Holla Smelteværket
Denne klump metal fik jeg får mange år siden af en mester på Holla Smelteværket, som ligger udenfor byen Kyrksæterøra, der ligger omkring 30-40 km fra Trondhjem i Norge.
Hvad det er for et metal, det fik jeg at vide den gang, men det var omkring 1982, så det er gået i glemmebogen igen.
Men hvordan jeg fik den lille klump metal, som vejer cirka 33 gram, og er lige ved 6 cm. på det længste sted, det husker jeg udmærket.
Hvad det er for et metal, det fik jeg at vide den gang, men det var omkring 1982, så det er gået i glemmebogen igen.
Men hvordan jeg fik den lille klump metal, som vejer cirka 33 gram, og er lige ved 6 cm. på det længste sted, det husker jeg udmærket.
Jeg var på Holla Smelteværket for at holde et kursus for deres medarbejdere.
Kursus omfattede kendskab til en lille computer, som indgik i et nyt styresystem, som blev leveret af Nea-Lindberg A/S i Ballerup ved København.
Jeg var ansat som instruktør, og senere som Uddannelseschef i firmaet.
Vi begyndte kursus meget tidligt en mandag morgen, og havde kun været i gang i en halv times tid, da der lød et brag ovre fra fabrikken kun få meter fra, hvor vi sad.
Jeg havde inden ansættelsen hos Nea-Lindberg A/S været ansat i Forsvaret, og jeg ved hvordan det lyder, når man skyder en kanon af - og det var det, jeg lige havde hørt.
Lidt rystet har jeg nok set ud, men alle de andre så ud som om, de ikke havde hørt eller bemærket noget, så jeg blev nødt til at spørge lidt om, hvad der var sket.
- Nå! sagde de. Vi er bare ved at tappe!
- Men det var da en kanon, jeg hørte, sagde jeg.
- Ja, det er rigtigt, for vi skyder med en kanon, når vi skal åbne ovnen!
Kursus omfattede kendskab til en lille computer, som indgik i et nyt styresystem, som blev leveret af Nea-Lindberg A/S i Ballerup ved København.
Jeg var ansat som instruktør, og senere som Uddannelseschef i firmaet.
Vi begyndte kursus meget tidligt en mandag morgen, og havde kun været i gang i en halv times tid, da der lød et brag ovre fra fabrikken kun få meter fra, hvor vi sad.
Jeg havde inden ansættelsen hos Nea-Lindberg A/S været ansat i Forsvaret, og jeg ved hvordan det lyder, når man skyder en kanon af - og det var det, jeg lige havde hørt.
Lidt rystet har jeg nok set ud, men alle de andre så ud som om, de ikke havde hørt eller bemærket noget, så jeg blev nødt til at spørge lidt om, hvad der var sket.
- Nå! sagde de. Vi er bare ved at tappe!
- Men det var da en kanon, jeg hørte, sagde jeg.
- Ja, det er rigtigt, for vi skyder med en kanon, når vi skal åbne ovnen!
Jeg trode, at de var i gang med at lave grin med ham Danskeren, men de ville gerne videre med kursus, så jeg måtte arbejde videre.
I den første pause kom mesteren hen og spurgte, og jeg ville rundt og se fabrikken om eftermiddagen, og det sagde jeg naturligvis ja tak til, og spurgte, og jeg så også kunne overvære en tapning.
- Ja, sagde han, og så skal du se, når vi skyder proppen ud!
Nu var jeg helt vildt nysgerrig.
I den første pause kom mesteren hen og spurgte, og jeg ville rundt og se fabrikken om eftermiddagen, og det sagde jeg naturligvis ja tak til, og spurgte, og jeg så også kunne overvære en tapning.
- Ja, sagde han, og så skal du se, når vi skyder proppen ud!
Nu var jeg helt vildt nysgerrig.
Om eftermiddagen kom jeg så over til den kæmpestore smelteovn.
Den var som en overdimensioneret suppegryde, flere etager høj.
Oppe i toppen var der transportører, som hældte materiale ned i gryden. Materialet blev blandet efter helt nøjagtige recepter, og det var det blandingsforhold, som den computer, jeg underviste i, skulle styre.
Desuden var der tre kæmpestore rør, som blev presset ned i gryden, som var det dyppekogere - og det var det.
Der blev sat høj spænding til rørene, som blev hvidglødende for neden, og dermed smeltede det materiale, som blev hældt ned i gryden.
"Dyppekogerne" smeltede efterhånden væk for neden, og så svejsede medarbejdere nye rør-elementer på for oven.
Den var som en overdimensioneret suppegryde, flere etager høj.
Oppe i toppen var der transportører, som hældte materiale ned i gryden. Materialet blev blandet efter helt nøjagtige recepter, og det var det blandingsforhold, som den computer, jeg underviste i, skulle styre.
Desuden var der tre kæmpestore rør, som blev presset ned i gryden, som var det dyppekogere - og det var det.
Der blev sat høj spænding til rørene, som blev hvidglødende for neden, og dermed smeltede det materiale, som blev hældt ned i gryden.
"Dyppekogerne" smeltede efterhånden væk for neden, og så svejsede medarbejdere nye rør-elementer på for oven.
Nede i bunden af gryden var der et hul, som var lukket med en porcelænsprop.
Når det var tid til at tappe, rettede man en Remington-kanon ind, sigtede og skød proppen ind i maven af gryden, og så sprøjtede det hvidglødende materiale ud af hullet i gryden, og ned i store opsamlings-felter.
Kanonen havde en stor jern-skærm foran, for som mesteren sagde:
- Hvis vi ikke lige rammer porcelænsproppen, men jerngryden, så kommer projektilet tilbage, og så er det med at dukke sig.
Man kunne tydeligt se, at skærmen havde stoppet nogle projektiler, og trævæggen bagved kanonen havde flere træffere.
Når det var tid til at tappe, rettede man en Remington-kanon ind, sigtede og skød proppen ind i maven af gryden, og så sprøjtede det hvidglødende materiale ud af hullet i gryden, og ned i store opsamlings-felter.
Kanonen havde en stor jern-skærm foran, for som mesteren sagde:
- Hvis vi ikke lige rammer porcelænsproppen, men jerngryden, så kommer projektilet tilbage, og så er det med at dukke sig.
Man kunne tydeligt se, at skærmen havde stoppet nogle projektiler, og trævæggen bagved kanonen havde flere træffere.
Når der var tappet tilstrækkeligt fra ovnen, blev der sat en stor klump ler på en lang træstok, og en modig medarbejder gik hen og pressede lerklumpen op i hullet i gryden.
Leret blev straks til porcelæn.
Hullet var lukket, og smeltningen i den store gryde fortsatte, uden at ovnen skulle lukkes ned.
Leret blev straks til porcelæn.
Hullet var lukket, og smeltningen i den store gryde fortsatte, uden at ovnen skulle lukkes ned.
Nå. Jeg så kanonen blive rettet ind. Hørte braget, og så det hvidglødede materiale fosse ud.
En lille klup ville ikke følge resten, men landede i stedet et par meter foran mine fødder.
Mester skubbede den til side med en stok, og lidt efter tog han det op med en tang, droppede klumpen i en dunk med vand, tog den op igen og gav mig den.
Den har lige siden altid været synligt fremme i det lokale, hvor jeg kontor.
En lille klup ville ikke følge resten, men landede i stedet et par meter foran mine fødder.
Mester skubbede den til side med en stok, og lidt efter tog han det op med en tang, droppede klumpen i en dunk med vand, tog den op igen og gav mig den.
Den har lige siden altid været synligt fremme i det lokale, hvor jeg kontor.
Verner Eg
28. marts 2019
28. marts 2019
Et besøg på smelteværkets hjemmeside viser, at smelteværket stadig ligger, hvor det lå den gang, men det ser ud til, at både produkter og metoder har skiftet siden. https://www.wacker.com/cms/en/wacker_group/wacker_facts/sites/holla/holla.jsp