Gå til indhold

Forandrings Junkie - Den Gamle Eg

Den Gamle Eg
Fotos, Billeder, Tanker og Nyheder
Spring menu
Den Gamle Eg
Spring menu
Forandrings Junkie
Jeg elsker forandringer.
Men alligevel kan jeg bedst lide rolige, stabile forhold.

Det lyder måske som et traditionelt eksempel på galopperende skizofreni.
På den ene side ro og stabilitet - og på den anden side rotation og forandringer.


Pårupvej 61.

Jeg elsker at bo i huset på Pårupvej 61 i Ellinge
Jeg har boet her i længere tid, end jeg har boet noget andet sted, selv i mit barndomshjem i Scandiagade 48 i København SV, hvor jeg blev født i 1947 og boede det meste af min opvækst.

I barndommen boede jeg flere andre steder i kortere eller længere perioder, blandt andet i Valby, Hedehusene og i Brøndbyøster, og flyttede endeligt hjemmefra da jeg var 16 år.
Jeg flyttede til Hjørringgade på Østerbro i København.
Senere blev det til flere adresser, blandt andet i Farum, Greve, Berlin, Horsens, Sønderborg, Slagelse, Vordingborg, Sorø, Helsingør, København, Udsholt, og nu har jeg altså været i Ellinge i mere end 20 år.

Pårupvej 61 har været mit hjem siden 1. juli 2004.
Det vil sige at jeg har været her 16 år i år (2020), og jeg har flere gange sagt, at jeg bliver boende til jeg enten skal på plejehjem eller på kirkegården.

Alligevel elsker jeg forandringer.

Tidligere ville jeg gerne ud og se mig lidt omkring, men jeg har aldrig helt vildt ønsket mig at  skulle ud og rejse på ferie.
Dog lige bortset fra alle mine ture til Paris. Jeg har endda prøvet at ankomme til Paris fra Danmark tre gange i den samme uge.


Paris 1988.


I dag er jeg godt tilfreds med en tur rundt i det Østfynske område.

Jeg går ofte præcis den samme tur, fra Ellinge, ad Ferritslevvej til Kiilsvej, ad Pårupvej og hjem igen.
Men forandrings-junkien stiller krav.
Ind imellem skal turen spadseres den modsatte vej rundt, eller over Holts Møllevej, eller Stendamsvej.
Eller Rødkærsgyden skal blandes ind i ruten.
Andre dage finder jeg på helt andre ture, men vender alligevel tilbage til turen rundt Kiilsvej.

Man kan også sige, at det jeg gerne vil have, er forandringer indenfor nogle faste rammer.

Det lyder som noget der kunne være sagt i tv i forbindelse med en valgtale før et folketingsvalg.




Der er tre ting som får mennesket til at ønske forandringer
1. Jeg har lidt nok.
2. Jeg er ved at fortvivle i kedsomhed.
3. Jeg ved jeg kan.

1. Jeg har lidt nok
Nogen mennesker har oplevet at være i en situation, hvor livet har været barsk igennem en længere periode.
På et tidspunkt har de fået nok, og reagerer.
- Det kan være at skifte job, og dermed komme væk fra kolleger som mobber, eller chefer som chikanerer, eller opgaver som er for komplicerede.
- Det kan være at forlange skilsmisse, og dermed komme væk fra en ubehagelig ægtefælle.
Og så videre.

Efter en længere periode med sygdom efter en blodprop i hjernen, hvor jeg blandt andet var så handicappet, at det var et problem bare at skulle gå ud og tømme postkassen, oplevede jeg, at "Nu må det være slut".
Jeg havde lidt nok.
Og jeg begyndte at finde øvelser som jeg kunne arbejde med indendøre, og på den måde få fysikken til at fungere bedre.
Efter et stykke tid kunne jeg gå, dog med stok, men en væsentlig forbedring.
I dag fungerer jeg næsten 100%, og går gerne lange ture, hvor et smut på mere end 10-15 kilometer eller mere ikke er usædvanligt.

2. Jeg er ved at fortvivle i kedsomhed
- Nogen kan være så ensomme, at kedsomheden er en plage, og nu søger de sammen i et bolig-fællesskab.
- Nogen kan være så ensomme, på trods af, at de er i et ægteskab, at de bryder ud, og vælger en anden livsform.
- Nogen kan have et job som keder dem langt ud af halsen, og nu skifter de til job som giver friske udfordringer til deres evner.
- Man kan sidde og kede sig i et selskab som snakker løs om emner som simpelthen ikke interesserer den pågældende.
Og så videre.

Jeg har aldrig været i situationen, at jeg kedede mig så meget, at det det ligefrem var et problem.
Men i det små, kan der være kedsomhed, men kun i meget få minutter, så finder jeg på noget.

3. Jeg ved jeg kan
Nogle oplever, at de efter at have læst en bog, eller en artikel, eller en udsendelsesrække i tv, eller at have deltaget i et kursus, eller at have diskuteret situationen med gode venner, at de egentlig har meget større ressourcer, end de var klar over, og at de kan ændre deres egen situation i en positv retning, hvis bare de gik i gang.

Jeg har, på grund af de jobs jeg har haft igennem livet, været på utallige kurser, overværet endnu flere foredrag, og været involveret i en masse foreningsarbejde, hvor en masse emner har været på tapetet.
Gennemgående har de fleste emner drejet sig om kommunikation, på den ene eller den anden led.

Jeg har også i mange år været så heldig at rejse rundt og holde kurser og foredrag om en mængde forskellige emner - lige fra hvordan en computer kan være til gavn for en Brygmester, til hvordan vi mennesker kommunikerer med hinanden.
Alle disse kurser og foredrag har krævet en mange timers forberedelser, og har betydet, at en masse litteratur er blevet studeret, og der igennem har jeg fået indsigt i mange interessante teorier, fakta og forhold.
Og gennem de diskussioner, som uundgåeligt vil komme under kurser og foredrag, har meget af det input givet mig en indsigt, blandt andet i min egen situation.

Det er mange år siden det gik op for mig, at jeg med al min viden også har kraft, energi, kreativitet og evner til at ændre på min situation, så snart jeg vil det.
Jeg ved jeg kan.

Måske er det årsagen til at jeg er gået hen og er blevet en Forandrings Junkie!




Hvordan vi bruger Tiden
Det her med Forandringer, det handler jo i bund og grund om hvordan vi bruger Tiden.

Så lad os se på lidt teori om, hvordan mennesker generelt bruger Tiden, og det kan deles op i seks områder.

1. Spil
2. Intimitet
3. Ritualer
4. Isolation
5. Aktiviteter
6. Tidsfordriv
De seks tids-områder er ikke opsat i nogen form for prioriteret rækkefølge.

1. Spil
Spil eller Psykologiske spil, som der egentlig er tale om, kan beskrives som nogle mere eller mindre skjulte dialoger mellem mennesker - dialoger som fører hen imod en klart defineret og forudsigelig afslutning, hvor den ene eller begge spillere kan hente en ”gevinst” - som kan være både positiv eller negativ.
De psykologiske Spil findes i tre grader.

1. grad spil
Venskabelige stikpiller, der af begge parter opfattes som sjovt.
(Dejlige).

Eksempel:
A: - Hold da kæft hvor er du grim.
B: - (Med et stort grin) Hvornår har du sidst set dig selv i et spejl.
Gevinsten er, at begge griner, fordi de ved, at de kan sige ”ubehagelige” ting til hinanden, uden at der er nogen som helst grim mening i det.

Eksempel:
A: - Nå, der kommer ham den dumme Køwenhavner.
B: - (Med et stort grin) Hej din sure Fynbo.
Gevinsten er også her, at begge griner, fordi de ved, at de kan sige den slags ”ubehagelige” ting til hinanden, uden at der er nogen som helst grim mening i det.

Det er ligefrem lækkert at have nogen som man kan spille 1. grads spil med.
Men det kræver at begge parter er opmærksomme på hvordan de begge har det, og undgår at spille, hvis den anden ser ud til at have det skidt, eller man selv ikke er på toppen.

Når man spiller 1. grads spil, etablerer og forstærker man varige venskaber.

Jeg elsker at spille 1. grads spil.
Jeg søger ligefrem efter mennesker som jeg kan spille 1. grads spil med, og heldigvis er der et par stykker i min omgangskreds, som er med på den.
Desværre er der også nogle, som ikke forstår det, og finder at jeg er ubehøvlet, og jeg gør derefter alt for kun at være ”saglig” når jeg senere støder på den pågældende.

2. grad spil
Stikpiller, som afsendes med en undertone, måske af foragt.
(Ubehagelige).

A: - Må stegepanden vaskes i sæbe?
B: - Nej! Det er min æggepande!
A: - (Med himmelvendte øjne) Jamen det er jo en SlipLet pande.
Gevinsten er, at A føler sig berettiget i at mene, at B er et gammelt fjols.
Hvis B bemærker spillet, kan det opfattes som en uberettiget kritik, og der kan opstå skår i venskabet. Gevinsten er ubehag.
Hvis B ikke bemærker spillet, er det bare A, som får gevinst, og føler sig bedre end, og hævet over B.

Når jeg opdager, at nogen gentagne gange spiller 2. grads spil, så undgår jeg at kommunikere med den pågældende, så vidt det er muligt.
Eller holder mig til meget korte og neutrale vendinger.

3. grad spil
Stikpiller/handlinger med en grim undertone.
(Meget ubehagelige, og kan ligefrem være farlige).

A: - (Som ved at B har et problem med alkohol) Snup lige en mere.
B: - Nej tak. Jeg må se at komme hjem.
A: - Nå! Er du så meget under tøflen?
Begge indkasserer ”gevinster”.
A føler sig bedre end B.
B føler sig måske mindreværd, og fristes måske endda til at tage en mere, og risikerer at drikkeriet tager overhånd igen.

Hvis jeg erfarer at nogen spiller 3. grads spil, så gør jeg alt for at undgå overhovedet at komme i kontakt med den pågældende.

2. Intimitet
Intimitet er positivt samvær med andre, og det er befriet for spil (bortset fra eventuelt 1. grads spil), da der ikke er nogen skjulte hensigter.
Man mødes fordi man godt kan lide hinanden og at være sammen om et eller andet.

Det handler ikke om sex, men kan godt gøre det.
For det meste handler det om mangeårige venskaber, hvor man mødes måske for at spille kort - men kortspillet er ikke det vigtigste - det vigtigste er at være sammen.

3. Ritualer
Definitionen på Ritualer kan være at bringe en gruppe mennesker gennem en times samvær, uden at de behøver at komme hinanden nær.
Det er Ritualer, når man mødes til en kop glögg med lune æbleskiver, og venter på at julemanden skal komme og dele gaver ud til børnene, hvorefter man går over til juletræet, og får træet tændt.

4. Isolation
Man kan sagtens være Isoleret, selv om man sidder i et selskab.
Mens de andre sidder og drøfter et emne, kan man ”lukke sig ude af selskabet”, og i stedet sidde og tænke/drømme/hygge sig over situationen, eller en helt anden situation, måske noget som skete i går.

Men man kan også vælge at være fysisk Isoleret, og de fleste har behov for det en gang imellem.
Og så går de måske en tur i skoven, og nyder freden.

5. Aktiviteter
At købe ind, lave mad, og vaske op er normalt Aktiviteter.

Det kan også være en Aktivitet at spise maden - men kun hvis man spiser maden udelukkende for at overleve.
Hvis man spiser maden ved en bryllupsfest, så er det måske et Ritual.
Julemiddagen er et Ritual, som sagtens kan indbefatte Intimitet.
Hvis man spiser fordi man har bestilt en gourmet-kok til at lave maden, så kan det være Intimitet.
Har man lavet en romantisk middag til sin kæreste, så er det helt afgjort Intimitet.

Men ellers så er det Aktiviteter når man arbejder i haven, går på arbejdet for at tjene sine penge, eller skriver en artikel for at sprede et budskab, eller maler et maleri for at glæde andre (og så kan det endda være blandet med Intimitet).

Jeg bruger i min hverdag en masse tid på at skrive artikler, male billeder, tage fotografier, opdatere min hjemmeside www.DenGamleEg.dk, og på at gøre rent og rydde op, vaske tøj, og en masse andet.
Meget af det er for det meste Aktiviteter.

6. Tidsfordriv
Det lyder måske som om Tidsfordriv er noget dårligt, men det behøver det absolut ikke at være.

At sætte sig hen i sofaen med en god roman er Tidsfordriv.
Men er bogen rigtig god, kan det være en storslået positiv oplevelse.

Det er Tidsfordriv når man i sommerhuset, på en regnvejrsdag sætter sig sammen og spiller Ludo.
Men lige netop den form for Tidsfordriv er også med til at få familien/venskabet til at blive tættere (indtil man begynder at skændes om spillet).

Det er Tidsfordriv at sætte sig hen foran tv og se et afsnit af Columbo eller Huset på Christianshavn.
Men ser man afsnittet, fordi man er ved at skrive en afhandling om de to seriers indflydelse på vores tv-vaner, så er det pludselig en Aktivitet.


Jeg holder mest af Aktiviteter
Jeg har den holdning, at jeg i bund og grund hellere vil skabe et eller andet, for eksempel en artikel eller en fotoserie, og det er begge Aktiviteter - end jeg vil bruge tiden på Tidsfordriv.
Men at være aktiv hele tiden er næsten ikke til at holde ud, og så ”holder jeg fri” og bruger en time eller tre på Tidsfordriv, og ser måske en god film i tv, eller læser et par kapitler i den bog, jeg er i gang med.

Tænk en gang
Er det en Tidsfordriv, eller er det Intimitet, eller et Ritual, når jeg går over i Ellinge Forsamlingshus og deltager i Fællesspisning?

Tænk en gang
Jeg elsker at male malerier.
Men er det Tidsfordriv eller måske en Aktivitet når jeg maler?

Tænk en gang
Mange dage i løbet af et år går jeg omkring ved seks-tiden om morgenen ind og arbejder ved computeren. Når klokken kommer hen efter 17 siger jeg ofte ”Så er det fyraften”, og slukker for computeren.
Alt det jeg har lavet i løbet af dagen kommer stort set ind under Aktiviteter.
Men nu går jeg så ud i køkkenet og begynder at lave aftensmad, og jeg elsker at lave mad. Jeg kan sagtens bruge flere timer på at tilberede aftensmaden på en ganske almindelig hverdag.
Nu er så spørgsmålet, er det en Aktivitet, når jeg laver aftensmad?
Eller hvad?
Selv oplever jeg ofte, at madlavningen kommer ind under Intimitet!

Tænk en gang
Når jeg sidder en hel dag ved computeren og laver et eller andet, så bliver det ofte opfattet som Arbejde. Og nogen siger: Du skal passe på dit helbred, og du må ikke arbejde så meget!
Men jeg har den holdning, at ”Det er kun Arbejde, hvis jeg sad og ønskede, at jeg var et andet sted”.
Spørgsmålet er derfor, er en Aktivitet altid det samme som Arbejde? - og er Arbejde altid en Aktivitet?

Er det vigtigt, om noget er en Aktivitet eller Intimitet eller en af de andre Tidsområder?
Nej. Egentlig er det ikke særligt vigtigt, om en ting er det ene eller det andet.
Det der kan være vigtigt er, at man ikke bruger al sin tid på ét eneste Tidsområde.
For eksempel kan det være meget risikalbet at bruge al sin tid på Isolation, for lige pludselig risikerer man at være totalt udelukket fra sammenholdet.




Men hvad har alt det så med Forandringer at gøre?
Her følger en række ”statements” hvor igennem jeg forsøger at se på Forandringer, ønskede og uønskede situationer, fordele og ulemper, og meget andet.



Forandringer er vigtige for at undgå at gro fast
På den anden side, så er det rart og trygt med et fast holdepunkt.

Uden Forandringerne ville jeg gro fast i gamle vaner og i ”ting” som der burde været gjort noget ved for længe siden, og i snavsede vinduer og store nullermænd.

Men jeg holder jo så meget af at bo i huset i Ellinge.
Nogen kunne finde på at sige, at jeg er groet fast.
Men det vil jeg meget nødig have Forandret på. Bare tanken kan give mig trækninger i højre øjekrog.

Altså er der grænser for hvor store Forandringer, jeg vil udsætte mig selv for.
Jeg bliver nødt til at gå på kompromis.

Andre ville formentlig have det på samme måde, hvis de skulle lave store Forandringer, mens de var i et lykkeligt parforhold.
Det ville være surt at sætte det gode parforhold over styr, bare for at få gennemført nogle Forandringer.
Der må altså også dér laves nogle mellem-landinger. Finde nogle områder hvor der kunne laves Forandringer, uden at det gode, faste holdepunkt bliver udsat for trusler eller så store Forandringer, at parforholdet ligefrem bliver opløst.

Her følger nogle overskrifter til områder, hvor der nemt kan laves Forandringer, uden at den grundlæggende base bliver truet.

Forandrings-områder
Flytte møbler om.
Nye reoler i garagen.
Nye retter på aftens-menuen.
Bytte om på frokost- og aften-menuen.
Sidde på en anden stol (køre den anden vej) mens aftensmaden spises.
Nye bøger i reolen.
Ændre på spisetiderne.
Ændre et bed ude i haven.
Nyt tøj.
Ændre motionsform.
Inviter gæster/andre gæster.
Begynd et nyt maleri med en anden teknik, et andet motiv, ...
Skift musikken til en anden genre (eks.: Fra pop til jazz til klassisk).
Og tusindvis af andre muligheder - det er bare om at være lidt kreativ.

Her er tre af mine personlige områder, som ofte må stå for tur for Forandringer:
- Indholdet på www.DenGamleEg.dk
- Målet for køreturen
- Listen med seværdigheder som jeg vil besøge.



Jeg bliver "blind", når jeg går konstant i den samme trummerum
Jeg har bemærket, at hvis jeg i en periode ikke har lavet nogle mærkbare Forandringer i min hverdag, så bliver mine øjne ”dårlige”.
Jeg kan flere gange gå forbi noget, som burde laves/repareres/tørres af eller smides ud eller der burde gøres noget andet ved det.
Mine øjne ser godt nok ”tingen”, men de ligesom sender ikke signalet videre til min opfattelse, så jeg kan sagtens gå forbi ”tingen” flere gange den samme dag - og min øjne rammer ”tingen” hver gang, men det kommer altså stadig ikke ind i bevidstheden.

Kender du den gamle sang, hvor Grethe Sønck og Volmer Sørensen synger om ”Livets gang” eller ”Pensionistvisen”, som den også kaldes?
Denne linie går igennem hele visen:
”... så støver Mor lidt af, medens Far støver rundt for at find' sine briller...”.
Sådan får jeg det, når dagene bliver Trummerum, og trænger til Forandringer.

Her er  et link til visens tekst, som er skrevet af Bent og Ida From, og de har gjort det helt genialt:



Forandringer skærper Opmærksomheden
Jeg har bemærket, at hvis jeg for nylig har lavet en eller anden mærkbar Forandring i min tilværelse, så ligefrem springer ”tingene” op i bevidstheden, og der bliver gjort noget ved dem, meget hurtigt.
Det kan godt være, at der måske ikke er tid til at gøre noget ved ”tingen” lige nu og her, men så bliver det noteret på en dag i kalenderen, og dermed er der ligesom ”taget action” på situationen.

Jeg har også bemærket, at jeg er blevet mere opmærksom på de signaler, min krop sender til mig, når jeg lige har lavet en Forandring.
Det er blandt andet sådan noget som Mæthedsfornemmelsen, der fungerer meget bedre og hurtigere, når der lige har været en Forandring.
Jeg bemærker meget tidligere, at jeg egentlig er mæt, og ikke behøver at spise mere.
Men har der ikke været nogen Forandring, så kan jeg spise og spise, og først opdage at jeg er prop-mæt, lang tid efter at jeg ikke havde behov for at spise mere.

Det gælder også sådan noget som at få vinduerne pudset.
Har der ikke været Forandringer, så ser jeg slet ikke, at vinduerene egentlig trænger, men de får hurtigt en omgang, når der har været Forandringer.

Generelt ser jeg mere, når der lige har været en Forandring.

Små Nøk
Samtidig har jeg bemærket, at ”tingene” ikke når at vokse sig uoverkommeligt store, fordi jeg for det meste har gang i at ordne ”ting” i Små Nøk.
- Det er nemmere at holde rent, end at gøre rent.
- Tag aldrig mere end du kan smide på én gang.
- Heller gå to gange, end forslæbe sig.
- Hvordan spiser man en Elefant? I små, tynde skiver!




"Bare Lykken ville banke på min dør"
Og når Lykken så endelig banker på, brokker de sig over larmen.

Dersom ”tingene” har vokset sig så store som en Elefant, så kan det være svært at få dem bakset ned på gulvet, så de er til at få skåret ud i passende skiver, der er til at spise.

Og de uoverkommelige Elefanter kan få mig til at fuldstændigt i baglås.
Det kommer til at gå ud over en masse andre ”ting”, som ellers ikke plejer at få lov at sejle.
Vasketøjskurven bliver ikke tømt. Der trænger til rengøring i badeværelset, og luft i Dyttens hjul, fryseren trænger til at blive afrimet og en masse andet.

Så kommer jeg til at tænke på den her artikel, og den giver jo indspark til hvad der kan gøres.
Så jeg læser (skimmer) den lige en gang, og tænker:
- Ja, den er god med dig. Sådan en omgang forkølet gas, når jeg nu står her med en tre etagers Elefant. Hvordan i alverden kan du tro, at bare fordi jeg nu laver en Forandring eller to, at Elefanten så forsvinder?

Ja, det er rigtigt nok.
Elefanten forsvinder ikke som ved et trylleslag.
Men for mig er erfaringen, at dersom jeg straks laver en Forandring der kan mærkes, så vokser min Opmærksomhed, og jeg får et bedre overblik, og energien vender tilbage, og så begynder jeg at ”lave en plan for, hvordan Elefanten kan skæres i overkommelige skiver”.

Lykken bankede på, men jeg begyndte straks at brokke mig over larmen.
Hvis jeg i stedet havde tænkt lidt nærmere over artiklen indhold, så kunne jeg måske begynde at overveje hvordan Elefanten kunne skæres i skiver.



Irritamenter
Forandringer fjerner opmærksomheden fra irritamenter.

Jeg har opdaget, at efterhånden som jeg er blevet ældre, så har jeg også nemmere ved at blive irriteret over bagateller.
Ligegyldigheder kan gå hen og blive store problemer.
Jeg kan mærke det blandt andet ved, at jeg går og bider tænderne så meget sammen, at der ligefrem kommer ømme kæbemuskler og hovedpine ud af det.
Jeg sover uroligt om natten, og når jeg vågner, er jeg ikke udhvilet, men dvask og utilpas.
Et myggestik er en hel uge om at forsvinde, og bliver ved med at klø.

Men i situationer hvor jeg lige har lavet mærkbare Forandringer, der kan den slags småtterier ikke irritere mig.
Der skal mere til.

I perioder hvor jeg har gang i flere Forandringer, sover jeg helt vildt godt om natten. Min fordøjelse er bedre. Et myggestik forsvinder af sig selv efter et par timer.



Tanke-cirkulation
Forandringer fjerner tanke-cirkulation.

Jeg har bemærket, at efterhånden som jeg er blevet ældre, så sker det oftere og oftere, at en tanke går i ring.
Den kommer ind i bevidstheden, og så drøner den rundt og rundt, og blokerer for andre tanker. Og den kan ligefrem gå hen og blive et mærkbart problem.
Det er sket, at tanke på den måde har ændret sig mens den har roteret, så den fra at have været en tanke (mistanke), er gået hen og er blevet ”sandhed”.

Jeg kommer til at tænke på den gamle historie om bogholderen som har besluttet sig for at gå hen til direktøren og bede om en beskeden lønforhøjelse, og hans tanker på vej hen ad gangen til direktørens kontor:
”Det er jo kun en ganske lille lønforhøjelse, og sådan som direktøren rosende omtalte mig ved personalemødet forleden, så bliver det slet ikke noget problem. Men hvad var det forresten Thomsen sagde i kantinen i går? Det var noget om en fejl i årsregnskabet! Men det var jo ikke en fejl, jeg har lavet - det var jo den eksterne revisor. Men nu skal det altså ikke undre mig en skid, at den sure direktør har misforstået situationen, og så smutter aben lige over på min skulder, og så siger han nej til lønforhøjelsen. Hvad fanden bilder han sig ind, den lille opblæste nar. Men nu skal jeg eddermame give ham tørt på. (Banker en næve i døren og vader ind på direktørens kontor og råber) Hvad fanden er meningen med at nægte mig den lille skide lønforhøjelse”.

Prøv at forestille dig direktørens overraskelse.

Nå. Men tilbage til studiet.
Jeg har altså flere gange oplevet, at en tanke er gået i ring, og har brugt en masse unødvendig energi, og har haft uheldig indvirkning på mit humør eller på en beslutning, eller på noget helt andet.

Men har der været mærkbare Forandringer, så stopper tanke-centrifugen.



Glæden ved noget Nyt
Der er ikke noget som glæden ved at se noget nyt, noget forbedret, noget forandret.

Det er længe siden at reklamefolk opdagede, at Nyheder sælger.
De sætter skilte på med Nyt!!! og Nyhed!!! overalt i annoncer og reklameblade og tilbudsaviser.
Der er så mange NYT!!! - signaler, at jeg for længe siden er blevet blind for dem.
Jeg ser dem ganske enkelt ikke mere, fordi der er for mange.

Men sandt er det, at Nyt glæder mig.
Jeg elsker at få noget Nyt.
Nyt tøj, ny computer, ny bog, ny plante i det lille bed, ny sofa og så videre.

Men skal der hele tiden købes Nyt, så kan det blive en store belastning for økonomien.

Men Forandringerne behøver ikke absolut være, at investre i noget Nyt.
Det kunne lige så godt være, at forbedre eller forandre det eksisterende.
Det koster mange penge at købe nye planter til det lille bed - man får ikke meget plante for 100 kr.
Men man kunne måske dele en ekisterende plante, og dermed få to eller flere ud af den, og glæden er mindst lige så stor, når de næste forår begynder at grønnes og vokse sig store.
Eller man kunne bare grave den op, og sætte den et andet sted!



Planlægning
Planlægningen af en Forandring kan ofte være lige så tilfredsstillende, som selve Forandringen.

Jeg var engang i 1980'rne på kursus i at bruge en Time Manager (Jens Trap omdøbte den hurtigt til en ”Timer”), og jeg bruger den stadig.
Måske ikke helt efter kursus-opskriften, men mere på en facon, som er tilrettet mit personlige behov.


Time Manageren er blevet udskiftet med en Time System læder-mappe helt tilbage en gang i begyndelsen af 1980'erne.

Der er et afsnit i den, som handler om huset og haven på Pårupvej 61.
Når jeg får en idé til en Forandring, så bliver den omgående ført ind på den side, hvor den hører til.



Ind imellem tager jeg min Timer og lægger planer om Forandringer i huset eller i haven.
Min erfaring er, at det er næsten lige så tilfredsstillende at sidde og skitsere planer i Timeren, som det er at gennemføre dem.
Når jeg lægger Timeren fra mig, efter at have beskrevet en større Forandring i haven, så er min opmærksomhed skærpet på samme måde, som hvis Forandringen allerede var blevet gennemført.
Jeg har fået mere energi, og jeg får hurtigt klaret et par hængepartier.



Strukturerer tiden
Planlagte forandringer.

Tidligere i artiklen omtale jeg de områder, vi menneskerbruger tiden til.
Nogle af Tids-områderne er mere ”hensigtmæssige” end andre.

At lægge planer for en positiv Forandring og at bruge tid og energi på at udføre den er med til at strukturere Tiden.
Mens processen er i gang, vil der være en tendes til, at der primært bliver brugt Tid på området Aktivitet.
Det betyder at de ”mindre hensigtsmæssige” tidsområder ikke kommer i gang.
Tiden bliver brugt på noget ”fornuftigt”.
Der kommer noget godt ud af det.

Men havde jeg i stedet lagt en kabale (Tidsfordriv), så havde jeg bare forbrugt tid, og bagefter var der ikke noget resultat at se på.
Der var ikke noget ”produkt”.
Ikke hermed sagt, at det er dårligt at lægge kabaler, men at det måske bør gøres som et bevidst valg, og ikke bare som en refleks.
Jeg kan bedst lide at bruge tiden på Aktiviteter, som giver et resultat, jeg kan se på.

Det generer mig ikke at vaske op - det er ligefrem en Aktivitet jeg holder af.
”Produktet” er rene glas og porcelæn og bestik på hylder og i skuffer, og ingen uorden på køkkenbordet.

Til gengæld kan jeg sagtens finde ud af at bruge tiden på Tidsfordriv.
Jeg har mange gange, rigtigt mange gange, måske flere hundrede gange set filmen ”Blazing Saddles” med Mel Brooks og Gene Wilder.
Og selvom jeg kan hele filmen udenad, så ved jeg, at når den mørke vintertid kommer igen, så finder jeg filmen frem igen.
Men det er et bevidst valg.

Og jeg har det godt med at bruge tid på Aktiviteter - dermed bliver min Tid fornuftigt struktureret, når jeg lægger planer for Forandringer.



Foromtale
Undlad foromtale af den planlagte forandring.

Tidligere i livet fortalte jeg vidt og bredt om de Forandringer jeg havde i støbeskeen.

Indvendinger
Det er jeg stort set holdt op med, fordi reaktionen mange gange har været, at den jeg har fortalt det til, er begyndt at komme med ”indvendinger”.
Det kan for eksempel være ”gode råd” om hvordan Forandringen kunne gøres bedre, billigere, hurtigere eller nemmere, eller om de ulemper Forandringen kan medføre.
Eller forslag til at gøre noget helt andet.
Eller at vente, fordi det bliver meget billigere næste år - og så videre.
Eller Forandringen bliver skudt i sænk med en hård kritik.
Og dermed er hele glæden ved Forandringen blæst væk.

Forventninger
En anden årsag er, at jeg ved at fortælle om den planlagte Forandring, kan skabe nogle forventninger hos lytteren - og flere gange har min begejstring for Forandringen skabt forventninger hos lytteren, forventninger som min Forandring måske slet ikke kan leve op til.
Bagefter kan det give anledning til kritik af resultatet af Forandringen, og dermed forandres hele situationen til noget negativt.

Pres
En tredie årsag er, at ved at fortælle om den planlagte Forandring, opstår der ofte et pres.
Et pres om at få Forandringen gennemført hurtigere end meningen var, og nu forsvinder glæden og bliver erstattet af dårlig samvittighed.



Tænkepauser
Med alderen kommer tænkepauser oftere og oftere, og bliver længere og længere.

Efterhånden som er jeg er blevet ældre har jeg bemærket, at jeg ofte går i stå i et eller andet, fordi jeg er begyndt på en anden tankerække.
Det kan være flash-back's til begivenheder i de unge dage, eller det kan være overvejelser om rigtigheden i det jeg var i gang med.

Eksempel:
Jeg stod forleden og skulle i gang med at tilberede aftensmaden.
Tidligere på dagen havde jeg taget en pose kød ud af fryseren, og havde en idé om hvad retten skulle være.
Nu stod jeg og skulle i gang, men begyndte at overveje, om ikke kødet kunne bruges til noget helt andet.
Det fik jeg lidt tid til at gå med, og der kom flere idéer til kødets anvendelse, men ikke nogen afgørelse om hvad der skulle laves.
Så lavede jeg helt ubevidst et par afledende manøvrer - jeg begyndte at checke om der skulle være kommet en e-mail, jeg tændte for tv, og kiggede program-oversigten igennem - åbenbart for at få afledt tankerne, eller måske for at slippe for at skulle tage beslutning om hvad der skulle laves til aften.

I perioder med mange eller store Forandringer opstår den form for manglende beslutsomhed slet ikke, har jeg bemærket.



Forandring er lig med Udvikling
Vedligeholdelse uden forandring er lig med stilstand - sådan kan det også udtrykkes.

Stilstand er lig med afvikling.
Det har jeg mange gange hørt virksomhedskonsulenter udtale, når de holder indlæg om de aktiviteter virksomheden kan gøre for at få succes.

Jeg føler at jeg udvikler mig selv som menneske, når jeg er i gang med eller har afsluttet en Forandring.



Mønster-bryder
Forandringer kan blive et ubehageligt Mønster.

Desværre er der nogle mennesker som lander i et uheldigt mønster.
Det kan for eksempel være i kriminalitet, stofmisbrug, afmagt og meget andet, som kan være meget ubehageligt.
Flere af dem kommer i behandling, og nogle steder træner man de pågældende i at bryde ud af de uheldige mønstre.

At være Forandring Junkie er at være konstant Mønster-bryder.
Nu gælder det så naturligvis om, at undgå at vælge Forandringer, som har negative virkninger.

Det at være Forandrings Junkie kan i sig selv gå hen og blive et ubehageligt Mønster.
Mere vil have mere.
Og her kan det det blive nødvendigt at bryde ud af et mønster, hvor det at lave Forandringer, begynder at tage overhånd.
Det kan nemlig medføre rastløshed og utilfredshed, for der skal hele tiden nye Forandringer til.

Løsning: Lav forandring med forandringsfrekvensen - hold en pause, uden Forandringer.

Jeg har valgt at lave en form for struktur over Forandringerne.
- Større forandringer: 4-6 gange årligt, og de er planlagt.
- Mindre forandringer: Ved lyst, behov, pludselig indskydelse.

De større Forandringer bliver først som tanker/indskydelser/idéer noteret i Timeren.
Når de har ”modnet” et stykke tid, og jeg har overvejet fordele og ulemper og omkostninger med mere, så begynder jeg planlægningen, og det ender med at der bliver noteret et punkt i kalenderen.

De mindre Forandringer bliver for det meste gennemført lige nu og her, eller hvis det ikke lige passer tidsmæssigt, så som en gul Post-It ovenfor computerens tastatur, eller som et punkt i kalenderen i morgen.
Men oftest tager jeg fat i forandringen lige nu og her - og glæden er mange gange mindst lige så stor som en Forandring af de helt store.

På den anden side, så fylder de store Forandringer mere, både fordi de jo er store, tager tid at planlægge og gennemføre, og ikke mindst fordi Forventningens Glæde ofte er næsten lige så stor som selve Forandringen.



Kost-forandringer
Afvekslende kost er sundt, får jeg altid at vide.

Jeg er for længe siden kommet helt af med at have faste kost-vaner.
Der bliver hele tiden indkøbt nye eller andre rå-varer.
Når der er tale om brød, så skifter jeg hele tiden til et andet fabrikat, eller bager selv, så det ikke er den samme type brød der hele tiden skal igennem mit system.

Frikadeller får jeg måske 5-10 gange om året, og de fleste gange er det opskrifter, som langt fra minder om gamle danske opskrifter.
Det kan for eksempel være med Hvidløg, eller med Majsmel, eller Kapers, eller Champignon, eller Soltørrede Tomater.
Men så pludselig skal det være gode gammeldags danske Frikadeller med kartofler og brun sovs. Ofte er jeg så heldig, at det står på menuen ved en Fællesspisning i Ellinge Forsamlingshus, eller bliver serveret når jeg er gæst et sted.

Hele tiden skifter jeg, og erfaringen er, at jo mere jeg skifter, des færre forskellige krydderier og fiks-fakserier skal der til, for at en ret skal smage godt.

Det sker flere gange om året, at jeg laver en stor gryde Paella, og i den indgår der en masse forskellige ting, her taget lige efter hukommelsen: Olivenolie, Kylling, Safran, Ris, Løg, Hvidløg, Oliven, Rød og Grøn Peberfrugt, Kyllingefond, Ærter, Tomater, Rejer, Muslinger, Krabber, Citron og så er der måske noget jeg har glemt.
Og den ret smager himmelsk.

Men til daglig øver jeg mig i at lave mad efter reglen Tre-Plus-En.
Det betyder, at jeg tilstræber at retten kun indeholder Tre ingredienser, plus eventuelt En, hvis der absolut er behov for det.

Kylling
Er det for eksempel en Kylling som skal på den roterende grill, så nøjes jeg med Kylling, Salt og Olivenolie - det var tre ting, og så ellers ud i grillen.
På den måde er der ikke en helt masse forskellige smagsstoffer, som fjerner eller overdøver den skønne smag af Kylling.
Salaten kunne være Iceberg, Tomat, Champignon, og en sjat Olivenolie - det var tre plus en.
Her kunne jeg finde på at bøje reglen lidt, og drysse lidt fint revet Hvidløg, eller en lille håndfuld let ristede Pinje-kerner over salaten.

På samme måde med en gryderet
Kyllingebryst i stykker, Løg, Spidskål en stor Tomat fra fryseren - det var Tre plus En, og et dryp Olivenolie for at det ikke skal brænde fast i bunden af gryden, og olien tæller ikke med, for det er kun et par dråber.
Dertil et stykke hjemmebagt Flutes - eller friskkogte Ris - eller Pasta - eller ...

Og Svinemørbrad
Et stort Løg skåret i tynde skiver steges i Olivenolie til det er blødt og begynder at tage lidt farve.
Et stykke Mørbrad renses for sener og hinder, og skæres i stykker på tykkelse med tre fingre, og trykkes let. Steges i resten af olien fra løgene, ved høj varme, så det sprutter - og når de er pænt brune på begge sider, tages de af, og lægges på en tallerken, sammen med løgene og eventuelt Ris, eller Pasta, eller Flutes, eller ...



Kalvebøf, Champignon og Olivenolie.




Fritstående statements



Fare rundt:
Jeg forbruger ressourcer, det medfører spildtid, det giver inspiration.

Blive:
Jeg vokser, jeg udvikler mig, jeg finder ro.




Intet er bestandigt, undtagen forandringer




Vil du Leve
- eller bare overleve?




“Mine dages ensformighed er både tryg og skræmmende“.
Fra romanen “Vaniljehuset” af Mich Vraa.





Kommentar
Denne artikel må ikke opfattes som en form for videnskabelig afhandling, hvor hver eneste udtalelse kan dokumenteres som værende et udtryk for en sandhed, der generelt gælder for menneskeheden.
Det er alene et udtryk for mit syn på sagen - og det der er rigtigt for mig, behøver ikke at være rigtigt for en anden.

Dog har jeg hentet tre teorier fra andre.
Hvor det er fra, det husker jeg ikke.
Det er emner jeg har undervist i, i mange år, og derfor sidder de teorier fast i hukommelsen, og det er de tre afsnit med overskrifterne:
- Der er tre ting som får mennesket til at ønske forandringer.
- Vi bruger Tiden på.
- Spil.


Verner Eg
Ellinge den 26. august 2020.


Den Gamle Eg
Tilbage til indhold