Leveregel
For mange år siden havde jeg nogle samarbejdspartnere der havde en Leveregel - eller måske er det bare et Slogan - som hed:
"When the Going gets Tough - the Tough gets Going".
Det lød jo mægtigt sejt, men virkeligheden var lidt anderledes.
Jeg har i mange år, helt fra ungdommen ** - mere eller mindre bevidst - levet efter nogle regler, som passer bedre til mit temperament.
Der har været perioder, hvor jeg har glemt alt om mine egne regler, og syngende og skrålende og grinende har hoppet med på andres regler, måske fordi det lød sejt, eller fordi det var tidens mode, eller ...
Efter en tid er jeg hver gang smuttet tilbage til mine egne Leveregler.
Først efter jeg havde rundet de 65 år begyndte jeg at tænke over, hvad det egentlig var for regler, jeg foretrak at leve efter, og jeg havde rundet de 70 år inden reglerne begyndte at krystallisere sig så meget, at jeg kunne begynde at skrive dem ned.
Og her er de.
** Jeg tog endda et foto i det øjeblik, jeg tog beslutningen om at leve efter de her regler - eller skal vi sige, efter reglernes grundholdning.
Billedet har jeg stadig, og jeg kigger ofte på det, og genoplever den stemning der var.
Illustrationerne fortæller måske ikke noget som helst for andre end mig selv.
Men her er lidt underbyggende tekst - så kan jeg måske også selv finde ud af det, efterhånden som forkalkningen af hjernen bliver mere udbredt.
Leveregel
1. Ti stille, og observer hvad det egentlig er der sker.
2. Lyt, og spekuler over hvad der bliver sagt - ikke over hvad du vil svare.
3. Hold dine private meninger for dig selv. Du har jo alligevel ikke nogen *.
4. Spørg, når der er noget du ikke forstår.
5. Ros de andre. Men vær helt ærlig i din ros. Er der ikke noget at rose, så ti stille.
6. Begynd aldrig et skænderi (slagsmål). Hold munden (og næverne) i ro.
7. Modtag opmærksomhed. Når de vil gøre noget for dig eller give dig noget, så tag imod det med tak.
8. Bevæg dig ganske langsomt i samvær med andre.
9. Vær dig selv - lad være med at spille en rolle.
10. Husk at du er en person som virkelig er noget værd. Der findes ikke en eneste i hele verden som er tilsvarende.
* Naturligvis har jeg mine meninger, men når jeg tænker rigtigt efter, så er det meget ofte meninger jeg har "lånt" enten fra et diskussionsprogram i fjernsynet, eller fra en god ven, som altid har skråsikre meninger og højlydt giver den til kende, eller fra en artikel jeg har læst i ... o.s.v.
Men det sker, at jeg har sat mig ned og tænkt noget igennem, og har dannet mig en mening om emnet - men næste gang emnet har været fremme i en diskussion eller i tv, så er der kommet nye aspekter ind på banen, og så har jeg gang på gang revideret min mening.
Man kan blive godt til grin, når man siger: "Jeg har et standpunkt, til jeg tager et nyt".
Så det siger jeg ikke - men jeg har alligevel ofte ændret mening.
Måske er jeg i virkeligheden en kvinde.
I et tysk tv-program hørte jeg for nogen tid siden en kvinde sige:
"Ich bin ein Frau, und ich ändere immer meine Meinung" (undskyld den elendige stavning).
Det er ikke altid nemt
Jeg har ikke altid held med numrene 4, 5 og 10, men jeg tænker meget på dem.
Det sker også, at jeg falder i vandet med nummer 3.