Index
Kommentarer
- Redaktørens Jura.
- Valg af Medie.
- Desk Top Publishing.
Redaktørens Jura
Afsnittet om Jura i den oprindelige Håndbog fra 1989 er forældet.
Redaktørens indgang til de love og regler der gælder for arbejdet som redaktør, er de to følgende links:
Medieansvarsloven
Ophavsretsloven
Jeg anbefaler at alle redaktører, og andre som skriver, eller på anden måde får sendt deres tanker, idéer og andre udgydelser ud i enten trykt form eller som indslag på hjemmesider eller via de sociale medier, sætter sig ned og læser de to love grundigt igennem.
Min egen erfaring er, at det kan være svært stof, når man er lægmand.
Derfor har jeg haft megen gavn og glæde af at deltage i erfa-grupper, hvor eksperter har været inviteret til at gennemgå lovene, som derefter er blevet diskuteret og sat i sammenhæng med eksempler, egne og andres oplevelser, og aktuelle situationer.
Udvalgte linier
Herunder gengiver jeg udvalgte linier fra de to love.
Jeg er godt klar over, at den løsrevne tekst ikke er dækkende for lovens helhed, men det er nogle fokus-punkter, som jeg finder vigtige at kende, og som kan give læseren et praj om, hvor lovens indhold og intentioner bærer hen, og hvor nogle af de vigtige grænser kan erfares.
På Danmarks Journalisthøjskole var der for mange år siden en lektor som blev stillet overfor spørgsmålet, om ikke lovene var snærende, og om man ikke meget nemt kunne komme til at gå over grænsen for hvad der var tilladt.
Lektoren svarede:
"Hvis du har mistanke om, at du måske er nået til grænsen, så har du allerede overskredet den".
I Medieansvarsloven står der blandt andet:
- Loven gælder for indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres.
- Ved udgiver af et skrift forstås den, for hvis regning skriftet udgives.
- Et skrift anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet.
- Et skrift anses for periodisk, hvis det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt.
- I ethvert indenlandsk periodisk skrift skal det være angivet, hvem der er skriftets ansvarshavende redaktør.
- Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig afgørelse om skriftets indhold. Der kan kun være een redaktør.
- Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler udgiveren og redaktøren.
- En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke.
- Forfatteren til en navngiven artikel i skriftet er ansvarlig for indholdet af artiklen.
- Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Sammenfattet kan man sige, at loven lægger op til, at der en en, og kun en som bestemmer hvad der skal være i bladet, og at det er den pågældende redaktør, som har ansvaret.
Desuden, at man opfører sig ordentligt og taler pænt.
Som en lektor på Journalisthøjskolen engang sagde: "Du har Ytringsfrihed - men ikke Ytringspligt".
Ophavsret
- Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale, skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
- Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
- Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
- Ophavsretten medfører eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det.
- Ophavsretten varer hele ophavsmandens levetid, og 70 år efter ophavsmandens død.
Sammenfattet kan man sige, at den der har lavet "det" har alle rettighederne, og det i 70 år efter sin død.
- Hold fingrene fra andres billeder og tekster.
- Lav dit eget materiale - det er iøvrigt også meget sjovere.
- Kan du ikke lave det selv, så sørg for skriftlige aftaler inden du benytter andres materialer.
Valg af medie
Da den oprindelige Håndbog blev skrevet, var det helt naturligt, at indholdet var rettet mod det trykte medie.
Det var det eneste der var, dengang.
Alligevel var der virksomheder som var begyndt at eksperimentere med blandt andet lyd-aviser og nyheder bragt via internt TV.
Jeg så et sted i Jylland, at man havde opsat standere rundt om i virksomheden, hvor medarbejderne kunne trykke på en knap, og så kørte den seneste interne "tv-avis".
- I dag fylder de elektroniske medier mere og mere i hverdagen, og det er efterhånden de færreste, som ikke har en mobiltelefon i lommen.
- Omkostninger ved trykning og distribution er vokset gevaldigt.
- Jeg går hver dag mindst én gang ud og checker postkassen. Ni ud af ti gange er den tom.
- Min SmartPhone giver lyd fra sig, når jeg modtager en nyhed, og jeg kan endda få den til at sortere, så vigtige nyheder har én lyd, og mindre vigtige en anden, og uønskede nyheder kan den selv finde ud af at sortere fra og smide i papirkurven.
Det er nogle af de ting som gør, at det er værd at overveje hvilket medie man vælger, så man vil udsende et firma-blad, et klub-blad, eller bare en plakat hvor der inviteres til Sommerfest på sportspladsen.
Jeg er udlært i den Grafiske Branche, og elsker at få en fin, god, frisk tryksag i hånden.
Jeg nyder at sidde med en bog, en god gammeldags trykt bog, hvor siderne er af papir, og omslaget har skrift på ryggen, og jeg kan nyde at se bogen stå i reolen, og tage den ud en gang imellem, og læse den igen.
Jeg ærgrer mig, når mit gode gamle ét-binds leksikon, som er en tung klods med 1.330 sider og vejer lige ved fire kilo, er blevet ødelagt, fordi jeg rev ryggen i stykker, da jeg ville have det ud af reolen. Min SmartPhone vejer 212 gram, incl. et næsten ægte læderomslag. Ud over leksikon indeholder den også et verdensatlas og en telefonbog, fotografiapparat, videokamera, fotoalbum, og en hel masse andet.
Gang på gang tager jeg min SmartPhone og Googler et emne, i stedet for at ødelægge ryggen på mit leksikon endnu mere - og ofte er beskrivelsen af emnet mere udførlig på Google, end i mit gamle leksikon.
Jeg har fravalgt at modtage de trykte reklamer i min postkasse, for gang på gang blev de smidt ud uden at være læst. Hvis jeg får behov for at se noget om en enkelt vare, så henter jeg firmaets katalog på Internettet.
Der er ingen tvivl om at jeg trods alt foretrækker det trykte medie - men årsagen er måske mere af følelsesmæssige og historiske årsager, end af praktiske, og jeg mærker også, at der er en drejning væk fra papiret, til fordel for de elektroniske medier.
Det sker ofte, at jeg læser nyhederne på Tekst-TV.
Fordele og Ulemper
Her en oversigt over de umiddelbare fordele og ulemper ved et par af de forskellige medier.
Papir
A5 (148 x 210 mm),
A4 (210 x 297 mm),
Tabloid (ca. 279 x 431 mm). Tabloid er et avisformat, der anvendes af størstedelen af de danske dagblade. Størrelsen kan variere, men er oftest omkring 279 x 431 mm.
Fordele
- Total frihed med hensyn til lay-out (dog ret begrænset i A5).
Ulemper
- Lang produktionstid
- Når bladet er trykt, koster det dyrt at skulle rette en lille fejl inden det bliver sendt ud.
- Dyrt at få det distribueret, og det tager tid.
- Sideantallet skal kunne deles med 4 (Bortset fra publikationer med kun ét ark papir).
- Man skal hele tiden være omkostningsbevidst, og er ofte nødt til at skære noget fra, som man egentlig gerne ville have haft med.
Elektronisk
Hjemmeside
Fordele
- Kort produktionstid. Når det sidste punktum er skrevet, og der trykkes send, er bladet ude hos læserne få sekunder efter.
- Ingen omkostninger til distribution.
- Ingen omkostninger til tryk.
- Nemt at indsætte links til yderligere interne og externe informationer.
- Ingen krav om sideantal, og 8 sider ekstra koster i princippet ikke mere.
- Der er plads til både at have nyheder, og samtidig have varige informationer (historiske informationer og billeder, organisation-diagram med mere).
Ulemper
- Hvis man benytter et CMS-program kan der være begrænsninger med hensyn til lay-out.
- Begrænsninger med hensyn til lay-out hvis man ønsker at de enkelte sider præsenteres ens på både en PC-skærm og på en SmartPhone.
Elektronisk
Sociale medier
Fordele
- Kort produktionstid. Når det sidste punktum er skrevet, og der trykkes send, er bladet ude hos læserne få sekunder efter.
- Ingen omkostninger til distribution.
- Ingen omkostninger til tryk.
- Alle læserne får signal om nyheder på siden automatisk og omgående.
Ulemper
- Mediet bestemmer stort set lay-out.
- Mediet bestemmer stort set side-struktur.
Et miks
Flere har haft glæde af at lave et miks, hvor der indgår både et trykt blad, en hjemmeside og anvendelse af de sociale medier.
Fælles for de som har givet udtryk for stor tilfredshed er, at de har benyttet følgende prioritering:
- Her-og-nu information: De Sociale medier
- Nyt produkt
- Ny ledelse
- Ny afdeling
- Nye medarbejdere
- Øvrige nyheder
- Generel information og information med "lang holdbarhed": Hjemmeside
- Kontaktinformationer og adresser
- Kontakt- / Nøglepersoner med foto
- Produkter
- Cases
- Organisation
- Referencer
- Prestige-, Jubilæums- og Årsinformation: Papir
- Årsregnskab
- Årskavalkade
- Virksomhedspræsentation
Desk Top Publishing (DTP)
Det der står i den oprindelige Håndbog omkring DTP er håbløst forældet.
Udviklingen på det elektroniske område har overgået alle forventninger.
Den gang anbefalede jeg denne lille Håndscanner, og brugte den selv flittigt, på trods af de ulemper den havde.Bemærk de skæve linier på overdelen - de skyldes, at jeg ikke rullede scanneren hen over den originale tegning med nøjagtig den samme hastighed eller måske rullede lidt skævt, da jeg scannede.
Alligevel var den et fremskridt - men et fremskridt, som i dag kan virke lidt grin-agtigt.
Vild udvikling
Computernes hastigheder er blevet 200 gange større eller mere, og hukommelsen mindst 30.000 gange større.
Og udviklingen er ikke stoppet endnu.
Software
Desuden er de programmer man kan købe til at lave blade, publikationer, plakater og øvrige tryksager, og hjemmesider med, blevet mere intuitive - det vil sige, at man ikke behøver ret meget andet, end en god generel viden om brugen af computer og almindelig tekstbehandling, og så kan man begynde at arbejde med programmerne.
MEN.
Hvis man vil have virkelig gavn og glæde af DTP-programmerne, så er det god idé at deltage på et kursus.
På kurserne er der mulighed for at lære og prøve nogle af de elegante muligheder programmerne har, og ikke mindst, så kan man få et indblik i den fornuftigste arbejdsgang, og når man kender den, vil man som redaktør spare sig selv for an masse bekymringer, og spare endnu mere tid.
Jeg vil også anbefale, at man på kursus finder en eller flere, som man har god kemi med, og aftaler at bruge hinanden som sparringspartnere i begyndelsen.
Det der gælder for software til DTP, gælder også for software til hjemmesider.