Opdateret
14. november 2024, kl. 11:38
Torsdag den 14. november 2024
Fri
Endelig begynder det at ligne fritid.
Der er en enkelt opgave i eftermiddag, og lidt i morgen formiddag, så er bordet ellers ryddet, og jeg kan begynde at holde fri.
I formiddag holdt jeg fri, og fik studset en rest hæk, renset tagrenden, tømt drivhuset efter at have plukket den sidste Tomat, som blev spist på stedet. Drivhuset blev tømt og gjort rent, og havemøblerne kom på vinterferie.
Nu begynder jeg at kigge efter muligheden for rimeligt vejr, så det kan blive til den længe ønskede tur til Nyborg.
Så her i Ellinge går det rigtigt godt.
Onsdag den 6. november 2024
Luksus
Jeg har stadig grønt lys til en tur til Nyborg.
Men jeg har det luksus-problem, at der er så mange der har behov for min assistance, at der ikke er tid til at køre til Nyborg.
De to piger i København holder skarpt øje med mig, og jeg fortsætter træningen som nu tager en halv times tid hver dag, så jeg er helt på toppen og klar til at tage afsted, når der bliver tid.
Resten af denne uge er fuldt besat, men i næste uge ser det ud til, at det kunne lysne.
Der er lys for enden af vejen.
Humøret er i det grønne felt, og alt er vel om bord.
Lørdag den 28. september 2008
Goddav mand Økseskaft
Den 10. september skrev jeg "Nu sker der noget", og jeg regnede med snart at skulle prøve en tur til Nyborg.
Men sådan skulle det ikke komme til at gå.
Jeg vred om på foden, og har humpet rundt i et par uger.
Da der var Fælleskabsstafet-dag, var jeg lettere handicappet. Jeg deltog i det meste, og fik da også taget et par billeder, men det var generelt ret stillestående.
Nu er hævelsen så meget på retur, at jeg kan få sko på. Smerterne er væk, og det strammer kun en smule.
Men jeg skriver ikke noget om kommende køreture - for nu vil jeg set det, før jeg tror på det.
Tirsdag den 10. september 2024
Nu sker der noget
Jeg har lige fået besked om, at jeg snart får lov til at komme ud og lege igen.
De to piger fra København har analyseret og gjort ved, siden de var her i sidste uge, og de mener, at de har fundet løsningen.
De næste par uger skal jeg træne lidt mere end jeg plejer, og så har de indbygget en lille ændring i træningen, og de tror på, at det løser mit problem med transport.
Men allerede efter en uges tid med den nye træning, skulle jeg være klar til en prøvetur. Om det bliver alene eller sammen med pigerne, det er ikke afgjort endnu.
Så en gang i næste uge står der igen transport på programmet.
Jeg håber virkelig, at pigerne får ret, og at mit transport-problem bliver et overstået kapitel.
Fredag den 6. september 2024
Udsættelse
(Arkivfoto)
Forleden havde jeg besøg af pigerne fra København, og vi var ude på en lille prøvetur.
Den gik fra busstoppestedet på Ferritslevvej i Ellinge, sydpå til Refsvindinge, rundt om Ørbæk og så ellers lidt rundt i det skønne fynske landskab - selvom det regnede en del.
Undervejs blev jeg testet og målt på et par gange, og så blev jeg sat af ved det samme stoppested igen.
Jeg nåede lige at komme hjem, inden det igen stod ned for alvor, men jeg havde det fint.
Også dagen efter, var det hele ok.
I dag fik jeg så en afgørelse fra København.
Jeg havde håbet på grønt lys til en tur til Nyborg i dag, hvor vejret lige er til at lege turist og til at få en is nede ved havnen.
Men desværre blev jeg bedt om at holde mig fra rollen som passager i et automobil indtil videre.
Der var nogle ting, som de ville have undersøgt yderligere.
Så jeg bliver hjemme.
Til gengæld laver jeg i aften rigtig rødvinsmad, som et plaster på såret.
Fredag den 30. august 2024
På sporet igen
Efter en længere periode med nedtur, ser det ud til, at det hele er på sporet igen.
Dog træner jeg stadig med hensyn til problemet med transport.
Træningen er efter anbefaling blevet sat ned, så nu træner jeg kun 15-20 minutter hver dag.
Pigerne regner med at det nok bliver til en prøvetur en gang tidligt i september, og en af dem kommer herover og gennemfører testen.
Det bliver spændende.
Ellers fungerer alt som det skal - dog stadig lidt sjov med balancen. Humøret er i top.
Appetit og tørst er normal. Søvn får jeg nok af, så længe musene ikke holder fest på loftet.
Så alt i alt er der faldet ro over situationen.
Mandag den 19. august 2024
Langsomt
Jeg er så småt, og så langsomt, ved at komme i gang igen efter den lange nedtur, som tog sin begyndelse helt tilbage fra den 15. marts 2024, hvor jeg var til Ølsmagning i Kullerup Forsamlingshus - forløbet er stadig at læse - bare rul længere ned på denne side - tryk her.
Jeg har fået hjælp fra flere sider, både til det menneskelige og til det computer-mæssige, og nu lysner det.
Det var en lang og hård omgang, som har sat mig - ikke helt tilbage til Start - men laaangt tilbage på spillepladen.
Men nu kører jeg på, og gør hvad jeg kan, for at komme helt op til overfladen igen.
Forleden var det med lidt meditation i en fredfyldt skov.
Onsdag den 7. august 2024
Sikkerheden er på plads
Så fik vi styr på det hele, og sikkerheden er som den skal være på www.DenGamleEg.dk.
Derfor bliver besøgende ikke længere præsenteret for advarsels-skiltet.
Det sammen gælder på www.ellinge.dk, med flere.
Så nu vil jeg gå ud og nyde mine Tagetes som er på vej i blomsterkassen.
Sikkerhed
Sammen med den eksterne IT-specialist er jeg ved at få strammet sikkerheden omkring www.DenGamleEg.dk mere op.
I den anledning vil der fra den 5. august 2024 og et par dage frem måske kunne opleves nogle Advarsler, når du åbner for hjemmesiden.
Der er ingen grund til at blive urolig over de Advarsler.
Sikkerheden omkring www.DenGamleEg.dk er i orden, men lige i de dage er vi ikke i stand til at kunne dokumentere, at sikkerheden er på plads, og derfor bliver Advarslerne automatisk sendt afsted.
Så ingen grund til panik.
Tirsdag den 30. juli 2024
Livet vender tilbage
Endelig ser det ud til, at der ved at være en eller anden form for stabil tilværelse på vej igen.
Min computer havde været "død" siden lørdag formiddag.
Mandag morgen havde jeg besøg af computerspecialisten, som efter et par panderynker og et par "Det var mærkeligt !, Det var mærkeligt ! " lavede nogle indgreb, og fik den til at køre igen.
Resten af mandagen brugte jeg på at få installeret alle de programmer, som jeg normalt bruger i hverdagen, og derefter lavet en total back-up af det hele.
Så stod den på oprydning og opsætning, så det hele passer til min normale arbejdsgang, og det arbejde fortsatte til midt på tirsdag formiddag.
Men så var det slut.
Jeg havde behov for frisk luft, og for at få rettet ryggen ud, og for blodcirkulation i benene, så jeg gik den første tur i vistnok 5-6 uger.
Det blev til en lille kort tur igennem Ellinge, en snak med nogen både her og der, og til et par friske fotos.
Livet er ved at vende tilbage.
Fredag den 26. juli 2024
Tak
Den seneste uges tid har jeg fået hjælp fra flere sider, og skrækken for at åbne computeren er blevet reduceret til den sædvanlige forsigtige brug af computeren, med omtanke.
Efter flere uger uden opdateringer, tør jeg nu igen.
Ovenpå de mange dage uden opdateringer, er der en masse som skal ryddes op sættes på plads.
Jeg forsøger at få det ordnet i den kommende week-end.
Tak til alle de som har hjulpet mig igennem den mørke periode.
Mandag den 1. juli 2024
Tre uger
Så er der gået tre uger.
Der er stadig ingen stemme, og humøret er sort.
Balancen svinger, så nogle dage går det nogenlunde, men andre dage er det skidt.
Jeg får ikke rigtigt lavet noget og energien er helt væk.
Mandag den 24. juni 2024
To uger
To uger uden lyd.
Jeg øver mig hele tiden med balancen, blandt andet ved at gå i haven og lave et eller andet - i går blev græsset slået, og jeg er i drivhuset for at vande og nippe Tomater hver dag. Så det bliver bedre hele tiden.
Men tavsheden og humøret er tyngende.
Mandag den 17. juni 2024
En uge
Så er der gået en hel uge uden lyd.
Både humøret og balancen er vaklende.
Søndag den 16. juni 2024
Syvende døgn
Det syvende døgn med tavshed er begyndt, og humøret er helt i bund.
Balancen har det heller ikke for godt.
Lørdag den 15. juni 2024
Sjette døgn
Balancen er blevet forværret.
Tavsheden er larmende, og fylder så meget at det næsten ikke er til at bære.
Fredag den 14. juni 2024
Femte døgn
Der er stadig tavshed, og humøret kan ikke komme længere ned.
Men "køresygen" er på retur, og jeg fik slået græsset med den nye el-klipper.
Torsdag den 13. juni 2024
Fjerde døgn
Det fjerde døgn med tavshed er i gang, og så plejer det at blive langvarigt.
Humøret er helt i kælderen.
Onsdag den 12. juni 2024
Stadig tavshed
Der er ingen forandring, bortset fra, at humøret er dalet et par grader.
Nu har der været stilhed i to døgn, og det ser ikke for godt ud.
Tirsdag den 11. juni 2024
Køreturen gik helt galt
Fredag den 15. marts 2024 var der Ølsmagning i Kullerup Forsamlingshus.
Bent Sme' og frue var så venlige at hente mig og bringe mig hjem igen.
Det var den første køretur i bil i lange tider, og bagefter var jeg dårlig.
Det tog lige omkring tre uger, inden jeg var på højkant igen.
Lige siden har jeg trænet og forberedt mig på at blive mobil igen, og var ved at være klar.
Lørdag aften - 8. juni - havde jeg en snak med en god gammel ven fra København.
Han var på vej over Sjælland og ringede for at høre hvordan det går, han nemlig fulgt forløbet hele vejen igennem, og vidste, at jeg var ved at være klar til en prøvetur.
Han skulle videre til familiens sommerhus ved vestkysten, men foreslog at han stoppede i Ellinge og kørte mig en tur, så vi kunne få en snak.
Vi tog en lille tur til Nyborg og gik lidt rundt i gaderne, inden turen gik tilbage til Ellinge, og han fortsatte til Jylland.
Om søndagen var der valg til EU-Parlamentet, og jeg var på valgstedet i Ellinge et par gange i løbet af dagen, for at have lidt stof til Ellinges hjemmeside, og kunne godt mærke, at jeg havde det anderledes, og det blev værre som dagen skred frem.
Mandag morgen var jeg dårlig, og helt på samme måde som i marts.
Det gav humøret et gevaldigt dyk. Lidt efter kunne jeg ikke tale.
Det er ellers længe siden der har været problemer med stemmen, men nu var der helt lukket for højttaleren, og samtidig var der problemerne med "køresygen".
Nu er der snart gået det første døgn med stilhed og "køresyge", og humøret er ikke det bedste.
Blokken, kuglepennen og det lille kort er fundet frem, så jeg er klar, hvis det ringer på.
Men vær forberedt på, at jeg ikke tager telefonen!
Lørdag den 1. juni 2024
Fredags ma'
Der blev taget en pose med afskær fra Lammekøllen ud af fryseren.
Det blev lunet, jævnet og smagt til med lidt Tomat, Laurbærblad og lidt Lime.
Kartoflerne fil lov til at simre stille med, mens der blev nydt et glas fransk Rødvin.
- og Anders - det er rigtigt at der var flere kartofler i gryden - der var også mere Lam, så der blev serveret to gange.
Søndag den 19. maj 2024
Dagen efter
Fredag aften stod den på nystegt Lammekølle, og der blev spist igennem.
Så lørdag var der lidt mindre - Kyllingebryst med hvidvinsdampede grøntsager og lun Flutes, og resten af rødvinen.
Lørdag den 18. maj 2024
Fredags lækkerier
Her er den optøede Lammekølle, som skulle sprede glæde og fornøjelse på Pårupvej 61 fredag den 17. maj 2024.
Den ligger i min afsindigt dyre Le Creuset gryde for et få stue-temperatur, efter mange uger i fryseren, og derefter to døgn i køleskabet.
Her er den stegt færdig og ligger for at samle sig, inden udskæring.
Så er der serveret - og dertil et par glas rødvin.
Ahhhh!
Den rensede knogle, fra det stakkels Lam.
Det afpillede, som i første omgang skal være til lækkerier til Pinsefrokosten i Kalvehaveskoven.
Overskuddet kommer i fryseren, og skal bruges til den ene gang Lammeragout efter den anden.
Den afvaskede Le Creuset gryde.
Det er ikke til at se, at der har været stegt mange Lammekøller i den.
Jeg fryder mig, hver gang den gryde igen skal i gang.
Torsdag den 16. maj 2024
Dejlige Fyn
Se lige her.
Efter en kort gå-tur hjemmefra ser der sådan ud.
Bakket landskab. Grønne marker.
Stråtækt hus, og køerne står og gumler.
For en dreng der er vokset op i Københavns Sydhavn er det jo som at være kommet i Himlen.
Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er for at bo i Ellinge.
Lørdag den 4. maj 2024
Carolina - Konfirmation
Carolina blev konfirmeret lørdag den 27. april 2024.
Jeg var stadig "grounded" og kunne ikke deltage, men Brian har sendt disse billeder.
Tak for billederne.
Se flere billeder - i menuen vælg "Interne links" - "Familie og venner" - "Familie og venner 2008 -" og rul laaangt ned.
Eller - tryk her, og rul laaangt ned.
Lørdag den 27. april 2024
Næsten Forår
Efter frokost gik jeg dagens anden tur.
Om formiddagen var det rigtigt koldt, men nu var det blevet lidt lunere, og solen bagte dejligt igennem det tynde hår på toppen.
Jeg kom forbi en mark med Raps - og duften - jamen - og så sad Lærken deroppe og gav et lille nummer.
Dagens anden tur var mest fordi - først havde jeg ligget ned i et par uger - så med det ene og så med det andet.
Da jeg så endelig var oppe og i gang, satte Regntiden ind - og helt ærligt - jeg gider ikke få frisuren ødelagt af regn.
Men nu var der tørvejr, og der kom lidt sol gennem en let dis, og så var det med at komme ud og få styrket bentøjet.
Onsdag den 10. april 2004
Oppe og i gang
Flaget er oppe - ikke for mig, men for årets konfirmander i Ellinge.
Men jeg er oppe igen, efter nogle uger som stillesiddende pensionist.
Først var der en omgang køresyge, og da immunforsvaret alligevel var i bund, så listede der sig også lige en gang halsbetændelse ind.
Men nu er det overstået, og jeg er ved at få fjernet de bunker som i mellemtiden havde samlet sig.
Flere ugers uvirksomhed er noget af en belastning, når ønsket er aktivitet.
Der har været tid til eftertanke.
Og jeg opdagede én ting nemlig, at da køresygen havde sat ind, var jeg så utilpas, at jeg ikke orkede at gennemføre dagens motionsprogram.
Og jeg havde i ugerne forinden sløset lidt med det, og sprunget flere dage over, med forskellige dårlige undskyldninger.
Motionsprogrammet er ellers noget som får pulsen op, og sat gang i blodcirkulationen, og jeg bliver forpustet hver gang, og bliver gladere.
Nu er der gang i motionsprogrammet igen, og jeg har endda skærpet det en smule - ikke meget, men nok til at det kan mærkes.
Jeg har også fået overskud til at genoptage den mentale træning, så problemet med køresygen skulle blive mindre eller måske helt forsvinde.
Mistanken om, at både den mentale træning og den fysiske træning er nødvendige for at det fungerer optimalt, er dukket op.
Måske supplerer de hinanden.
Hvorom alting er, så kører det igen, og i mellemtiden har jeg fået en plads i Læseforeningens bestyrelse, og en plads i Forsamlingshusets Støtteforenings bestyrelse, så nu er der aktiviteter nok.
Som min mor plejede at sige: "Det er godt min dreng, så står du ikke på gadehjørnerne og fløjter efter tøserne".
Lørdag den 23. marts 2024
Fla' u'
Fredag den 15. marts var der Ølsmagning i Kullerup Forsamlingshus.
Jeg var så heldig, at Else og Bent Sme' kom og hentede mig - og kørte mig hjem igen.
Mange tak for det.
Det blev en hyggelig aften - læs mere - tryk her.
For mig var det også spændende, for det skulle så være første gang siden turen til Kerteminde sammen med Anders, Anita og Casper helt tilbage i midten af september sidste år, at jeg skulle ud og køre i bil lidt længere end Ferritslev.
Ølsmagningen var om fredagen.
Om lørdagen havde jeg det lidt alternativt, men det havde også været mange timer dagen før - og en del øl, men alligevel ikke så meget, at man kunne tale om beruselse.
Om søndagen var jeg dvask.
Om mandagen den 18. marts var jeg nede og ligge, og måtte nøjes med en "nød-opdatering" af www.ellinge.dk.
Det kom til at tage en uges tid, inden jeg var bare nogenlunde oppe igen.
I dag er jeg oppe, men stadig lidt mat i sokkerne.
Det minder mistænkeligt meget om de tidligere forløb, hvor jeg blev syg efter transport.
Så nu er der ikke andet at gøre end, at når jeg er helt frisk igen, så må jeg genoptage det træningsprogram, som gjorde det muligt at komme så meget rundt, som jeg kunne sidste år.
Lørdag den 9. marts 2024
Lækker Kylling
Ud af fryseren, og i køleskabet dagen forinden.
Ud af køleskabet om formiddagen.
Spray med Olie, drys med salt.
En time ved 185 grader i Air Fryeren, med en halv salto undervejs, og Kyllingen er færdig.
Jeg lader den ligge og hvile, inden jeg deler den, og imens er det tid til at varme Flutes i Air Fryeren, lave en Salat, og sippe lidt Rødvin.
En herlig fredag aften var godt i gang.
Og så er der mad til tre gange mere - med lavt strømforbrug.
(Rødvinen slipper op forinden, men så er der jo andre løsninger).
Tirsdag den 5. marts 2024
Julestjerne
I mange år har jeg fået en Julestjerne af naboen, når Julen nærmede sig.
De seneste par år har de været færdige, når vi var kommet til midten af februar.
Men denne gang ser det ud til, at planten er mere langtidsholdbar.
Jeg er spændt på at se, hvor længe den bliver ved med at se frisk ud.
Lørdag den 24. februar 2024
Det var fredag
Fredag aften er altid vin-aften, og så gælder det jo om at lave noget mad, som passer til den vin der er taget frem.
I går var det en lækker fransk Rødvin, og så var der en stor og flot Kotelet med skaft - dertil en hjemmelavet grøntsagsblanding, med en god portion Ingefær.
Det her er efterhånden gået hen og er blevet til en mad-side.
Men hvad. Var det ikke sådan det lød, da manden råbte ude i Ekkodalen:
"Hvad er livet størte Glæde", og Ekkodalen svarede "Æde".
Lørdag den 17. februar 2024
Sommeren er begyndt
Nå, ja.
Sommer og sommer - det er måske så meget sagt, men i går var det årest første rigtige "sommer-salat" jeg satte på bordet.
Der var indkøbt friske Tomater og Mozarella, og så stod den på Tomatsalat.
Det er for mig noget af det mest sommeragtige.
Jeg havde ikke noget frisk Basilikum, med der var frisk Rosmarin, og jeg kan lige fortælle, at det går ganske fint.
Tomater, Mozarella, Rosmarin og en god Olivenolie - nemmere kan det ikke være - og smagen er himmelsk.
Onsdag den 14. februar 2024
To tilbage
En Tomat direkte fra fryseren, til aftensmaden i går.
Af sidste års høst er der nu kun to tilbage, så på næste bestillingsseddel til nemlig.com er der noteret Tomater.
Mandag den 5. februar 2024
Min Egen Havekalender
Jeg har kigget min Havekalender fra sidste år igennem, og har noteret erfaringerne ind i den nye, som nu kan ses via menuen:
Vælg - Interne links - rul helt ned til "Min Egen Havekalender".
Mandag den 29. januar 2024
Ligner det ikke ...
Jo! Det er da en Vintergæk.
Betyder det så, at Vinteren er ved at Gække væk - eller hva'.
Nogle år er Vinteren først for alvor begyndt på denne tid.
Nå. Lad os se hvad der kommer - jeg er Optimist, og tror på det bedste.
Tænk
en gang
På
fransk er bogstavet H stumt.
Hotel
udtales "Otel".
Hiver
(Vinter) udtales "Iveer"
Men
bogstavet A hedder "A".
B
hedder "B".
"H"
hedder "Aschh",
og
på både tysk og engelsk, har "Aschh"-lyden en ikke særlig
pæn betydning.
Så
måske udtaler franskmænd ikke H, for at vise hensyn overfor tyskere og
englændere.
Lørdag den 27. januar 2024
Julen er forbi
I går aftes lavede jeg endnu en gang Frikassé af rester fra den Lammekølle, som stod på menuen Juleaften.
Det var det sidste af den Lammekølle.
Dermed er Julen afsluttet.
Men jeg glæder mig allerede til at sætte den næste Lammekølle i ovnen, for både den nystegte, og resterne som Frikassé smager himmelsk.
Onsdag den 24. januar 2024
Vejret
Jeg er ikke sikker, men mon ikke det var Robert Storm Petersen som sagde:
“Vejret. Alle taler om det, men ingen gør noget ved det”.
Lige i øjeblikket er vejret helt hen i vejret.
Min Hat over hoveddøren, har fået en på Hatten.
Eller Snesjap i Hattepulden, som det var populært at sige engang i 1970'erne.
Men nu synes jeg, at det er på tide, at der nogen der tager sig sammen, og gør noget ved vejret - og gerne også ved noget af al den anden uro der er rundt omkring.
Torsdag den 18. januar 2024
Week-end mad
En pose med rester af Lammekøllen fra Juleaften. Tilsat lidt forskelligt.
Simre i gryden tre kvarter.
- og der er serveret.
Rigtig week-end mad.
God week-end.
Onsdag den 17. januar 2024
Ikke kun Kylling
Det er altså ikke kun Kylling stegt i Air Fryer, som er på menuen på Pårupvej 61.
I går stod den på skarpe Ingefær-Frikadeller, med Pasta og Kompot af små Tomater, Løg og frisk Rosmarin.
I aften tager jeg forskud på week-enden, og laver Lamme-Frikasse med små stegte Kartofler og kølig Hvidvin fra Bergheim i Alsace.
God week-end!
Tirsdag den 9. januar 2024
Min nye Livret
Kyllingebryst stegt i Air Fryer, med en kompot af Løg, Tomat, Ingefær, Svesker, Majs og frisk Rosmarin.
Dertil lun Flutes og kølig hvidvin, på en ganske almindelig mørk og kold januar-dag.
Det er næsten som om sommeren titter ind i stuen.
Mandag den 8. januar 2024
Lam - igen
Lammekøllen fra Juleaften giver stadig lækker aftensmad.
I går blev til Lammefrikassé.
Kødet op af fryseren, til optøning.
Udskåret i mundrette bidder.
Ned i grryden med Kartofler, lidt vand, lidt Salt og lidt frisk Rosmarin, og så små-koge i en halv times tid.
En lille Smørbolle, og der er serveret.
En herreret, som gør sig godt med et glas Rødvin.
Og så er der stadig flere poser med Lam i fryseren.
Torsdag den 4. januar 2024
Snart er det tid
Jeg ved godt, at jeg er i god tid, men jeg kan næsten ikke vente til det bliver den 14. april, hvor Lavendlerne skal klippes tilbage til 14 centimeter.
Lige nu ligner de mest af alt Pindsvin med Gåsehud.
Lørdag den 30. december 2023
Onsdag den 27. december 2023
Det er vendt
Dagen er tiltaget med 2 minutter, og ude under Bøgehækken er Livet begyndt igen.
Mandag den 18. december 2023
Glædelig Jul
Ellinge Kirke i julesne.
Billedet er fra den 3. december 2023.
Vi havde været henne på Trekanten i Ellinge for at tænde Juletræet.
Bagefter gik jeg lidt rundt i Ellinge og tog et par billeder.
Søndag den 10. december 2023
På retur
Vi har været igennem en kort periode med kulde og blæst og sne, men nu er det på retur.
Det meste af sneen er væk, og temperaturen ligger for det meste på plussiden.
Det er ikke forår.
Men om cirka 14 dage, er dagen tiltaget med 1 minut.
Lørdag den 2. december 2023
Lille, lille, lille Juleaften
Det var planen, at jeg ville have Andebryst Juleaften.
Men så havde Nemlig.com Lammekølle på tilbud.
Lammekøllen ankom i går, og blev lagt i fryseren, for nu skal den på Julebordet den 24. december.
Nede i fryseren lå det stykke Andebryst, som ellers var reserveret til Juleaften.
Det blev lagt frem til optøning, og kom dampende, lækkert og sprødt og lysereødt på bordet i går aftes.
Så det blev til Lille, lille, lille Juleaften.
Glædelig ForHjul.
Uha uha
Jeg sad lige og kom til at tænke på den Lammekølle, som jeg lagde i fryseren i går.
Jeg syntes at kunne huske, at den var lidt stor i det.
Så den blev hentet op af fryseren, og der blev lavet en hurtig test, om den kunne være i min afsindigt dyre gryde.
Det ku' den lige akkurat ikke.
Nå!
Den må få en tur med en Tre-I-En'er.
Klip en Tå og Hak en hæl. Ned det ska' den - det er jo en Julemiddag.
Men det er helt sikkert, at der er mad nok til én person Juleaften.
Mandag den 20. november 2023
Vinter perioden
Vinterperioden kan være mørk og kold og grå og kedelig.
Her er et foto fra sidste vinter.
Her et et foto fra forleden morgen.
Man skal passe på med at generalisere.
Fredag den 17. november 2023
Lørdag den 18. november 2023
Frikadister
Det er sjældent det sker, men pludselig får jeg en eventyrlig lyst til Medisterpølse.
I går var lysten der, men da det kom til stykket, havde jeg alligevel ikke lyst til stegt Medister med Kartofler og Rødkål.
Men nu var den taget ud af fryseren, og var tøet - og jeg holder bestemt ikke af at smide mad ud.
Det kan gå med Bananskaller, Citronskaller og Ingefær som har kogt. Men ikke et stykke Medisterpølse, som uforskyldt er blevet halet op af fryseren.
Så noget måtte der gøres.
Jeg lavede Frikadister.
Medisteren var blevet kogt, inden den kom i fryseren, så det var bare af med skindet, og skære i mindre stykker. Vende i Æg og Rasp, og på panden i varm Olivenolie, og lidt forskellige Grøntsager med på eftervarmen.
Lidt Pasta og rundhåndet med Rødvin i glasset, og aftensmaden var reddet.
Anders mente at de også kunne hedde.
Medisfrikaér
Jeg legede lidt videre med tanken, og da de jo er panerede som det også er tilfældet med Koteletter og Krebinetter, kunne de også hedde
Medisletter
Kotedister
eller
Medisnetter
Krebidister
- og så må det vist nok med det.
Tirsdag den 7. november 2023
En dejlig dag
Der var Blå Himmel - noget af dagen i går.
Resten taler vi ikke om.
Jeg lavede stegt Andebryst til aften, og åbnede en flaske Rødvin.
I Kreativ Café i Ellinge Bibliotek sang de for mig - det var på alle måder en dejlig dag.
Tak for det hele.
Onsdag den 1. november 2023
Blankt
Maleri-sæsonen begyndte i dag, efter en pause på mere end et halvt år.
Årsagen til den lange pause var hverken sygdom, dovenskab eller den slags. Men udelukkende, at det går helt fantastisk.
Og nu er jeg kommet dertil, at der både er overskud, energi, tid og lyst til at komme i gang med maleriet igen.
Hvad der skal på lærredet - det ved jeg ikke endnu. Jeg har en følelse, men den er endnu ikke blevet til en konkret form.
Jeg har fundet skitse-blyanten frem, og har gået frem og tilbage foran det tomme lærred, i en times tid - uden at der kom en streg på lærredet, endnu.
Følelsen er der stadig, men den vil ligesom ikke rigtigt blevet til andet, end at der skal noget med nogle blå flader, og fine tynde røde streger.
Men hvordan - det kom der ikke mere ud af.
Derfor tog jeg et foto af det blanke lærred og den ubenyttede blyant, og lavede i stedet dette lille indspark på DenGamleEg.dk.
Sådan en lille "afledningsmanøvre" har ofte sat gang i processen, og lige nu, mens jeg sad og skrev disse ord, begyndte der at danne sig en form, som jeg om lidt vil begynde at skitsere.
Livet et skønt.
Tirsdag den 24. oktober 2023
Højt til loftet
I dag er det en grå dag, hvor de vejrkloge har truet med, at vi får vand i hovedet, og formentlig i ikke mindre end halvandet døgn.
Så er det skønt at tænke tilbage på forleden, ja det er lige præcis en uge siden, hvor jeg gik en tur ud ad Tvevadgyden, og nød det pæne vejr, hvor solen varmede og himlen var smukt dekoreret med klatter af skyer.
Billederne har allerede været offentliggjort på ellinge.dk, men jeg synes ikke det skader, også at vise det gode vejr her.
Nu er der kun et par dage til det bliver vinter-sæson, og vi skal stille urene tilbage, og det bliver tidligt mørkt, allerede hen på eftermiddagen.
Jeg har overvejet at sætte Julebelysningen op allerede i den kommende week-end.
Efter at have regnet lidt på det, så vil det komme til at belaste min el-regning for hele december med mindre end en flad femmer - det er det værd (selvom jeg mener, at vi skal spare).
Torsdag den 12. oktober 2023
Slutningen nærmer sig
De store Tomater er gået i stå, og nøjes med at ligne Cherry-tomater, og det grønne er blevet brunt.
Og alligevel gemte der sig et par nydelige Tomater. Tre stykker var der alligevel i dag.
Jeg kan stadig hente friske Tomater fra den plante jeg fik af Bent Sme'.
Den Stuehvidløg jeg fik af Linda, bliver ved med at blomstre, selvom stabiliteten er lidt vaklende - men vi er også næsten midt i oktober.
Mandag den 9. oktober 2023
Basilikum
Der er stadig en del at hente i drivhuset.
Jeg når aldrig at komme igennem alt det Basilukom der er i år.
Det var en lille bitte plante jeg købte hos Nemlig, og der er plukket af den stort set dagligt siden juni.
Men Tomater of Snack Peber går det hurtigt tilbage med, og det slutter snart.
Salaten her er fra den 12. juni
Onsdag den 27. september 2023
Rosmarin
Jeg lavede den samme ret som i mandags - men denne gang med Rosmarin i Kyllingen, i stedet for Estragon.
Ikke dårligt, bestemt ikke dårligt.
Tirsdag den 26. september 2023
Mere lækker Ma'
Druer og Tomater fra drivhuset. Rødløg og Spidskål fra Nemlig. Det hele hygge-snittet - druerne dog kun prikket lidt.
Dertil en sjat Olivenolie og en halv kop hjemmelavet Fond, og så ind i bunden af den nye Air Fryer i fem minutter.
Så blev lidt Kyllingebryst flækket og der blev lagt lidt frisk Estragon i, en sjat Olivenolie over, og så 8 minutter ved 185 grader på den midterste hylde i Air Fryeren, sammen med en stump Flutes.
Så blev grøntsagerne vendt, og det samme skete med Flutes og Kylling, og så fik det hele 8 minutter igen - dog var det ud med Flutes, da der var 5 minutter tilbage.
Maden er klar - og smagen er helt i top.
I dag laver jeg præcis den samme ret - men i stedet for Estragon i Kyllingen, bliver det frisk Rosmarin.
Vi er i slutningen af september, så lidt levende lys på bordet er hyggeligt.
Nyt arbejdsområde
Jeg har netop overtaget Ellinge Læseforening's hjemmeside (bibliotek.ellinge.dk) efter Allan Andersen, som jo har valgt at flytte til Jylland.
Da jeg overtog ellinge.dk fra Allan, var det som at få sit eget barn hjem igen, for jeg havde lavet størstedelen af hjemmesiden i sin tid. Men Allan havde moderniseret den, og lavet mange tilføjelser. Der var fra rundt regnet 5 år.
Alligevel var størstedelen kendt, for jeg havde jo lavet det oprindeligt, og noget af indholdet fra de fem år, havde jeg også leveret.
Anderledes er det med Ellinge Læseforening, for det er en side som Allan selv har startet, og den er sat op på en helt anden måde.
Men jeg finder at måden er god, og forventer, at Læseforeningens bestyrelse vælger at fortsætte med den stil, som adskiller sig væsentligt fra ellinge.dk.
Der er nogle redaktionelle ting som skal ændres, nogle af dem er allerede på plads.
Jeg er glad for at have fået lov til også at have ansvaret for Læseforeningens hjemmeside.
Nu styrer jeg:
- ellinge.dk (Ellinges hjemmeside)
- vand.ellinge.dk (Ellinge Vandværk)
- bibliotek.ellinge.dk (Læseforeningen)
- skovmaerket.dk (Skovmærket i Ullerslev)
- kullerupforsamlingshus.dk (gæt en gang)
- dengamleeg.dk (min egen private hjemmeside).
I øjeblikket er jeg i fuld gang med at lave administrative rutiner for vedligeholdelse af siderne, så jeg ikke skal sidde og "opfinde" ny procedure hver gang der kommer en ny artikel eller reklamespot, eller hvad det nu er der kommer - der skal være regler og rammer for omkring 80% af det hele, så der også er tid til at være kreativ og opsøgende.
Lige nu kører det sådan lidt på rutinen, men jeg regner med at have administrationen på plads indenfor en måneds tid.
Jeg har travlt, men ikke mere, end at det er både sjovt og hyggeligt - og når de nye administrative rutiner er på plads, bliver der mere tid til lave nye "tiltag" på ellinge.dk.
Fredag den 22. september 2023
Lækker mad
Jeg elsker god mad, og jeg nyder at lave den til.
I øjeblikket er der mange gode ting at hente i haven og i drivhuset, blandt andet Tomater og Vindruer, så det bliver der eksperimenteret med for tiden.
Jeg forsøger mig også frem med forskellige krydderurter, især Estragon og Timian står for skud i disse dage.
Jeg har desuden købt mig Air Fryer nummer to.
Den første er nærmest som et "kar" hvor maden bliver proppet ned i, og der er ikke megen mulighed for at lave mere en én ting ad gangen.
Derfor er det for det meste også nødvendigt at have gang i en pande eller en gryde ved siden af.
Air Fryer nummer to ligner mere en traditionel ovn, hvor der er plads til flere plader.
På en måde er der mulighed for at lave flere ting samtidig - for eksempel kødet på den øverste plade, og grønstagerne på den nederste.
Den nederste er ligesom en bradepande, så grøntsagerne kan ligge og svømme i væde.
I ovnrummet er der rigeligt plads til en hel Kylling, og der er endda indbygget motor, så Kyllingen kan komme på spyd og stege roterende.
Der medfølger også en "tromle", så det er til at lave Pommes Frites. Og der er plader til at lave mad på flere spyd samtidig.
Det er meget nemmere at komme til tingende i den her Air Fryer, men den "gamle" har andre fordele, så jeg overvejer at min mad fremover primært skal laves i Air Fryer.
Dog bliver Kartofler forkogt i en gryde.
Sådan noget som Ris og Pasta bliver der eksperimenteret med i øjeblikket, og jeg har prøvet at lave begge ting i "bradepanden" i Air Fryeren. Vandet skal forvarmes i el-kedlen, ellers tager det alt for langt tid, men derudover fungerer det optimalt.
Denne ret er lavet i den nye Air Fryer i én arbejdsgang.
Kyllingen er flækket, og i den ene er der Timian, mens der er Estragon i den anden.
Kyllingen blev stegt på den øverste plade, sammen med et stykke Flutes.
Grøntsagerne - Tomater, Druer, Løg og Spidskål - blev overhældt med lidt Olivenolie og en kop kogende vand eller to fra el-kedlen.
Det hele fik 285 grader i 8 minutter - Flutes og Kylling blev vendt en gang, og Grøntsagerne blev omrørt - og det hele fik 8 minutter mere.
Det er nødvenligt at holde øje med Flutes, for det er hurtigt færdigt efter at være vendt, så det blev taget ud, da der stadig var cirka 5 minutter tilbage.
Nemt. Lækkert. Hurtigt. Og muligt at variere i det uendelige.
Kølig hvidvin passer fortrinligt til.
Mandag den 18. september 2023
Ud på dybt vand
I lørdags sagde jeg ja til et eksperiment.
Anders ringede for at høre, om jeg ville med dem (Anders, Anita og Casper) til Kerteminde og have en is. Vi skulle køre et par minutter efter.
De øvrige gange i år, hvor jeg har været "på tur", har det hver gang været planlagt og forberedt, så jeg mentalt har kunnet indstille mig på turen.
Denne gang var det her og nu. Ud på Dybt Vand (Det er ikke mig på billedet - jeg har ikke så meget hår, mine bryster er meget større, og mine dykkerbriller er grønne).
Vi havde en dejlig tur, men jeg havde hele tiden en lille uro siddende inde bag ved.
Der er sket meget i Kerteminde, siden jeg var der sidst.
Blandt andet den nye mole og, ikke mindst, det nye byggeri, hvor der tidligere var den store og grimme silo.
Efter min mening, er det her noget af det flotteste byggeri, jeg i nyere tid har set her hjemme i lille Danmark.
Ikke to bygninger er ens, på trods af, at de alle alligevel er ensartede. Fantastik bedrift.
Dette foto er fra august 2016.
Bemærk bygningen til venstre, med den hvide del forneden, og den sorte del ovenover, og sammenlign så med huset ude i højre side på billedet her under.
Jeg vil ikke påstå, at det er det samme hus - men ...
Og beliggenheden tør jeg heller ikke være påståelig omkring, men det må være meget tæt på. Eller har de flyttet huset?
Vi sluttede turen med at spise til aften hos Zilan's Pizza.
En skøn dag, med en masse indtryk, og på vej hjem var vi endda inde og kigge på et nybyggeri i nordkanten af Ullerslev.
Tak for og og mad, og for turen.
Søndag var jeg meget spændt på, hvordan jeg ville få det - men alt er gået fint. Tip Top.
Og her mandagen efter, er der stadig ingen ubehagelige eftervirkninger, så nu tror jeg på, at jeg fremover bare kan smutte en tur, fuldstændigt som i "gamle dage", og som alle andre gør det.
Der er oprettet en billedserie fra turen på www.ellinge.dk - Menu, Billedserier, Øvrige, 2023 - Kerteminde i september, eller tryk her.
Fredag den 15. september 2023
Orkide
Ingen kommentarer.
Tirsdag den 5. september 2023
Jimmy Buffett
25. december 1946 - 1. september 2023
I går fik jeg meddelelsen om, at Jimmy Buffett ikke er her mere. Han blev 76 år.
Jeg har kendt hans musik i cirka 50 år.
Den første LP jeg fik med Jimmy Buffett var en gang i midten af 1970'erne - det var "Living and Dying i 3/4 time", og den spiller på mit musikanlæg lige nu.
Senere købte jeg flere af hans dejlige plader, og har en pæn lille samling, som jeg ofte spiller.
Tak for den gode musik, de herlige historier og den store hjertevarme i mange af teksterne.
Læs mere om Jimmy Buffett - tryk her.
Her er de LP'er jeg lige kunne finde frem.
Fredag den 1. september 2023
Og så var der to
Nu er der to blomster på Orkideen ude i køkkenet.
Det ser ud som om der er mindst syv flere på vej.
Mandag den 28. august 2023
Flot
Den første af de nye blomster på Orkideen står og lyser op ude i køkkenet.
Søndag den 27. august 2023
Nu sker der noget
Lørdag den 26. august.
Søndag den 27. august.
Onsdag den 23. august 2023
Dette var top-fotoet på ellinge.dk i går.
Det har fået nogen til at spørge, om det er min Orkide som er sprunget ud.
Det er det ikke, for det er en Ærteblomst som jeg så ude foran hos Kirsten og Leif forleden.
Min Orkide er stadig på vej.
Sådan så den ud i går.
Tirsdag den 22. august 2023
4. dags Kylling
Der blev stegt en hel Kylling i fredags, og så stod den på Kylling fredag aften, lørdag aften, søndag frokost og aften og mandag aften.
Fire (og en halv) dage med Kylling kan blive lidt ensformigt, men med lidt kreativitet går det.
Mandag løftede jeg skindet på Kyllingen, og lagde godt med frisk-plukket Estragon ind under, og snittede lidt Tomat, Agurk, Snack Peber (den skarpe), Rødløg og Hvidløg, og så ellers en hurtig tur i Silicone-indsatsen i Air Fryeren.
Saften fra stegningen i fredags havde jeg gemt, og den blev hældt over mandagskyllingen. Guf.
Fjerde-dagen blev en lille festdag.
Søndag den 20. august 2023
Min Air Fryer
Jeg modtog min nye Air Fryer med posten den 12. juli 2023.
Jeg havde samtidig bestilt en kogebog med beskrivelser af mad lavet i Air Fryer, samt lidt ekstra tilbehør.
Hele Kogebogen blev grundigt studeret, og opskrifterne vurderet og bedømt.
Nogle afskrev jeg straks, fordi de ikke passer til min smag og temperamenet, andre fordi de var lidt for "kunstfærdige".
Jeg ledte efter en "tråd" igennem bogen, men fandt den ikke. Bogen er ellers ret god - godt disponeret, gode billeder, gode beskrivelser af fremgangsmåder, men jeg manglede ligesom nogle "tommelfinger-regler".
Dem var der ingen af, men en masse detaljer - den ene ret skal have 185 grader, den anden 190, den tredie 200. Og den ene skal have 7 minutter, den anden 18, den tredie 35 og den fjerde 50 minutter.
Jeg følte, at jeg var presset ind i et "minut-tyranni", idet jeg gik ud fra, at når der står "7 minutter", så SKAL det være 7 minutter.
Og sådan laver jeg ellers ikke mad.
Jeg har nogle tommelfingerregler. En Kylling skal have en times tid, og så er det ligegyldigt, om den bliver stegt i ovnen, på grillen eller i en gryde - men er det Kyllingebryst uden ben, skal det bare have et kvarters tid i gryden, og skal det steges på panden, så til det er nydeligt brunt på begge sider.
Kartofler skal have 14 minutter, og så tages af blusset og stå 14 minutter mere. Er det små nye kartofler, er to gange 10 minutter nok.
Pasta skal også have 14 minutter, og det samme gælder for Ris. Men hjemmelavet Pasta skal næsten bare snuse til det kogende vand.
Resten kører på fingerspids-fornemmelser. En bøf testes med et tryk af en finger, en kartoffel ved et stik med en skrællekniv, et stegt kyllingebryst ved at kigge på farven, og sådan er der en masse som man "bare gør", uden at være på minutter og sekunder.
Men jeg havde fået en Air Fryer.
Den primære årsag var den, at mange havde fortalt mig, at jeg ville spare rundt regnet halvdelen af strømmen til madlavning, og med de priser der har været, og truslerne om det der kommer, så kunne en Air Fryer være en god investering.
Så mit første forsøg var at lave en ret, som jeg ofte laver - det havde flere fordele - for det første var det kendte procedurer, kendte råvarer, kendte smagsoplevelser, og kendt strømforbrug.
Derfor blev den første ret Stegt paneret Kyllingebryst med Pasta og hjemmelavet Grøntsagsblanding.
Jeg blev noget forbløffet, for det fyldte noget mere på tallerkenen, end når det er lavet i gryde og på pande.
Smagen var som altid - lækker.
Det var mere omstændigt end ellers, for jeg ville lave det hele i Air Fryeren, og det var lidt bøvlet.
Og så brugte det lidt mere strøm end ellers !!!
Men det skyldes formentlig, at jeg er meget økonomisk med strømmen, når jeg laver mad.
Jeg prøvede forskellige retter i dagene der fulgte - nogle var mine egne sædvanlige kreationer - blandt andet stegte Lammekoteletter med Hvidløgskartofler. Det fungerede fint nok, og smagen var udmærket, men senere har jeg prøvet den samme ret lavet traditionelt i gryde og pande - det var nemmere, smagen den samme, og strømforbruget lidt mindre.
Lammekoteletterne marinerer i Olie, Hvidløg, Rosmarin og Timian, og Kartoflerne i Olie, Hvidløg og Estragon, mens Eg'en marineres i Rødvin.
Noget af det "kunstige"
Den første af de mere "kunstige" var at lave al tilbehøret i små "madpakker".
Det var noget bøvlet, og det er meget nemmere at lave tilbehøret i en gryde. Men Kyllingerne var perfekte, og bedre end når de bliver lavet i gryden.
Noget af det "hurtige"
Jeg "legede", at jeg var kommet hjem fra arbejdet, og havde glemt at tage noget op af fryseren, så der skulle trylles med det der nu var i huset, og det skulle laves i Air Fryeren.
Det blev til små spyd med Pølser, Bacon og Grøntsager. Dertil lun Baguettes og kold Øl.
Det fungerede fint, og vil nok blive anvendt en anden gang, når der opstår en snæver vending.
Kylling
Stegt Kylling er nemt, hurtigt, billigt - også i strøm - og smager himmelsk - og så er der mad til 4-6 dage.
Det gælder om at være kreativ for at undgå trivialitets-mad på fjerde og femte- og sjette-dagen.
Pizza
Det ser ud som, dufter som, smager som og er sprødt som Pizza, men jeg er nok ikke den store Pizza-fan, så dem bliver der ikke lavet mange af her i huset.
Flæskesteg
Men Flæskesteg med sprød svær, og Kartofler og Rødkål bliver en genganger.
Nemt, hurtigt, rimelig pris, og velsmagende mad til flere dage.
Rødkålen skal dog laves i er gryde ved siden af.
Tilbage til fortiden
Nu havde jeg prøvet lidt af hvert, og var ved at få bugt med minut-tyranniet, men var lidt i tvivl om Air Fryer var "min ting".
Så jeg tog nogle dage med gryder og pander. Her er det Kylling i Kål med Safran.
Englene sad og hygge-pruttede.
Hold da op, hvor det er lækkert.
Drøn nemt, men det tager en time.
Billigt, også i strøm.
Og tilbehøret kan varieres i det uendelige.
Jeg begyndte at bruge Air Fryeren som en traditionel bage-ovn, nemlig til at lune Flutes, og det var både hurtigere og billigere i strøm, end bage-ovnen.
Og så skete det
Air Fryeren er jo bare en varm-luft ovn i mini-format.
Og den skal anvendes som en varm-luft ovn og kun til de retter, som passer til sådan en ovn.
Suppe skal laves i en gryde, og det samme skal Ris og Pasta.
Det begyndte at dæmre for mig, og jeg begyndte at veksle mellem gryder og pander og ovn, som jeg altid har gjort det - valgte det rigtige værktøj til den opgave der skulle løses - og så kom der ellers gang i kreativiteten igen.
Når jeg sætter noget i gang i Air Fryeren, sætter jeg temperaturen på 185 grader, og uret på et eller andet, som jeg fornemmer vil være passende, og sætter i gang.
Når der er gået lidt tid, kigger jeg til maden, trykker til på det, som jeg altid har gjort, og agerer i det hele taget som førhen - kigger på farven, mærker på sprødheden. Måske skal det af lidt tidligere end uret er sat til - måske skal det have fem minutter mere. Og det fungerer perfekt.
Inden jeg går i gang, sætter jeg mig for, hvornår maden skal være færdig så der kan serveres, og det passer oftest med et til tre minutters afvigelse til begge sider.
Sjovt nok, så er Air Fryeren stort set i gang hver aften, og mit strømforbrug til aftensmad ligger nogenlunde stabilt, sådan cirka 10 procent lavere end tidligere, set over en uges tid.
Nu bliver der varieret som her, hvor der er gjort klar til Flutes med Skinke, hjemmedyrkede "skarpe" SnackPeber og ost.
Duften var så skøn, at jeg ikke nåede at tage billeder af det færdige produkt.
De blev tilberedt i den nye Silicone-indsats, som er meget nemmere at rengøre.
Flæskesteg med sprød svær. Også tilberedt i Silicon-indsatsen, og så er der til sovs i bunden - hvis man er til den slags.
Så blev der lavet Fritter - og jeg tror det er første gang i den tid jeg har boet på Pårupvej, at der er blevet lavet Fritter her. Bortset fra et par gange, hvor jeg har købt nogle dybfrosne - men de her er lavet af rå kartofler, som lige er blevet skåret til, har fået fem minutter i kogende vand, og så cirka 20 minutter i Air Fryeren. Sprøde udenpå og bløde inden i.
Det er så nemt, og det smager så skønt - og man kan selv bestemme hvor "olie-nassede" de skal være - lidt olie skal de have, for at blive sprøde.
Seneste nyt
I morges blev der tilberedt morgenbrød i Air Fryeren.
En Håndværker og et Thebirkes. Nemt og hurtigt.
Håndværkeren var knasende sprød, og Thebirkes var sprødt i skallen og rigtigt nasset inden i.
Jeg glæder mig til næste søndag (måske bliver det søndag igen allerede i morgen).
Jeg har også købt lidt dybfrossen wienerbrød. Det er dog for nasset efter min smag, så når posen er tom, bliver der nok ikke fyldt op igen.
Men Håndværkere og Thebirkes bliver et fast punkt på søndagens dagsorden. Ind i Air Fryeren i 20 minutter, og Håndværkeren tages ud halvvejs.
Sammenfatning
Jeg er blevet rigtigt glad for min Air Fryer, nu da da jeg har valgt, hvordan jeg vil bruge den.
Jeg tror endda, at efterhånden som jeg bliver rutineret i at bruge den, så vil den nok komme mere i spil, end den er lige nu.
Onsdag den 16. august 2023
3 måneder
Nystudset i maj 2023, og tre måneder senere.
Wok
Der er gjort klar til Wok-mad.
Lige udenfor billedet står der et glas hvidvin.
Det var en ganske almindelig tirsdag, som alligevel blev lidt af en fest-dag.
Duften. Smagen. Ahhh.
Livet er skønt.
Tirsdag den 15. august 2023
Venter spændt
Knopperne på Orkideen bliver større og større.
Det går langsomt, men sikkert.
Svampe
Pludselig var der svampe i haven.
Her er som så ud søndag formiddag.
Mandag.
Tirsdag.
Tirsdag den 8. august 2023
Lige før
Den Orkide som jeg fik af Anne og Michael sidste år er meget tæt på at blomstre igen.
Lørdag den 5. august 2023
Livet er Skønt
Lige i øjeblikket er jeg endnu en gang ved at læse romanen "Daniels anden verden" af Leif Panduro.
Handlingen spreder sig over en mægtig bid af Storkøbenhavn, og formentlig i slutningen af 1960'erne.
Der er blandt andet en scene, hvor der optøjer ved den amerikanske ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København, og hovedpersonen - Daniel - besøger noget familien i en ejendom lige overfor ambassaden. Jeg besøgte også nogen i den ejendom - og nogenlunde på samme tid - der var dog ingen optøjer den dag.
Daniel bor i et højhus på Østerbro, "Ungkarle-siloen", som også er omtalt i romanen.
Hovedpersonen har en lejlighed dér, og jeg havde planer om at flytte derover, når jeg var blevet udlært, og havde overstået militær-tiden - men det kom til at gå ret meget anderledes.
Jeg var i lære fra 1964-68, og boede de sidste par år af læretiden i Hjørringggade på Østerbro, og havde udsigt til netop det højhus, som man kan se bag siloen.
I stedet for en lejlighed på Østerbro i København, med udsigt ud over Øresund - som herunder - bare fra en anden vinkel ...
... er jeg endt i Ellinge.
Men se lige den udsigt jeg har.
Liver er Skønt.
Fredag den 3. august 2023
Så kører vi igen
Efter lidt knas med at få Sikkerheds-certifikatet på plads, er DenGamleEg nu igen i luften, men fra et andet web-hotel.
Indholdet er det samme som før.
Så nu har jeg tænkt mig at holde fri resten af dagen, og være noget for mig selv (!!!).
Der er taget ud af fryseren til en lækker steg, som skal nydes sammen med en fransk rødvin i aften.
Jeg tror jeg går en tur rundt i byen, og kigger på det hele med friske øjne, og hvem ved, måske finder jeg et eller andet, som det kunne være sjovt at sætte på her en gang i morgen.
God week-end.
Sort skærm
Sort og sort - men under alle omstændigheder, var DenGamleEg.dk ikke tilgængelig i et par timer tidligere på dagen.
Jeg havde besluttet at samle alle de hjemmesider, jeg har ansvaret for, på ét og det samme web-hotel, og derfor blev DenGamleEg.dk flyttet.
På den måde bliver det hele mere overskueligt, og dermed nemmere at have med at gøre til hverdag.
Derfor blev denne dag også En Rigtig God Dag.
En rigtig god dag
30. juli 2023
Fredag den 28. juli 2023
Agurketid
Her er det friske Agurker, som er på vej. De skal ind og ligge ved siden af de, som allerede er høstet.
Tomater høster jeg hver dag i øjeblikket.
Min fokus er i øjeblikket rettet mod pasning af haven og udenoms arealerne, samt Ellinges hjemmeside.
Der er ikke så meget tid til DenGamleEg.
If You Can´t Beat Them - Join Them
Foran huset pårupvej 61 i Ellinge er der et lille stykke kommunalt jord, som ikke har set kønt ud i al den tid jeg har boet her.
Jeg har prøvet mange forskellige løsninger, men ingen af dem har fungeret.
Jeg har endda på et tidspunkt lagt pæne store Rullesten, men det var ikke til at holde rent, uden at skulle sprøjte.
Problemet er blandt andet, at der i vinterperioden bliver kørt vejsalt op i bedet, og det er der ingen planter der kan klare, bortset fra den række Lavendel, som står længst væk fra vejen.
For en del år siden plantede jeg to Blommetræer, som overlever. De ser ikke for godt ud - men de sætter en masse sideskud, som jeg bliver ved med at skære væk.
Senest har jeg sat en række Lavendel yderst, men de ser ud, som om der er blevet kørt over af en Ballepresser.
Forleden begyndte jeg at "snakke" med nogle have-entusiaster via Internettet, og da de havde "lyttet" til mine kvaler, var der flere som sagde præcis det samme, nemlig "If You Can't Beat Them - Join Them" (Hvis du ikke kan banke dem - så Rot' dig sammen med dem).
De rådede mig til at lade Blommetræerne sætte så mange sidskud, de har lyst til, og så holde dem nede i 40-50 centimeters højde.
Når de har overlever saltet indtil nu, så klarer de sig nok, og når de ikke bliver høje, har de nok kraft til at overleve.
Så det arrangerede jeg i går.
Nu er der en begyndende række med Blommer yderst, som skal holde vejsaltet være fra en række Lavendel, som står inde bagved og har det godt.
Det bliver interessant at se, om det fungerer.
The Old Boys Network
As you can see, there is not much activity on DenGamleEg fore the moment.
I took over ellinge.dk about two month ago, after being away from the homepage for five years, and there is a lot to do, with arranging the whole thing to my taste and temperament.
If you miss news about my doings, take a look at www.ellinge.dk.
Mandag den 17. juli 2023
Varm Luft
Søndagens frokost blev lidt anderledes.
Jeg ville have lavet et eller andet, som skulle tilberedes i den nye Varm Air ovn, men kunne ikke lige finde på noget, som tiltalte mig.
I stedet blev det til et par spejlede æg på den gamle Æggepanden, på det gamle Komfur.
Men en stump Baguette blev det også til, og den fik en tur i den der Varm Air ovn, og det er godt, at jeg er nysgerrig, for da jeg troede, at nu var det cirka halvt færdigt, ville jeg lige kigge en gang - og så var det allerede klar.
Dertil Øl og Snaps - og søndagen var hjemme.
Men ikke en eneste stump fisk på bordet en søndag, det er næsten helt underligt.
Men aftensmaden blev et Open Air eksperiment.
Jeg havde besluttet, at jeg ville "lege" at jeg var kommet sent hjem fra arbejde, og nu skulle lave aftensmad af noget direkte fra fryseren.
Det blev grillspyd med diverse.
Nemt. Hurtigt. Og ganske udmærket, men ikke en løsning jeg går hen og bliver afhængig af.
Men der var en besparelse på lige omkring 50% på el-forbruget.
Og det er da også værd at tage med - det svarer til rundt regnet 20-30 øre.
Hvis det bliver ved på den måde, så har Varm Luft Stegeren tjent sig selv ind om cirka 10 til 12 år.
Fredag den 14. juli 2023
Med på Moden
Igennem længere tid er jeg fra mange sider blevet påvirket af informationer om fordelene ved at lave mad i en Air Fryer (oversat betyder det egentlig "Varmluft Ovn").
Nu har jeg godt nok i forvejen en varmluftovn i køkkenet, men den er for dyr i drift, med de energi-priser vi har og kan forvente fremover.
Så jeg har lyttet og spurgt om fordele og ulemper, og ikke mindst om andres erfaringer. Og det der med energi-forbruget var et tilbagevendende argument.
Forleden kom den så - den nye Air Fryer.
Nydelig, men den fylder godt på køkkenbordet, og det krævede lidt omorganisering, men nu fungerer det.
Jeg havde forinden læst en masse om hvordan man tilbereder maden i sådan et apparat, så jeg følte mig godt forberedt.
Det første måltid var en kopi af en ret, som jeg ofte laver - nemlig sprødristet Kyllingebryst med Pasta og Grøntsager.
Og smagen var der intet at udsætte på.
Det var lidt bøvlet med tilberedningen, fordi der var nogle helt andre arbejdsgange, men fordelen var, at der bagefter var lidt mindre opvask af gryder og pander, og der var ingenbehov for afvaskning af komfuret.
Men ellers er der noget der tyder på, at jeg altid har været energi-bevidst, når jeg laver mad, for strømforbruget var lidt højere med den nye Air Fryer, end med det gamle komfur.
Arbejdstiden var den samme. Først tiden med forberedelser, snitte, skære og hakke, inden der kom gang i opvarming og stegning, som jeg begyndte med som sædvanlig klokken 17:55, og satte mig til bords kl. 18:35.
Jeg er ikke helt tilfreds med, at maden efter tilberedningen har en nogenlunde ensartet "Gullash-farve".
Men med nogle andre rækkefølger i tilberedningen, tror jeg godt at det kan blive lidt mere festligt at se på.
En spøjs erfaring er, at med præcis den samme mængde råvarer, så fylder den færdige ret en del mere på tallerkenen, når den er lavet i Air Fryeren.
Men nu er jeg med på Moden.
Den kommende tid skal der så høstes erfaringer, og allerede i aften står den enten Lammekoteletter eller Mørbrad med Bacon - det eneste der er sikker er, at det bliver en rødvins-ret - for det er jo fredag.
Det begynder at ligne
Nu kan man ligesom fornemme, at der må gemme sig nogle blomster inde i enden af den javertus, som Orkideen har udsendt.
Tirsdag den 11. juli 2023
Gæster i haven
Kusine Kirsten som bor på Lolland, har mange gæster i haven.
Her har hun fanget et par af dem på mobiltelefonen.
Mandag den 10. juli 2023
Orkide
Orkideen som jeg fik af Anne og Michael sidste år, ser ud til at være med Blomst.
Den lange Javert som er på vej mod loftet, er begyndt at sætte noget af, som ligner blomster.
Det bliver spændende at se, hvad den indeholder.
Høst
De er begyndt at køre korn ind i kæmpelæs.
Jeg er begyndt i det små, med Tomaterne.
Agurkerne har været i gang et stykke tid, og som altid, er der så mange, at jeg skal være kreativ for hele tiden at få gavn af dem, inden de bliver bløde.
Det ligner noget der kunne blive en rekord-høst af Druer i år.
De er endda stenfri og sød, så det bliver en nydelse.
Der er mange Tomater på vej.
- og endnu flere på dem fra Bent Sme'.
Onsdag den 5. juli 2023
Det skulle fejres
Årsagen var, at jeg var blevet færdig med at tilrette de hjemmesider jeg havde overtaget fra Allan Andersen:
Ellinge, Skovmærket, Ellinge Vandværk, og Kullerup Forsamlingshus.
Det skulle fejres, men jeg vidste ikke lige hvordan, så jeg startede i det små med at hente tre små Tomater og en lille Snack Peber i drivhuser.
Og en lille håndfuld Spidskål i køleskabet, og en flaske kølig Hvidvin i det andet køleskab.
Nu er siderne tilrettet min arbejdsgang, som er lidt anderledes end den Allan bruger.
Sådan skulle jeg kunne få mere tid til at arbejde med det redaktionelle - tekst og billeder - som er det, jeg brænder mest for.
Det var godt nok en fejring - men alligevel synes jeg, at den anrettede tallerken ligner meget det der er kommet på bordet det sidste halve års tid.
Nå. Det vigtigste er nok, at smagen var god - og den var der bestemt ikke noget i vejen med.
Men nu er jeg færdig med den arbejdspukkel, som jeg har haft på ryggen, siden den 21. maj, hvor Allan Andersen offentliggjorde, at han og fruen flytter fra Ellinge, og at jeg ville overtage www.ellinge.dk.
Første skridt på vejen var at indkøbe en ny computer, for den gamle havde været vaklende i lang tid.
Den nye var for-installeret med Windows 11, så der var lige noget der skulle læres/opdages dér, men det gik hurtigt.
Så skulle data omstruktureres og flyttes, og de gamle programmer lægges ind - og det gik forholdsvist nemt, men ind imellem med bævende hjerte, for nogle af programmerne er 20 år gamle, og jeg var usikker på, om det ville kunne køre på den nye computer - men nu kører det hele.
Så var der en periode med træning.
Selvom det er Windows, så er der flere funktioner på 11'eren, som er anderledes - og det kostede tid at finde ud af, hvordan fordelene ved det nye kunne bruges i dagligdagen.
Men nu er jeg godt tilfreds med hele situationen.
Så kom Allan med mange Giga-byte data, som skulle flyttes/installeres - og derefter en periode med tilretninger.
Det hele blev færdigt i går, og det skulle fejres.
Nu er der kommet luft i dagsprogrammet, så der også bliver plads til at passe haven, lege turist i Odense og Nyborg - eller hvor jeg ellers kunne have mod på at prøve at tage hen.
Måske finder jeg på at fejre situationen igen i aften ??!!
Fredag den 30. juni 2023
Her er travlt
Orkideen har travlt med at få sat friske blomster frem i vindueskarmen i køkkenet, og der ser ud til, at det går som det skal.
Nu er det tydeligt, at det er blomster på vej, og ikke bare endnu en af de der luftrødder.
Jeg har travt med at få overblik over den nye situation som redaktør på ellinge.dk.
Meget af det er fuldstændig, som da jeg for fem år siden afleverede det til Allan. Men Allan gennemførte en nødvendig omlægning af hjemmesiden til et andet program, for at sikre muligheden for at hjemmesiden også kan fungere på en mobiltelefon - og i den proces er der sket meget med hjemmesiden.
Og der er en masse, som jeg skal finde ud af, og noget som skal reguleres.
Desuden overtog jeg også de tre andre hjemmesider, som jeg arbejdede med den gang - nemlig siderne for Ellinge Vandværk, Kullerup Forsamlingshus og Skovmærket.
Så der er nok at se til.
Men jeg har det fint med det.
Det er et arbejde jeg kan lide, og jeg ved hvordan programmet fungerer, så det er lige at gå til.
Alligevel er der en del som giver problemer. Situationer hvor jeg gerne vil lave tingene på en anden måde, end den Allan har valgt.
Men det skrider fremad.
Jeg holder af travlhed, og det er rart at have fået et ansvar igen.
Men.
Der sker jo ikke så meget her på DenGamleEg i øjeblikket, men det kan ikke være anderledes.
Når jeg har de andre hjemmesider ordenlig på plads, vil jeg se at få tid til også at være her.
Lørdag den 24. juni 2023
Hækken er studset
I går var det Sank Hans, og jeg nåede lige at få klippet hækken.
Nå. Ikke helt, for telefonen brølede "Kom lige her", og da jeg var færdig med det, var det ved at være tid til at begynde på forberedelserne til aftensmaden, som var Kylling i Søde Løg.
En ret som jeg oplevede for føste gang for nærved et kvart århundrede, i Schweiz.
Når jeg skal være helt ærlig, så mangler jeg også at klippe hækken på den vestlige side af grunden - men det bliver først i morgen.
Kyllingen var lige til at sutte af benene.
Tilbehøret var som dengang i Schweiz, de søde Løg fra gryden, lyst brød, og Hvidvin.
Torsdag den 22. juni 2023
Der er slut med nye kartofler fra Toftegaard.
For i år.
Det rimer.
Og det passer.
21. juni 2023
Status på DenGamleEg.dk
Jeg overtog redaktionen af Ellinge's hjemmeside igen den 4. juni 2023.
Derfor kommer DenGamleEg.dk til at skifte stil.
Den tidligere redaktør på ellinge.dk, Allan Andersen og frue har valgt at flytte fra Ellinge.
Allan informerede mig om deres valg, og for mig blev det en hurtig beslutning. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle overtage www.ellinge.dk, som jeg oprindeligt startede 4. oktober 2001.
Af flere forskellige årsager blev jeg i 2018 nødt til at overdrage ellinge.dk til Allan Andersen, og han har lavet et stor indsats igennem flere år.
Det er en stor opgave, som udover ellinge.dk også omfatter redaktionen af et par mindre lokale hjemmesider.
Rart
Efter igen at være blevet redaktør på Ellinge's hjemmeside, har jeg har valgt at nedtone DenGamleEg.dk, og i stedet fokusere på ellinge.dk, og dér skal der bruges tid på hjemmesiden hver dag året rundt.
Der kommer forhåbentlig igen nogle nyheder helt automatisk, især når det drejer sig om lokale arrangementer.
Men der skal også graves historier op af jorden, og det kræver tid hver dag.
Jeg har tænkt mig at fortsætte den linie som har været på DenGamleEg.dk - det vil sige små hyggelige historier, og rare billeder, som dette.
Billedet er ikke noget særligt.
Det er bare blomsterne på mine Purløg ude i højbedet.
Men for mig selv er det rart at se på billedet, og netop ordet "Rart" er nøgleordet for hvordan jeg gerne vil have ellinge.dk til at være.
Rart. Informerende. Opdateret.
Og så med en bunke billeder og historier om Ellinge's lokalhistorie, også gerne den nyere lokalhistorie.
Om 10 år er lokalhistorien fra i går blevet til "Kan du huske dengang da ...".
Om 10 år er lokalhistorien fra i går blevet til "Kan du huske dengang da ...".
DenGamleEg nedtones
Jeg bibeholder DenGamleEg, som mange gange har vist sig at fange interesse både fra indland og udland.
Men da min fokus til dagligt kommer til at ligge på ellinge.dk, vil DenGamleEg kun blive opdateret sporadisk.
Jeg har ikke tænkt mig at lægge mig fast på én bestemt linie, men formentlig lave en lille historie, når jeg har haft en oplevelse af personlig karakter.
Derfor vil der sagtens kunne komme til at gå både dage og uger imellem siden bliver opdateret.
Hvis jeg finder, at en opdatering på DenGamleEg kunne have mere generel interesse, bliver der måske lavet en kort omtale på ellinge.dk.
Tirsdag den 20. juni 2023
Tur til København
Efter mange, mange år uden at have været på Sjælland, og endnu flere år siden en spadseretur igennem København, var jeg i går klar til at gøre forsøget. Jeg har været i gang med at forberede mig til dette store skridt igennem længere tid.
Der er oprettet en billedeserie med tekster.
Du finder dem via Interne Links - København - eller tryk her.
Torsdag den 15. juni 2023
Vovestykke
I går var jeg i Odense.
Sidste gang var den 24. juli 2019.
Altså næsten fire års fravær.
Helbredet har været årsagen til at der skulle gå så lang tid.
Men i går var jeg klar, og spadserede op til Ferritslev.
Jeg gik hjemmefra i god tid, så jeg havde en lille times tid til at købe en is, og forsøge mig frem med App'en på mobiltefonen, for det var første gang jeg skulle købe en busbillet på den måde.
Da jeg kom til stoppestedet i Ferritslev, gik jeg hen for at se, hvad der stod om bustiderne, men kunne ikke komme frem på grund af roderi, så jeg spurgte en ung pige, og hun vidste hvornår den næste bus kom.
"Den kommer lige dér, for den er forsinket", og så hjalp hun mig med app'en.
Busturen var lidt af en overraskelse, for ruten var lagt helt om. Formentlig fordi der eller ville være både Bus og Letbane på den samme vej fra Rosengårdscenter til Odense Banegård.
Vel ankommet til Odense gik jeg til det sted som er på billedet her over.
Jeg ville have oplevelsen af Letbanen og dens meget omtalte støj.
Det blev noget af en overraskelse, for Letbanen lød nærmest som om den kørte i Vat.
Den mest lydsvage Sporvogn, jeg har oplevet.
Så jeg gik hen til et sted, hvor Letbanen slår et kraftigt sving, og ventede på den næste. Den var lige så stille.
Da jeg kom hjem, hørte jeg, at de var begyndte at smøre skinnerne på en anden måde, og det kan så være forklaringen på den stille bane.
Ellers synes jeg, at det hele tog sig nydeligt ud.
Også her har Biodiversiteten listet sig ind, og lige i går var det nydeligt - men hvordan ser det mon ud til september?
Det blev en god dag i Odense.
Jeg gik mange kilometer, og var inde flere steder, også for at få fyldt på tanken, for det var en varm dag, så der skulle væske til.
Der var meget nyt at se på i Odense centrum, men heldigvis står der stadig meget af det gamle.
Trods den kæmpestore forandring med bymidten, så synes jeg, at det generelt er pænt.
Der er mange interessant vinkler og løsninger, men dog én som jeg synes er en skrækkelig måde at gøre tingene på.
Der er oprettet en billedserie, og dér har jeg skrevet mere om den sag.
Efter mange timer i Odense tog jeg bussen tilbage til Ferritslev, og gik i Brugsen for at købe lidt anderledes til aftensmaden.
Dér mødte jeg Elna Noesgaard, og fik kørelejlighed til turen hjem til Ellinge - tak for det.
Der er flere billeder via menuen øverst - Interne links - Odense - 2023.
Lørdag den 3. juni 2023
Gemt, men ikke glemt
Senere i dag overtager jeg igen www.ellinge.dk, efter at siden har været redigeret af Allan Andersen de seneste fem år.
Derfor bliver jeg nødt til at ændre fokus, og vil fremover primært koncentrere mig om Ellinges hjemmeside.
DenGamleEg.dk bliver derfor i en længere periode, kun sporadisk opdateret, indtil jeg har rigtigt styr på ellinge.dk.
Alt indholdet på DenGamleEg.dk bliver der hvor det er, og vil altså også være tilgængeligt på Internettet, men altså uden daglige opdateringer.
De to faste rubrikker "Lykken er" og "Tænk en gang" kører fra i morgen videre på ellinge.dk.
På den måde kan man sige, at DenGamleEg.dk vil fra i morgen være "Gemt, men ikke Glemt".
Ellinges hjemmeside har skiftet udseende et par gange undervejs.
Her er tre eksempler fra 2008, 2018 og 2023.
Nogle gange har det ændrede lay-out været et udslag af ambitioner.
Andre gange har det været tekniske årsager, som ligefrem har krævet en omlægning.
Hvad der kommer til at ske nu, det ved jeg ikke.
Men jeg er helt sikker på, at ellinge.dk aldrig bliver statisk.
Og jeg lover, at DenGamleEg.dk kommer til at fortsætte - men måske på en lidt anden måde.
6. maj 2023
Orkideen
Lige midt i billedet er der en lille bitte lys ujævn linie.
I den rette belysning er der en bule inden under - og jeg spekulerer over, om der er friske blomster på vej - eller er det bare endnu en af de der luftrødder.
Nå. Tålmodighed, og alt vil vise sig, helt af sig selv.
29. maj 2023
Orkideen har sat af til noget, som kunne ligne begyndelsen til en blomst.
11. juni 2023
18. juni 2023
21. juni 2023
Mandag den 29. maj 2023
Pinse
Det var Pinse, og der var ingen frost, så det var tid til at gå i Pinseskoven.
Den samme plads hvor en lille flok Ellinger har mødtes til Pinse i mere end 50 år.
Åen er lige bagved.
Så var der frokost og snak - på trods af, at Alex mente, at Sørens kartofler var for små.
Ja, det er rigtigt, at Randi og Alex var med i skoven, selvom det er mange år siden de flyttede fra Ellinge.
Dejligt at se dem igen.
Der løb ikke meget vand i åen den dag.
Skovens blomster
Torsdag den 25. maj 2023
Installering
I går gik hele dagen med at få den nye computer gjort klar, så den fungerer lige efter mit behov.
Der skulle installeres en masse programmer, og det tog mere end otte timer, og så er der alligevel et par stykker, mere som jeg først opdagede her til morgen. Men det skal nok komme på plads.
DenGamleEg.dk blev her til morgen redigeret fra den nye computer - og jeg kan godt lige love for, at det er som at komme i Lykkeland.
Det kører meget nemmere og meget hurtigere, så jeg kan næsten ikke vente på at komme videre med opdateringerne.
Den store mærkbare forskel ligger i, at den gamle computer har en roterende Harddisk, men den nye har det der hedder en SSD-disk, og den henter sine data, uden at skulle rotere disken for at hente dem. Det sparer strøm, og går cirka fem gange hurtigere, og når man skal hente billeder til en hjemmeside, så er det en forskel, som kan mærkes.
Onsdag den 24. maj 2023
Ny computer
Den nye computer ankom i går eftermiddags, og arbejdet med at få den gjort klar til at udsende ellinge.dk begyndte med det samme.
Der skal installeres en del programmer, og mange tusinder af fotos skal organiseres, og computeren skal indrettes, så den passer til mine behov.
Arbejdet fortsætter i dag, og bliver nok ikke gjort færdigt de første par dage.
Men lækkert med en ny computer, når nu den gamle er ved at være træt.
Søndag den 21. maj 2023
Knækkende Nyheder
Sådan så der ud på ellinge.dk her til morgen.
Anna og Allan har besluttet at de flytter fra Ellinge.
I den forbindelse har Allan og jeg aftalt, at jeg igen overtager ellinge.dk, og kører siden videre som tidligere.
I går brugte vi nogle hyggelige timer på at få talt om, hvordan overdragelsen kan gennemføres.
Det kan ikke lige gøres fra den ene dag til den anden - jeg skal blandt andet have købt mig en ny computer, og bruge lidt tid på at få den gjort klar, så ellinge.dk kan flyttes over på den.
Den gamle computer er fra 2013.
Det var det år, hvor vi havde et kraftigt stormvejr, som lavede en del ravage rundt omkring i Ellinge.
Det var også det år, hvor en bil kørte ind i hækken, og det år, hvor vi skulle flytte postkasserne ud til skellet.
Computeren har "knirket" længe, og i dag køber jeg så en ny.
Når jeg overtager ellinge.dk, bliver DenGamleEg kørt lidt i baggrunden.
Den vil blive ved med at være der, men daglige opdateringer bliver det nok ikke til.
I begyndelsen vil jeg bruge noget tid på at få ellinge.dk "ind under huden" igen.
Der kommer til at være daglige opdateringer, men ellers ikke de store forandringer. Jeg har behov for først at få god føling med hele strukturen og indholdet.
Jeg vil tak til Allan for de år, hvor han har kørt hjemmesiden og sørget for, at er blevet moderniseret.
Det bliver meget nemmere for mig at overtage ellinge.dk - end det var for Allan i sin tid, da skulle overtage siden fra mig.
Jeg glæder mig til at komme igang igen.
Skifte
Det er en underlig følelse, jeg har indeni lige nu.
Ligesom et større "skifte" i tilværelsen, og jeg glæder mig til at føre ellinge.dk videre.
Himlen har fået en anden farve.
Livet er gået ind i en ny fase (igen).
Ej Blot til Lyst.
Også til lidt Sjov og Ballade ind imellem.
Der bliver også tid til en kop Øl, og et glas Rødvin i haven i løbet af sommeren.
Ny art?
Er det en ny art - eller hvad i alverden er det, der sidder der ovre på hegnet?
Nååå!!
Når den bliver pakket ud, er det jo til at se, hvad det er.