, så er vi her".
Det var fodboldspilleren Henrik Larsen (fik jeg at vide bagefter), som åbenbart havde hørt efter, da Richard Møller Nielsen havde fortalt om mit problem.
Det var et usædvanligt dejligt, varmt og positivt møde, som var nær ved at give mig interessere for fodbold.

Da alle havde hilst på Landsholdet, og der var modtaget autografer, var der ro. Stort set.
De hylende piger ude foran hotellet mindede hele tiden os alle om, at Landsholdet var der, men vi kom trods alt godt i gang.

Da morgenmaden næste dag var forbi, drog Landsholdet af, og der blev fred, så vi kunne koncentrere os om kursus.

Det er sket et par gange siden, at jeg er blevet standset af personer som havde været kursister på det hold, og den oplevelse glemmer de aldrig.
”Kursus var for resten også godt” blev der tilføjet.

Verner Eg
30. marts 2019

Den Gamle Eg
Tilbage til indhold