Lits
Sjove sætninger, eller barokke, eller tankevækkende eller ...
Samlet fra bøger jeg har læst.
“Ham er der ingen, der render om hjørner med. Hvis han bliver ramt af lynet, er det værst for lynet”.
Fra romanen “Klokken i Makedonien” af Knud H. Thomsen.
“... sagde han så langsomt, som beduggede personer taler, når de ved, at de er beduggede men ikke vil have, at andre skal vide det”.
Fra romanen “Klokken fra Makedonien” af Knud H. Thomsen
"Hun tager det pænt, omend noget sammenbidt. Hvis det er Guds mening, at det skal være sådan, så skal det være sådan. Men særlig gode venner med Gud er hun jo selvklart ikke".
Fra romanen “Klokken i Makedonien, af Knud H. Thomsen, 1981.
Fra Vorherres rævefælde
Jeg omtalte Jørn Riel og hans herlige bog forleden.
Hvad med denne ordveksling mellem to grønlandske fangere på side 105, om en lille nyfødt pige:
- Er det en han?
- Ikke rigtig. Den er lidt fejlkonstrueret dernede.
"Vorherres rævefælde" af Jørn Riel.
På side 85 står der:
"Lykken er at låne sin plejemors skrå..."
Rejsen til Månen
Jeg har lige hygget mig med at genlæse Jules Verne's "Rejsen til Månen", i udgaven fra 1913, med de originale tegninger.
Bogen blev skrevet på fransk i 1870, og nogle af beskrivelserne er mere end herlige. Blandt andet, at man på rejsen medbragte to jagthunde. Samt nogle unge træer omhyggelig indpakket i straa, så man kunne starte en skov.
Desuden: "Man måtte forsyne sig rigeligt (med proviant) for det Tilfælde, at man landede paa en af de ufrugtbareste Sletter".
De troede, at der både var vand og luft nok til at både planter og mennesker kunne overleve på visse lavtliggende områder af Månen.
Den ene hund døde kort efter afrejsen. Man kom af med liget ved at åbne et vindue i rumskibet, og hælde hunden udenfor.
"Brændevin var heller ikke glemt, man medtog omkring 200 Liter (de var tre mand om bord), samt Vand for to Maaneder" (det har nok været til hundene).
Se de forstod at rejse den gang.
Frit efter Storm P.
"Kender du Verner Eg?
Nå, ikke.
Han er ellers en ægte gentleman. Det var lige en for Dem.
Han er maler. Det vil sige, ikke kunstmaler, nej, han maler sennep for Rasmus i forsamlingshuset."
Jeg er helt fjollet med Storm P.
Både hans opfindelser, tegninger og tekster.
Jeg begyndte at læse hans værker helt tilbage i 1953, for min morfar var lige så fjollet, og han havde en del Storm P. bøger.
Ovenstående er hentet fra den lille historie "Stille aften ved havnen" i bogen "Usandsynlige historier" fra 1927.
Der er også en lille bemærkning i samme historie:
"Se, jeg har nu altid holdt mig reel i pengesager, Peddersen, ved det at jeg aldrig har hat no’en".
Dialog
Jeg holder meget af en dialog som denne, som jeg den seneste uge har jeg oplevet den i en tysk film, i en australsk tv-serie, og i en bog af Storm P.:
- Hvad betyder pourqui?
- Hvorfor.
- Fordi jeg gerne vil vide det naturligvis.
"Hvilken arbejdsro får man ikke, når man ikke interesserer sig for hvad éns næste har gjort, men kun for, at det man selv gør kan blive retfærdigt og fromt".
Marcus Aurelius
Romersk kejser og filosof
Født i 121, død i 180.
Fra romanen "Vejen til Verdens Ende, af Sigurd Hoel
"Anders (Red.: På kun fire år) kunne godt huske efteråret i fjor. ...
Men regnen i fjor var ligesom ikke så våd som regnen i år, og når han gled i løvet den gang, så var det ikke så koldt i enden som nu.
Nej, i gamle dage var efteråret bedre, tænkte han".
“... jeg er komplet uegnet til ... enhver form for fysisk udfoldelse. Jeg får sidestik, når jeg børster tænder”.
Fra romanen “Den iranske gartner” af Bjarne Reuter.
“Han talte tit om at tage til Luleå, hvor hans søster og svoger har en genbrugsbutik med engangsservice”.
Fra romanen “Den iranske gartner” af Bjarne Reuter.
"Sig mig, drikker De", spurgte Dr. Mannix.
"Jeg drikker ikke", sagde Wooly, dybt rystet over doktorens mistanke. "Jeg har aldrig smagt alkohol under nogen form, aldrig i hele mit liv".
Dr. Mannix kiggede lidt på Mr. Wooly, og det var ham magtpåliggende som læge at opretholde illusionen om, at han var altvidende, hvorfor han ivrigt sagde: "Jamen så prøv det endelig, drik lidt en gang imellem. Fald til ro. Kære ven, De er overanstrengt, fordi De aldrig slapper af. Det, De mere end andet trænger til, er et lille glas i ny og næ. Nej, nej, De skal ikke ryste på hovedet, jeg ved hvad jeg taler om".
Jeg ved egentlig ikke hvad moralen er ved at bringe dette lille udpluk fra side 95-96 i bogen "Min kone er en heks" af Thorne Smith.
Men du kan jo lave din egen.
Fra bogen "Den Uendelige Historie" af Michael Ende:
"Nogle bilder sig ind, at de kun kan finde lykken dér, hvor de ikke er, og farer derfor verden rundt livet igennem".
"Far fortalte, hvordan han på 1. majdagen i gamle dage - det er længe siden nu - var blevet gennempryglet af politiet. Dengang blev man fyret fra sit arbejde, hvis man marcherede med. I dag marcherer politiet med, og man bliver fyret, hvis man ikke marcherer med. Tiderne skifter!"
Fra romanen "Kæder til din Hals, Lænker om din Fod", af Ute Erb, 1960.
(Teksten er fra den del af bogen, hvor Ute Erb fortæller om forholdene i DDR).
- Hvorfor skal du absolut ville noget?
- Det skal man Martin. Man må aldrig stå stille.
- Jeg har ikke noget imod at stå stille og give fanden i alt det, der sker omkring mig. Jeg har ikke bedt om at være med.
- Vil du da sidde i en grøftekant og blæse i et strå?
- Ja hvis det morede mig. Det er da egentlig en smuk tanke.
Fra romanen "Historien om Martin" af Knud H. Thomsen. 1953.
"En ål er som et stykke sandpapir sammenlignet med ham".
Fra romanen "Den irske præst" af Knud H. Thomsen. 1983.
Finn Søeborg er en af mine danske favoritter, når det handler om små, lette bøger, og "Vi har det jo dejligt" er absolut én, som jeg læser igen og igen.
Senest blev den læst i går.
Jeg nyder blandt andet, at opfinderens hus falder sammen fordi han manglede at sætte ét søm i, og nu var der én, som ramte huset med en bold.
Eller hvad med følgende dialog:
- Thorvald vil betale. - Kan det ikke vente til en anden dag?
- Nej, råbte Thorvald ude fra butikken, det skal være nu. Så måtte Iversen jo på højkant og ud til ham.
- Evig og altid kommer I rendende her og vil betale, sagde han træt, og aldrig har man fred.
- Jeg vil gerne have at vide, hvor meget vi skylder, sagde Thorvald.
- Det ved jeg ikke, en snes kroner vel, sagde Iversen.
- Jeg spørger ikke, hvad jeg skylder, sagde Thorvald, jeg spørger, hvad vi skylder allesammen, Martinsen og Gustafsen og Dinga og hele bundtet tilsammen.
- Det må du da ikke forlange, at jeg skal kunne sige, sagde Iversen forfærdet.
- Så skyd, sagde Thorvald, 10.000 kroner?
- Nej, nej, protesterede Iversen, 1000 måske, men ikke en øre mere.
- Det må være meget mere, sagde Thorvald, 8.000.
- 2.000, bød Iversen. De mødtes som sædvanlig på halvvejen, og så fik Iversen 5.000 kroner og kunne gå tilbage til sin divan.
- Og så kan man måske få fred i et par dage, sagde han og faldt i søvn igen.
Jeg får læst en masse bøger.
Den jeg fandt i reolen her søndag formiddag er af Arne "Myggen" Hansen, og hedder "Sikken et held".
Det er en lille hyggelig bog, og på side 22 står der:
"Rent statistisk er det sikreste man kan gøre - i tordenvejr, altså - at lægge sig på maven på et marmorbord med en spegesild i munden.
Prøv selv at slå op i statistikkerne - der er ikke registreret et eneste tilfælde, hvor nogen er ramt af lynet under sådanne omstændigheder".
Ok. Det er en bog i lettere ende, men det skal der også være plads til ind imellem. Læs den, og få dig et hyggeligt grin, eller flere.
"Jeg ved det! Jeg ved det! Jeg har selv været gammel en gang".
(Fra en roman jeg læste en gang for længe siden).
Jeg er i øjebillkket i gang med at læse Tom Kristensen's "Vindrosen" fra 1934.
Det er en samling korte noveller, som både er hyggelige og ind imellem ret så barske.
Her er et lille klip fra den Lune ende,
fra novellen “I japansk kupé”:
“Den ene japsepige er sminket hvid til langt ned på halsen; den anden har kun pudret næsen, så hun ser ud, som om en bagersvend har givet hende en begmand”.