Nu og Da
Dengang
Da jeg var dreng (cirka seks år) der tidligt i 1950'erne, fik vi en Quick-Vask på Borgbjergsvej i København.
Efter at have været med mor ovre og vaske et par gange, overgik opgaven til mig.
Jeg har altid været heldig med den slags.
Vi havde kun én pose til snavset tøj. Den var proppet med alt muligt blandet mellem hinanden - lyse skjorter, røde sokker, sengetøj, sure karklude og så videre. Og den var altid for lille, så et strikket indkøbsnet blev tømt for skaller af Løg, jord fra Kartofler, og hvad der ellers kunne samle sig i bunden af sådan et indkøbsnet.
De to hårdt pumpede poser blev med stort besvær fragtet hele vejen over til vaskeriet, og så begyndte problemerne.
Dengang - i gamle dage - var det problemer.
I dag er det udfordringer, og jeg fatter ikke hvor alle problemerne er blevet af.
Alle maskiner var i brug, undtagen tre, som havde været i stykker et par måneder.
Ventetid - en times tid eller mere.
I ventetiden fik jeg tømt mine poser, og sorterede tøjet i kulørt og hvidt. Den sure karklud skulle i kulørt, havde jeg fået besked på.
Det der ellers skulle koges blev af økonomiske årsager regnet som hvidt.
En besparelse på 1 maskinfuld, er lig med 33 1/3 procent sparet.
Endelig var der en ledig maskine, som jeg hurtigt fik fyldt med nusset tøj.
Næste problem.
Automaten hvor man køber sæbe sad så højt oppe, at jeg ikke kunne nå, og var for genert til at spørge om hjælp.
En tåre i det ene øje fik normalt en solid dame til at forbarme sig, og hjælpe mig med at købe sæbe, til to maskiner.
Ingen problemer med skyllemiddel, for det kunne man alligevel ikke købe.
Jeg havde hurtigt lært, at jeg kunne sætte en fod ind mellem to maskiner, så jeg kunne nå op, løfte klappen og hælde sæbe i skuffen, og så dreje mig lidt, så jeg kunne nå at trykke på den rigtigt knap til valg af program, og på start.
Lidt efter var der igen en ledig maskine, men en anden solid dame skubbede mig væk og sagde: "Den har jeg siddet her og ventet på", selvom hun kun lige var kommet, mens jeg havde ventet over en time.
Og hvad gør man så, når man kun er seks år?
Venter!
Er det en udfordring? Eller er det et problem?
Jeg synes dengang at det var et stort problem.
Nå, der var ikke andet at gøre end at kigge efter på alle maskinerne, og finde den som først ville blive ledig, og så satte jeg koppen med sæbe overpå, som signal om, at jeg havde "reserveret" maskinen.
Det virkede for det meste - men der var nogen af de "solide" som var ligeglade.
Så kørte det på livet løs i to maskiner, og der var tid til at læse et nummer af Anders And, som lå på bordet ved siden af bænken. Der manglede altid et par sider, så fornøjelsen var begrænset.
Første maskine var færdig, og jeg hældte tøjet over i en af de kurve med hjul under som var til lån på vaskeriet - men der var kø ved centrifugerne.
Dem var der to af, og de skulle pakkes meget omhyggeligt, for hvis ikke tøjet var anbragt så der var ligevægt, så lød der et brag, og maskinen gik i stå. Det kostede det samme en gang til, at pakke den om og få den til at køre igen.
Efter centrifugen kunne man vælge at bruge tørremaskinerne, men det havde vi ikke råd til, så det fugtige tøj blev lagt nogenlunde pænt sammen, lagt i poserne, og så var det eller hjemad.
Det var hårdt at bære de tunge poser med det nussede tøj over til vaskeriet - men det var endnu værre at få det våde tøj slæbt hjem. Og så skulle det endda bæres helt op på loftet, som var på 5. sal (6. etage).
Der var et meget stort, nogenlunde rent, tørre-loft, hvor svalerne byggede reder om sommeren, og der var monteret kroge til tørresnore.
Inde i vores lofts-rum lå tørresnoren, klemmerne og en taburet, så jeg kunne nå op.
Jeg kan ikke huske hvordan tøjet kom ned igen, så det har mor formentlig gjort dagen efter.
Scandiagade. Den forreste opgang er nr. 48 - og dér, på etagen over tagrenden, var tørreloftet.
Nede i gården var der også mulighed for at få tørret tøj.
Lærlingetiden
Da jeg flyttede hjemmefra, var det til et klub-værelse i Hjørringgade på Østerbro i København.
Der var et vaskeri i Århusgade, og det lignede en tro kopi af det jeg kendte fra Borgbjergsvej.
Jeg var lærling, så der var ikke mange penge at rutte med, derfor undlod jeg at bruge tørremaskinen. Heldigvis var der til klub-værelset nogle fællesrum, blandt andet køkken, kuffertrum, toilet, og et badeværelse som ikke måtte bruges til bad, fordi der var en revne i gulvet - men det var udmærket som tørreloft.
Den første vaskemaskine hjemme
Inden jeg blev gift med Birthe (Brians mor), købte vi et hus på Lars Jensens Toft i Udsholt, oppe ved Gilleleje.
Der var ikke nogen vaskemaskine, men vi fandt en i en annonce i en avis, og kørte ind og hentede den i en butik på Jagtvej i København.
Det var helt fint. Maskinen var pæn og nydelig, og prisen var mere end rimelig.
Der var kun et problem, og det blev til noget af en udfordring, for der manglede 2 centimeter i at maskinen kunne komme helt ned i bagagerummet.
Vi mente, at det måske ikke var så godt at køre hele vejen til Udsholt med bagageklappen på halv, så vi blev enige om at liste lige så stille og roligt hen til Roskildevej, hvor vores genbo John havde en tankstation med værksted, og så få ham til at tage vaskemaskinen med op til Udsholt.
En lille kort tur, og så var problemet løst.
Men!
Halvvejs blev vi stoppet af politiet.
Bagageklappen stod åben.
Bilen havde - hvad der var ret almideligt dengang - kun sidespejl i venstre side, og bagageklappen tog udsynet bagud.
Det kostede en bøde.
Den kom med posten et par dage senere.
Jeg husker ikke beløbets størrelse, men det svarede nøjagtigt til det vi havde sparet ved at købe den brugte vaskemaskine, i stedet for en helt ny.
Birthe var så venlig at hænge bøden op på væggen, lige over min hovedpude.
Forresten så gik vaskemaskinen ret hurtigt i stykker og blev uskiftet med en ny.
To-i-én
Jeg købte en lejlighed på Offenbachcsvej i København lige omkring 1980.
Det var 1½ værelse med entre, bad og køkken, så der var ikke megen plads, men det gik.
Efter et par år besluttede jeg at renovere køkkenet, som var tilbage fra 1930'erne, og det trængte for alvor.
Det blev et flot køkken med nye elementer, som jeg selv satte op.
Elegant nyt gas-komfur i mørkegrøn, med en lækker ovn.
Og så købte jeg en vaskemaskine - også mørkegrøn.
Men der var jo ikke så megen plads, så jeg købte én hvor vaskemaskine og tørretubler var bygget sammen, og ikke var større end en almindelig vaskemaskine.
Når den tørrede, sendte den fugten ud gennem afløbet.
Om aftenen fyldte jeg maskinen med nusset tøj, hældte vaskepulver, afkalker og skyllemiddel i skufferne. Valgte programmer - vaskeprogram, og tørreprogram.
Næste morgen trykkede jeg på start-knappen lige inden jeg tog på arbejde.
Når jeg kom hjem fra arbejde, var det lige til at tømme maskinen og lægge på plads - dog skulle skjorterne lige glattes en gang med strygejernet.
Og så optog maskinen jo kun den halve plads.
I dag
Jeg har tre poser til snavset tøj - en til kulørt, en til hvidt og en til "koge-vask".
Ude i bryggerset står vaskemaskinen, så det er bare at tage en af poserne med nusset tøj - proppe tøjet i maskinen - fylde sæbe, kalk-rens og skyllemiddel (jeg bruger hvid eddike) i skuffen - vælge det rigtige program - og trykke på start.
Når den bipper som tegn på at tøjet er vasket, skyllet og centrifugeret, flytter jeg det ind i tørre-maskinen lige ved siden af, og drejer knappen til 50 minutter.
Noget af tøjet kommer ikke med i tørremaskinen - det bliver hængt på bøjler og hængt ud på badeværelset natten over.
Nemt, hurtigt og enkelt.
Det er altså blevet meget nemmere at have med at gøre.
Og når jeg så tænker på alt det mas der var, da jeg var dreng og skulle på Quick-Vask.
Eller endnu tidligere, da mor stod i røg og damp nede i vaskekælderen - dengang tog det en hel dag at vaske, og det meste af en dag at får det tørret.
