Sproget
udvikler sig
Sproget udvikler sig hele tiden
(Bemærk venligst, at visse passager i denne artikel er skrevet fonetisk).
Datid er ved at blive afskaffet
”I dag for 100 år siden bliver Island selvstændig”.
Den sætning hørte jeg i radioen en formiddag, og blev endnu en gang irriteret over, at nutids-formen blev brugt, for noget som var sket for 100 år siden.
Efter min mening burde sætningen lyde:
”I dag for 100 år siden blev Island selvstændig”.
”I dag for 100 år siden bliver Island selvstændig”.
Den sætning hørte jeg i radioen en formiddag, og blev endnu en gang irriteret over, at nutids-formen blev brugt, for noget som var sket for 100 år siden.
Efter min mening burde sætningen lyde:
”I dag for 100 år siden blev Island selvstændig”.
Her er et par andre eksempler fra samme radiokanal lidt senere samme dag:
”I 1961 indspiller han ...” (indspillede).
”For 42 år siden vinder holdet deres femte sejr...” (vandt).
”I 1961 indspiller han ...” (indspillede).
”For 42 år siden vinder holdet deres femte sejr...” (vandt).
Det er primært journalister og studieværter som dropper datids-formen.
Jeg hører kun meget sjældent, at man gør det i en samtale blandt almindelige mennesker.
Jeg hører kun meget sjældent, at man gør det i en samtale blandt almindelige mennesker.
Jeg ved godt, at jeg risikerer at blive beskyldt for at være smålig og et gammelt skvadderhoved (og det passer nok også meget godt), men ikke desto mindre, så bliver jeg irriteret hver eneste gang jeg oplever, at datid bliver erstattet med nutid, på trods af at begivenheden var ældgammel.
Af og til har jeg været i tvivl om budskabet efter at have hørt en sætning i radioen, for var den omtalte begivenhed noget der var på vej til at ske, eller var det allerede sket. Det var ikke helt til at vide, fordi oplæseren havde set stort på anvendelsen af nutid og datid.
Helt galt gik det forleden, da en tv studievært i en minde-udsendelse blev ved med at blande rundt i anvendelsen af nutid og datid. På et tidspunkt blev der - på grund af forkert brug af nutid og datid - sagt, at den nylig afdøde snart ville optræde i København.
Af og til har jeg været i tvivl om budskabet efter at have hørt en sætning i radioen, for var den omtalte begivenhed noget der var på vej til at ske, eller var det allerede sket. Det var ikke helt til at vide, fordi oplæseren havde set stort på anvendelsen af nutid og datid.
Helt galt gik det forleden, da en tv studievært i en minde-udsendelse blev ved med at blande rundt i anvendelsen af nutid og datid. På et tidspunkt blev der - på grund af forkert brug af nutid og datid - sagt, at den nylig afdøde snart ville optræde i København.
Sproget har sit eget liv
Det danske sprog forandrer sig hele tiden.
Der kommer nye ord og nye vendinger til.
Da jeg var dreng havde vi endnu ikke hørt ordet ”tekstbehandlingssystem”, eller ”fladskærm”.
Vi havde heller ikke hørt vendingerne ”Knæhøj karse”, ”Bred Ymer” eller ”Kanon godt”.
Det er ting som er kommet ind i sproget senere, og ud igen. Den knæhøje karse og den brede ymer er vist helt ukendt af nutiden ungdom.
Til gengæld er der ord fra min barndom, som man slet ikke bruger i dag.
For eksempel er ordet ”thi” efterhånden kun noget som findes i gamle salmer og romaner af Morten Korch.
Det danske sprog forandrer sig hele tiden.
Der kommer nye ord og nye vendinger til.
Da jeg var dreng havde vi endnu ikke hørt ordet ”tekstbehandlingssystem”, eller ”fladskærm”.
Vi havde heller ikke hørt vendingerne ”Knæhøj karse”, ”Bred Ymer” eller ”Kanon godt”.
Det er ting som er kommet ind i sproget senere, og ud igen. Den knæhøje karse og den brede ymer er vist helt ukendt af nutiden ungdom.
Til gengæld er der ord fra min barndom, som man slet ikke bruger i dag.
For eksempel er ordet ”thi” efterhånden kun noget som findes i gamle salmer og romaner af Morten Korch.
Gjort eller gjordt
”Den der skriver ”d” i gjort, han skulle have sin ende smurt”.
Sådan lød det engang, fordi Retskrivningsordbogen havde fastsat hvordan ordet ”gjort” nu skulle skrives.
”Den der skriver ”d” i gjort, han skulle have sin ende smurt”.
Sådan lød det engang, fordi Retskrivningsordbogen havde fastsat hvordan ordet ”gjort” nu skulle skrives.
Smedie eller Smedje
”Han var i lære i flere år i den lokale smedie”. Sådan skrev jeg for mere end 30 år siden i en artikel, og den blev godkendt af en af de mest nøjeregnende med retskrivning, jeg nogen sinde har mødt. Forleden skulle jeg igen aflevere en artikel, hvor ordet ”smedie” skulle indgå, men det blev hele tiden korrigeret af computerens automatiske stavekontrol.
Den ville have, at der skulle stå ”Smedje”.
En søgning på Dansk Sprognævns funktion ”Retskrivningsordbogen” viser, at ordet ”smedie” har ”Ingen søgeresultater”.
I Ellinge har vi en virksomhed, som har eksisteret i mere end 100 år. Den hedder Ellinge Smedie A/S, og den eksisterer i bedste velgående.
Om Retskrivningsordbogen eller smeden så ved bedst, kan man jo begynde at diskutere.
”Han var i lære i flere år i den lokale smedie”. Sådan skrev jeg for mere end 30 år siden i en artikel, og den blev godkendt af en af de mest nøjeregnende med retskrivning, jeg nogen sinde har mødt. Forleden skulle jeg igen aflevere en artikel, hvor ordet ”smedie” skulle indgå, men det blev hele tiden korrigeret af computerens automatiske stavekontrol.
Den ville have, at der skulle stå ”Smedje”.
En søgning på Dansk Sprognævns funktion ”Retskrivningsordbogen” viser, at ordet ”smedie” har ”Ingen søgeresultater”.
I Ellinge har vi en virksomhed, som har eksisteret i mere end 100 år. Den hedder Ellinge Smedie A/S, og den eksisterer i bedste velgående.
Om Retskrivningsordbogen eller smeden så ved bedst, kan man jo begynde at diskutere.
Navneord med stort, og Ur med h
Jeg læser i øjeblikket i en gammel bog, som jeg fandt på en af mine hylder, hvor den havde stået i mange år, uden at være læst.
På side 62 står der:
”... Efter længe at have siddet fordybet i Mørke Betragtninger vaktes hun af sin Grublen ved Slaget fra et Uhr, der hang paa Væggen”.
Bogen er fra 1878.
I forordet til samme bog står der blandt andet:
”Mange af dem, som have Hang til at gjengive deres Reiseindtryk ...”
Her er det ”gjengive” med ”j”, og ”Reiseindtryk” med ”i”.
Jeg læser i øjeblikket i en gammel bog, som jeg fandt på en af mine hylder, hvor den havde stået i mange år, uden at være læst.
På side 62 står der:
”... Efter længe at have siddet fordybet i Mørke Betragtninger vaktes hun af sin Grublen ved Slaget fra et Uhr, der hang paa Væggen”.
Bogen er fra 1878.
I forordet til samme bog står der blandt andet:
”Mange af dem, som have Hang til at gjengive deres Reiseindtryk ...”
Her er det ”gjengive” med ”j”, og ”Reiseindtryk” med ”i”.
Bemærk, at alle Navneord er med stort Begyndelsesbogstav.
Sådan skulle det også være, da jeg begyndte i 1. klasse på Bavnehøj Skole.
Men kort efter var reglerne lavet om, og så skulle vi pludselig skrive alle navneord med små begyndelsesbogstaver.
Sådan skulle det også være, da jeg begyndte i 1. klasse på Bavnehøj Skole.
Men kort efter var reglerne lavet om, og så skulle vi pludselig skrive alle navneord med små begyndelsesbogstaver.
Hvorfor ”h”et i Uhr er blevet taget ud, det ved jeg ikke.
Måske fordi det er stumt.
Men hvis det er begrundelsen, skulle vi så ikke osse indføre, at ordet ”også” fremover skulle staves ”osse”. Det er jo da sådan det udtales.
De blir måsge lovli a skriv ublabu (uge-blads-bud).
Måske fordi det er stumt.
Men hvis det er begrundelsen, skulle vi så ikke osse indføre, at ordet ”også” fremover skulle staves ”osse”. Det er jo da sådan det udtales.
De blir måsge lovli a skriv ublabu (uge-blads-bud).
Og når vi alligevel er i gang, skulle vi så ikke osse droppe bogstavet ”j”.
Reiseindtryk eller Rejseindtryk, det er da det samme.
Vi tar Reiseintryg, så er hel udtaln på plas.
Rejer eller Reier, er da oss de sam.
Reiseindtryk eller Rejseindtryk, det er da det samme.
Vi tar Reiseintryg, så er hel udtaln på plas.
Rejer eller Reier, er da oss de sam.
Eller hvad med ordet ”læger”?
I går hørte jeg i radioen en peron som sagde: ”... vi læ'er”.
Jeg blev nødt til at høre resten af indslaget, for jeg blev i tvivl om der var tale om ”læger” eller ”lærere”.
Jeg forstod på resten af indslaget, at han var skolelærer, og talte på vegne af andre skolelærere.
I går hørte jeg i radioen en peron som sagde: ”... vi læ'er”.
Jeg blev nødt til at høre resten af indslaget, for jeg blev i tvivl om der var tale om ”læger” eller ”lærere”.
Jeg forstod på resten af indslaget, at han var skolelærer, og talte på vegne af andre skolelærere.
Nye kommateringsregler
For mange år siden blev der indført nye kommateringsregler, og der var mange blandt dansk-lærere og journalister, som var meget utilfredse, for som de/vi sagde: ”Nu har vi endlig lært de gamle regler, og så kommer der nye”.
Jeg var til et seminar om sprog, hvor vi alle var journalister og redaktører, og der blev utilfredsheden igen luftet.
En af foredragsholderne, en professor i det danske sprog, omdelte en A4-side med en tekst skrevet efter ”de gamle regler for kommatering”, og bad os om at læse og sammentælle, hvis vi fandt kommateringsfejl, efter de regler, som vi kendte og havde brugt i en del år.
Vi var omkring 100 deltagere, og alle fandt fejl. Sammentalt var der et gennemsnit på 35 fejl i teksten, sagde vi.
Professoren hyggede sig lidt, da han fortalte, at der ikke var en eneste fejl i teksten, men at vi trods alt alligevel ikke kunne de kommateringsregler, som vi alle troede, vi var mestre i.
Så hvorfor brokke sig over nye regler, som skule være enklere, og nemmer at lære, når vi alligevel ikke kunne de gamle regler?
For mange år siden blev der indført nye kommateringsregler, og der var mange blandt dansk-lærere og journalister, som var meget utilfredse, for som de/vi sagde: ”Nu har vi endlig lært de gamle regler, og så kommer der nye”.
Jeg var til et seminar om sprog, hvor vi alle var journalister og redaktører, og der blev utilfredsheden igen luftet.
En af foredragsholderne, en professor i det danske sprog, omdelte en A4-side med en tekst skrevet efter ”de gamle regler for kommatering”, og bad os om at læse og sammentælle, hvis vi fandt kommateringsfejl, efter de regler, som vi kendte og havde brugt i en del år.
Vi var omkring 100 deltagere, og alle fandt fejl. Sammentalt var der et gennemsnit på 35 fejl i teksten, sagde vi.
Professoren hyggede sig lidt, da han fortalte, at der ikke var en eneste fejl i teksten, men at vi trods alt alligevel ikke kunne de kommateringsregler, som vi alle troede, vi var mestre i.
Så hvorfor brokke sig over nye regler, som skule være enklere, og nemmer at lære, når vi alligevel ikke kunne de gamle regler?
”Vi arbejder i dag med nogle regler som ikke giver mulighed for fortolkninger, og det skal laves om”
Det hørte jeg en person udtale i radioavisen forleden.
På mig virker det umiddelbart helt barokt, at nogen ligefrem forlanger at få uklare regler. Tidligere har man altid forlangt at få nogle klare regler, så man vidste, hvad man havde at holde sig til.
Tænk en gang, hvis Færdselsreglerne også gav mulighed for fortolkninger (selvom man godt kunne fornemme, at det er ved at slå igennem, når det drejer sig om hastighedsbegrænsningerne).
Men her var altså en person, som på sin gruppes vegne, forlangte at få uklare regler.
Det hørte jeg en person udtale i radioavisen forleden.
På mig virker det umiddelbart helt barokt, at nogen ligefrem forlanger at få uklare regler. Tidligere har man altid forlangt at få nogle klare regler, så man vidste, hvad man havde at holde sig til.
Tænk en gang, hvis Færdselsreglerne også gav mulighed for fortolkninger (selvom man godt kunne fornemme, at det er ved at slå igennem, når det drejer sig om hastighedsbegrænsningerne).
Men her var altså en person, som på sin gruppes vegne, forlangte at få uklare regler.
Sproget er demokratisk
Egentlig burde Retskrivningsordbogen nedlægges.
Den er forældet allerede ved udgivelsen.
Egentlig burde Retskrivningsordbogen nedlægges.
Den er forældet allerede ved udgivelsen.
Sproget har sit eget liv i forhold til det, der hele tiden sker i samfundet.
Efter alle er begyndt at bruge computere og SmartPhones er der kommet en masse nye ord og begreber ind i sproget, og man skal være meget forstokket for at tro eller håbe på, at det nogensiden stopper.
Det er en naturlig udvikling, uanset om man kan lide det eller ej.
Retskrivningsordbogen er egentlig blot en fortælling om, hvordan sproget fungerede i går.
Efter alle er begyndt at bruge computere og SmartPhones er der kommet en masse nye ord og begreber ind i sproget, og man skal være meget forstokket for at tro eller håbe på, at det nogensiden stopper.
Det er en naturlig udvikling, uanset om man kan lide det eller ej.
Retskrivningsordbogen er egentlig blot en fortælling om, hvordan sproget fungerede i går.
Poul Reumert
Da jeg var dreng hørte jeg kongelig skuespiller Poul Reumert beklage sig over det dårlige sprogbrug, som, efter hans mening, blev mere og mere udbredt.
Især var Poul Reumert irriteret over de ”flade a'er”, som efterhånden hørtes mere og mere, og ikke kun på Nørrebro.
Jeg husker tydeligt, at jeg syntes han var lidt af gammeldags brokkehoved, som burde bruge tiden på noget bedre.
Men jeg vil også indrømme, at det var en fornøjelse at høre ham tale.
Når Poul Reumert talte, kunne man høre hvad der blev sagt, og man var ikke i tvivl om selve budskabet.
Da jeg var dreng hørte jeg kongelig skuespiller Poul Reumert beklage sig over det dårlige sprogbrug, som, efter hans mening, blev mere og mere udbredt.
Især var Poul Reumert irriteret over de ”flade a'er”, som efterhånden hørtes mere og mere, og ikke kun på Nørrebro.
Jeg husker tydeligt, at jeg syntes han var lidt af gammeldags brokkehoved, som burde bruge tiden på noget bedre.
Men jeg vil også indrømme, at det var en fornøjelse at høre ham tale.
Når Poul Reumert talte, kunne man høre hvad der blev sagt, og man var ikke i tvivl om selve budskabet.
Min beslutning
Jeg har besluttet, at jeg ikke længere gider blive irriteret over de ”fejl”, som andre begår i skrift og tale. Jeg vil ikke reagere som Poul Reumert.
Uanset hvordan reglerne for sproget bliver formuleret, så er de alligevel forældede dagen efter, og hvorfor så gå og være irriteret.
Jeg vil betragte Retskrivningsordbogen som regler, der giver mulighed for fortolkninger. Og når jeg selv alligevel (formentlig) ikke mestrer de sproglige regler, som var gældende i går, hvorfor så forlange, at andre skulle overholde dem?
Jeg vil acceptere det totale anarki som naturligt er i sproget.
Det er totalt demokrati.
Jeg har besluttet, at jeg ikke længere gider blive irriteret over de ”fejl”, som andre begår i skrift og tale. Jeg vil ikke reagere som Poul Reumert.
Uanset hvordan reglerne for sproget bliver formuleret, så er de alligevel forældede dagen efter, og hvorfor så gå og være irriteret.
Jeg vil betragte Retskrivningsordbogen som regler, der giver mulighed for fortolkninger. Og når jeg selv alligevel (formentlig) ikke mestrer de sproglige regler, som var gældende i går, hvorfor så forlange, at andre skulle overholde dem?
Jeg vil acceptere det totale anarki som naturligt er i sproget.
Det er totalt demokrati.
Mæn ja ve forsædde mæ å overholde di gælne færselsreler, og kun bøje dæm, når ja finner dæm usmarde lie i sitjuasjonen.
Verner Emil Eg
3. december 2018
3. december 2018