Glorup - Den Gamle Eg

Glorup nævnes første gang i kilderne 1390'erne, men vi ved ikke meget om det.

Det træder først for alvor ind i historien med familien Valckendorf.

Valckendorferne var indvandret fra Mecklenborg i det 14. århundrede og slægten havde klaret sig godt.

Axel Valckendorf erhvervede sig Glorup, og det blev slægtens hovedsæde i 200 år.

Den kendteste af slægten Christoffer (1527 - 1601) havde en fornem karriere i statens tjeneste, han huskes i sær som lensmand i Bergen og formynder for Christian IV men han var også bygmester og samler af gårde.

I Svindinge byggede han en helt ny kirke og et firfløjet anlæg i renaissancestil.

Valckendorfernes tid på Glorup sluttede i 1660'erne.

Svenskernes hærgen på Fyn kostede dyrt og godset måtte afhændes.

Godset havde en række ejere i de følgende år.

Vigtigst er familien v. Plessen i 1740 'erne.

Huset var umoderne, nu skulle et barokanlæg rejse sig på fundamentet afrenaissancehuset.

Voldgrave, trappe-tårne, skydeskår var der ikke længere brug for, så arkitekten Philip de Lange gik i gang.

Tårne og kviste blev fjernet, saddeltaget blev erstattet af et mansardtag, vinduesbåndene blev regulerede og vestfløjen afsluttes af risalitter med trekantsfrontoner.

Huset blev pudset og graven foran portfløjen kastet til.

Og så blev det hele solgt til Adam Gottlob Moltke i 1762.

Endnu en Mecklenborger i dansk statstjeneste, meget tæt knyttet til Frederik den V. Glorups ombygning var kun 20 år gammel, da Moltke købte det, men stilen var allerede gammeldags.

Moltke var en fornuftig mand med god sans for økonomi, så et nyt Glorup ville være for meget men lidt modernisering måtte til.

Det blev en opgave for Nicolas Jardin og Christian Joseph Zuber.

Portfløjen mod vest blev forsynet med en attika med midtkartouche med guirlande og overflødighedshorn.

Inde i gården fortsattes aksen til østfløjens trappe og hovedindgang.

Over hovedindgangen forhøjedes de tre midterste fag og blev afsluttet med en attika hvorpå Moltkernes våbenskjold hviler.

De vandrette fugninger og vinduerne blev indrammet med gult.

Inden døre skabtes nye rumsuiter i øst- og sydfløjen.

I 1765 var man færdige og huset står i dag stort set som dengang.

Ladegården lå meget tæt på huset og i 1862 - 75 rives den gamle ladegård ned og nye produktionsbygninger bygges længere væk fra hoved huset.

Det gav bedre mulighed for haven, den blev udvidet til 80 tdr. land.

Havearkitekten H.A. Flindt tegnede den nye park.

En have skal rumme oplevelser og det gjordes Glorups.

Oprindeligt var det en bondehave, men den blev ændret til romantisk, landskabslignende have.

Ud for sydfløjen blev der anlagt en 700 m lang sø med en cirkelrund kunstig ø og syd for søen slyngende stier og fantasifulde påfund. F.eks. en eremitbolig, hvor en dukke med langt hår og en bog i hånden, rejste sig og bukkede, når man gik ind i hytten.

Der var en mindelund for afdøde husdyr, der var norske klippelandskaber og romerske ruiner.

Da ladegården blev flyttet, blev der anlagt en parterrehave, hvor der hvert år blev udplantet 100.000 blomster fra godsets drivhuse.

I et hjørne af parken blev der bygget et lille toskansk rund-tempel, hvor en statue af Andromeda, som oprindelige havde stået i Moltkes palæ, blev anbragt. I det modsatte hjørne blev der bygget en hængebro over en slugt.

Og en række statuer af romerske guder og gudinder blev stillet op i haven.

Digteren var en skattet gæst på Glorup fra 1839 til 1869, Glorup er den herregård, hvor H.C.Andersen var været i længst tid.

Digterens værter var den gamle Gebhard Moltke og senere hans søn Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt.

H.C. Andersen har ikke skrevet nogen af sine eventyr på Glorup, men han er blevet inspireret af parkens skræpper til eventyret om Den lykkelige Familie.

Hvad lavede han så på Glorup, han læste, han skrev (men altså ikke eventyr), han læste op og i 1850 var han arrangør af festen for de hjemvendte soldater under godset fra 3 - årskrigen.

Han spadserede, kørte små ture rundt i det østfynske og i dagbøgeme og i breve fortæller digteren om opholdene på Glorup oftest positivt som i brev til Henriette Wulff "Det yndige Glorup ... Aldrig har jeg endnu paa noget Sted havdt det saa førsteligt og været saa ugeneeret, som her" .

Helga Wilson