Odense 2023 - Den Gamle Eg

Den Gamle Eg
Fotos, Billeder, Tanker og Nyheder
Den Gamle Eg
Gå til indhold
Odense 2023
14. juni 2023


Den 14. juni 2023 var jeg i Odense.
Sidste gang var den 24. juli 2019.
Altså næsten fire års fravær.
Helbredet har været årsagen til at der skulle gå så lang tid.

Men i går var jeg klar, og spadserede op til Ferritslev.
Jeg gik hjemmefra i god tid, så jeg havde en lille times tid til at købe en is, og forsøge mig frem med App'en på mobiltefonen, for det var første gang jeg skulle købe en busbillet på den måde.
Da jeg kom til stoppestedet i Ferritslev, gik jeg hen for at se, hvad der stod om bustiderne, men kunne ikke komme frem på grund af roderi, så jeg spurgte en ung pige, og hun vidste hvornår den næste bus kom.
"Den kommer lige dér, for den er forsinket", og så hjalp hun mig med app'en.

Busturen var lidt af en overraskelse, for ruten var lagt helt om. Formentlig fordi der eller ville være både Bus og Letbane på den samme vej fra Rosengårdscenter til Odense Banegård.

Vel ankommet til Odense gik jeg til den sted som er på billedet her over.
Jeg ville have oplevelsen af Letbanen og dens meget omtalte støj.
Det blev noget af en overraskelse, for Letbanen lød nærmest som om den kørte i Vat.
Den mest lydsvage Sporvogn, jeg har oplevet.
Så jeg gik hen til et sted, hvor Letbanen slår et kraftigt sving, og ventede på den næse. Den var lige så stille.

Da jeg kom hjem, hørte jeg, at de var begyndte at smøre skinnerne på en anden måde, og det kan så være forklaringen på den stille bane.


Det her var tidligere Thomas B. Thrigesgade - dér hvor den slog et lille sving lige ud for H.C. Andersens Hus.


Biodiversitet inviterer også til Alternativitet.
Den officielle gang er den til højre. Den Alternative til venstre.




Den rullede lige så stille forbi.
Der burde næsten gå en mand foran med et rødt flag, for at gøre opmærksom på trafikken.




Men det kan godt tænkes, at der er støj i en lejlighed, som ligefrem har hængt sig ud midt på gaden.
Men det er formenlig skønt for fodgængere at kunne gå i ly, når det regner.


Det ser ud, som altid.


Udsigten til Overgade.


Det kunne godt have været lavet med større hensyn til den gamle og historiske bygning.


Som det er lavet her, ville man næsten gøre "ruinen" en tjeneste ved at rive den helt ned.






Det ser noget anderledes ud her, end da jeg tog billeder af stedet i 2018.


Men det her ligner sig selv - stort set.


Denne billedserie er egentlig et synligt bevis på, at Visualisering kan virke helbredende, for det er Visualisering jeg har trænet med, for at kunne komme til Odense.
Og så var der i Vestergade et vindue, hvor de reklamerer med det.


Noget var, som det også var for mange år siden. Pølsevognen.


Der var en interessant udstilling med Pressefotos.
Det brugte lidt god tid på at kigge igennem.


Så var der frokost hos Froggy.
To stykker smørrebrød - en med Røget Laks og Rejer, en med Hønsesalat og Bacon, og en halv liter koldt Øl fra Carlsberg.
En rigtig hyggepause som turist i Odense.


En Hjertelig hilsen midt i Vestergade.










En spændende måde at runde et hjørne af på.
Og egentlig en nydelig måde, at lade nyt og gammelt mødes.


Noget gammelt er der stadig i Odense. Heldigvis.


Og en masse nyt.


Det kedeligste af det alt sammen var bus-holdepladsen.
Ok! Det fungerede fint, men inspirerende, det var det ikke.
I den varme, var det mere transpirerende.


Så var det kun at vente på bussen.
Den kom lidt efter, og køre fra Odense på den tid, der stod i køreplanen.

Da jeg kom til Ferritslev, gik jeg i Brugsen for at købe lidt spændende til aftensmaden.
Dér mødte jeg Elna Noesgaard, og fik kørelejlighed hjem til Ellinge. Tak for det.

Alt i alt var det er dejlig dag, og dagen efter var jeg frisk, og uden mén af turen.
Derfor er der nu ved at blive lagt i kakkelovnen til en tur til København, og det bliver forhåbentlig om en uges tid.

Den Gamle Eg
Tilbage til indhold